Kommentar:Generelt om den subjektive dom, og lidt konkret:

Generelt om den subjektive dom, og lidt konkret:

 

Jens, jeg hiver lige i en underliggende snor: det subjektive sådan i det almene.

 

Man søger naturligvis altid at eliminere det subjektive i alle domme, i kriterier, i bedømmelser.
Køreprøve til lastvogn og til sidevogn, til fly etc har et menneske til at bedømme en del af det.

En eksaminator og censor er det mere eller mindre, helst mindre, subjektive indslag i en eksamenskarakter. Vi bedømmer i hoved og trompet hinanden, ved jobsamtaler, ved folketingsvalg, ok, selvom det ikke altid er en politisk bedømmelse.

Vi bedømmer ved alm sammentræf, sølvbryllupsfester, studenterjubilæer og der er så konsekvenserne oftest overskuelige og uden relevans i det offentlige, ja, og hver gang tre mennesker er samlet, ses den subjektive dom i hierarkisering, samme hierarkisering ses på Facebook, hvor selv en saglig drøftelse af en bog kan være distraheret af udenoms-og-i-andre-sammenhænge-meriterende ting og sager som et smukt yngre kvindeansigt, og subjektiviteten blomstrer osse i politik, Thorning Smith ville til enhver tid ha større større chancer og have større i denne sammenhæng irrelevante points end Pia Gjerskov, selv om alle deres papirer stod lige.....jeg mener, at kampen mod det subjektive især i domme, hvor lighed bør kræves, er et vilkår som er i familie med tilfældighedernes glade vanvid. Og hvor der kan og skal sættes ind med en kulskovl,- mod irrelevante størrelser skal der sættes. Selvom det så blir en kamp mod vejrmøller. Og når det er så magtpåliggende for mig, skyldtes at jeg dælme har set så meget vilkårlighed i reception og tildeling af legatmidler. Foreløbig et pitstop her.

Min lille snor om det subjektive følger jeg lige lidt op på stadig i det almene. Og det gælder om at reducere det subjektive i de bedømmelser og domme, hvor netop målet må være at nå så tæt på et objektivt, neutralt sted som muligt:

Hvis det er en køreprøve, så får hr inspektøren (den prøvesagkyndige) et sæt regler at spille efter om hensynsfuld og sikker kørsel, ikke noget med at køre op på fortovet, eller i venstre side af vejen, eller positivt sagt, så skal det røde lys respekteres undsoweiter. Så er det subjektive reduceret en del, men ikke helt.
Kriterier for dette og hint skal naturligvis være transparente og fair og tydeligt indikere, alle har lige muligheder. Oops, for ..ja lad mig tage indfødsretprøven for udlændinge, og hvis formål det IKKE er at afprøve kursistens hjernekapacitet, iq, og altså ikke at belønne den kommende danskers almene intelligens, men først og fremmest vedkommendes sprogfærdighed. Da behovet, nødvendigheden og lysten til at blive optaget i nationen ikke handler om almen intelligens. Men det er den, der bliver målt udstrakt.
Og her er et eksempel på at på pyramidespidsen, det neutrale kriterium, allerede i sit udgangspunkt har indbygget en skævhed, en forfordeling. Og det er galt.

Jens, du mærker hvor jeg vil hen konkret i dette generelle: det intense krav til et kriteriums neutralitet, og dernæst kriteriets udøvere, inspektørernes, domsmændenes mulighed for at manøvrere inden for disse kriterier i næste omgang. Hvis 1)der er slør i kriteriet og dernæst 2)slør og fejl i personsammensætningen, så går det galt og dobbeltgalt. For kunstudvalgets vedkommende, så har man fra øverste instans, staten, der står for dels kriterium og dels for den principielle krav til repræsentation og dernæst det konkrete valg af de konkrete mennesker til udvalget, masser af plads til fejlskud allerede i udgangspositionen.

Alle disse ting kan ikke elimineres under nogen af formerne. Naturligvis vil deher aspekter have det bedst under forfatterlønsmåden-med hvad det så måtte indebære af andre problemer. Og den måde er jeg ikke tilhænger af.

Problemet med de trods alt ret mange bøger, der skal vurderes, er, at de IKKE bliver læst af bedømmerne totalt. Sådan er det. Og den værste implikation af det er, at der levnes for stor plads til vilkårlige domme. Believe me, jeg har set fra begge sider af dommerbordet.   Noget af det tilfældige kan så reduceres ved, at der bliver stillet store faglige krav til bedømmerne. For det er jeg ikke sikker på, at der bliver nu. De faglige krav udmønter jeg ikke lige her (men udpegning efter ansøgning, som der tales om p.t. kan jo netop spørge ind til og søge mod kapacitet.)

Og så er der det, der så øndigt kaldes smag og behag. Den giver ratslør og er vilkårlighedernes moder, en faktor, der er som en ål i hænderne. På bundlinjen handler det om at der ER forskel på Proust og alle A. Jenseners løræk. (to be continued, beklager)