mandag den 17. december 2012

STØTTEN1:at sidde i nævn og udvalg, der uddeler fx statsmidler

(Jeg klipper direkte en længere tråd over og tager det udklippede og kaster ned på siden her). Trådens emne er arbejdet og besværlighederne med at sidde i nævn og udvalg, der uddeler fx statsmidler, og det sammenholdt med måske dårlig betaling for det og så måske samtidigt at blive anklaget for kammerateri og den slags./ksn


17. december 12:05
Pablo Llambias Praksis: Nogle af grundene til, at man siger ja til at være udvalgsmedlem i Statens Kunstfond er vel, at man mener, man kan gøre en forskel, at man mener, man vurderer nogenlunde fagligt forsvarligt, samt at man er nysgerrig efter at se, hvad der rø
rer sig. For slet ikke at tale om den uhåndgribelige størrelse "borgerligt ombud". Dette skal så holdes op imod den ofte uforbeholdne tilsvining, der rammer én fra adskillige af de ansøgere, der har fået afslag, almindelige forestilinger om forfængeligt pamperi, offentlig kritik og ikke mindst sladder bag om ryggen på én - det hele udglattet med et honorar, der, omregnet i timeløn, er latterligt lavt. Med de nye signaler vil kommende medlemmer af udvalgene blive inviteret til at udfylde en funktion, der på forhånd og ikke mindst fra officielt hold er knyttet til forestillinger om korruption. Det tror jeg, er dråben. Så megen overvægt til den positive side er der bestemt ikke i forvejen. Held og lykke med at finde nye medlemmer.
Skærer ind ved en jens p.k.j.-replik:
§  Jeg er ikke i tvivl om, at det er hårdt, at arbejdet er omfattende, at det er dårligt lønnet, at man bliver upopulær blandt kolleger, selvom man gør sig umage for at tage de rigtige beslutninger. Og jeg misunder bestemt ikke dem, der påtager sig hvervet! Det ændrer ikke på, at jeg mener, at hele systemet er bygget forkert op, og at det med det eksisterende system, hvor udvalgsmedlemmerne skal vælge skønsmæssigt mellem venner, kolleger og konkurrenter, ikke KAN lade sig gøre at træffe uhildede afgørelser. Det er ikke udvalgsmedlemmernes skyld.


Pablo Llambias Praksis Et godt forslag til et nyt system Jens Peter Kaj Jensen?
 

Jens Peter Kaj Jensen Hej Pablo. Jeg har diskuteret emnet ret udførligt, med mig selv :-) , i disse 5 artikler på min blog for toethalvt år siden. Det er ikke en perfekt løsning, jeg foreslår, men en langt bedre, synes jeg.

http://www.lystensvaerk.blogspot.com.es/2010/05/objektiv-kunststte.html
http://www.lystensvaerk.blogspot.com.es/2010/06/objektiv-kunststtte-2.html
http://www.lystensvaerk.blogspot.com.es/2010/06/objektiv-kunststtte-3.html
http://www.lystensvaerk.blogspot.com.es/2010/07/objektiv-kunststtte-4.html
http://www.lystensvaerk.blogspot.com.es/2010/09/objektiv-kunststte-5.html


Pablo Llambias Praksis Komponistforeningen DJBFA opererede for nogle år siden med en objektiv tildelingspolitik. (Jeg ved ikke, om det stadig er sådan, men sådan var det ifølge min opfattelse engang.) Den gik ud på, at hvis man medlem af DJBFA, var man også berettiget til de legathuse og legater, de rådede over. Det objektive kriterium bestod i optagelsen i foreningen. Det krævede dengang en udbetalt årlig KODA-afgift på 10.000 kroner. Det er lidt i den retning, dit forslag går. Antal udgivelser, kunstskoler etc. Det medfører, at den kvalitative vurdering spredes til andre områder af systemet. Statens kunstskoler har fx optagelsesjuryer, mens forlagene har redaktører. Nogle steder finder der ingen kvalitativ vurdering sted, fx på betalingsskoler, samt hos fx selvudgiverforlag. Skal der skelnes dér? Hvis vi tager Det kgl danske Kunstakademi som eksempel alene, dimitterer knap 30 hvert år. Dertil skal lægges dimittenter fra de andre statsstøttede akademier, samt evt. fra andre kunstskoler. Alene det giver rigtig mange støtteberettigede efter dit forslag. DJBFA arbejdede med små legater, sammenlignet med legaterne fra Statens Kunstfond. Det samme vil formentlig være konsekvensen her. Det er en politisk beslutning, om man mener, at mange små legater er at foretrække eller færre større. Puljen er ikke uudtømmelig. For små legater kan ingen kunstnere købe sig fri af arbejdsløshedsunderstøttelse eller lønarbejde og få det nødvendige fokus på egen kunstneriske udvikling. (Her vil nogen mene, at vi slet ikke skal have noget støttesystem overhovedet, og at kunstnere har godt af at arbejde ligesom alle andre, men som udgangspunkt for denne diskussion antager vi, at legater og arbejdsro har en gavnlig virkning.) Hvad er det, vi vil?

 

Jens Peter Kaj Jensen Pablo: Hvad jeg forestiller mig er jo, at støtten for litteraturens vedkommende tildeles dem, der har udgivet et bestemt antal titler på forlag, som ikke er deres eget, og hvor en redaktion har sagt god for kvaliteten. En af disse udgivne titler kunne så eventuelt udskiftes med en kunstnerisk uddannelse inden for feltet. Ikke en betalingsskole, men et sted, hvor en jury optager de bedste. Forfatterskolen for litteraturens vedkommende. Men uddannelsen alene mener jeg ikke skal give adgang til efterfølgende kunststøtte. Ikke i denne verden og med de stramme budgetter, kulturministeriet arbejder med. Derfor mener jeg heller ikke, at min model implicerer, at alle uddannede fra Kunstakademiet uden videre skal have støtte. Jeg har ikke forstand på vilkårene for visuel kunst, men man kan måske sammenligne det at have fået udgivet et litterært værk på et forlag med en redaktion med det at have udstillet på en censureret udstilling?? Sådan noget
(taget fra et JPKJ's link/ksn:

tirsdag, september 28, 2010

bjektiv kunststøtte 5
Jyllands-Posten bragte den 25. september en artikel, hvor de gjorde rede for, hvordan medlemmerne af de to statslige litteraturudvalg, nemlig det under Statens Kunstråd og det under Statens Kunstfond, giver hinanden penge. En del af udvalgsmedlemmerne er selv forfattere og søger penge hos den fond, hvor de ikke selv sidder i litteraturudvalget.

Sådan giver de hinanden penge. Ansøgningerne fra litteraturudvalgenes medlemmer bliver nemlig aldrig afvist, viser Jyllands-Postens opgørelse. 18 ud af 18 ansøgninger fra disse udvalgsmedlemmer de seneste tre år er efterkommet, hvor under halvdelen af alle øvrige ansøgninger efterkommes.

Dette er fuldt lovligt. Ingen regler er overtrådt. Medlemmerne af Statens Kunsfonds litteraturudvalg må gerne få penge af Statens Kunstråd og omvendt.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
FORELØBIGT efterskrift/ksn
jeg overvejer om jeg skal blande mig i snakken her eller ej, mere end jeg gør ved at bringe ovenstående, - da jeg sidder i to legatbestyrelser, men så meget vil jeg da løfte røsten til: noget skal gøres. Og der arbejdes jo også på sagen i det statslige regi.
Jeg springer da godt nok stille og roligt ud i det.
 
og dog og indtil videre holder jeg til det principielle (ikke konkret person-bundet

1) der udgives over 14000 titler om året og bare det vil jo umuliggøre et kvantitativt kriterium. En fordeling ville aldrig komme på tale, da det bare i monetos ville kræve et kæmpebeløb.
Og/eller tilsvarende udtyndede beløb.   Nu er kriteriet kvalitet. Dette snask, der er svært at få hold på..bare det at se en liste over de 10 bedste bøger publiceret i dag i Berlingeren vist....du gode gud...
Men når det er den nødvendige vej, kvalitetskriteriet, at gå- og det mener jeg, så er der dælme nogle kraftige faldgruber. Nogen der kan undgås og nogen der ikke kan.
2) og så en detalje...det vil være rigtig smart af Moder-Staten, hvis der fx skal dannes en trojka til vurdering af litteratur og pengedistribution at sørge for at dække genrerne drama, lyrik, hybrider, crossoverformer godt af i stedet for udelukkende at tage moderat plotbåren episk fortællerkreds, som vor moder.. -    bare sådan lige en detalje.
(gode Jens, du snakker om at trojkaen skal have en anmelder med...den regel levede muligvis engang.)  ..lige en mindre digression: har bibliotekerne, ja vi tager lige dem med et sekund, overhovedet, et formål (mere), der ser på kvalitet eller er der kun populistiske svink tilbage?
3) kompetence og kvalitet hænger i den grad sammen.
Indsendt af kl.

11 kommentarer:

  1. Jens Peter Kaj17. december 2012 kl. 11.27

    Der udgives 14.000 titler i Danmark om året (det er steget lidt, kan jeg se), men ikke 14.000 skønlitterære. Slet slet ikke. Langt de fleste er faglitterære, telefonbøger, jumbobøger og andre, som ikke ville komme i betragtning til kunststøtte. Så det er ikke et argument, så vidt jeg kan se. Jeg tvivler på, at der udgives væsentligt flere skønlitterære titler om året, end der er støttemodtagere i dag! Man skal tænke på, at der i dag er masser af forfatere, som får støtte uden aktuelt at udgive bøger (hvilket for mig at se i øvrigt er ok).

    Men det tal kan jo fremskaffes. Jeg skal nok gøre et forsøg.

    Hvis vi diskuterer mit konkrete forslag, så er det næppe dyrere end den nuværende ordning, blot anderledes.

    Tanken er, at alle alle, som har udgivet minimum tre skønlitterære værker på forlag, som ikke er deres eget (det seneste værk fx inden for de seneste tre år), kan få kunststøtte svarende til højeste dagpengesats i fx de næste 7 år, hvis de søger om det. Derefter kan de søge om forlængelse, hvis de i mellemtiden har produceret værker, som er udgivet på forlag, som ikke er deres eget. Til gengæld bliver deres bibliotekspenge modregnet, sådan at bestsellerforfatterne ikke får kunststøtten (eller ikke så meget), fordi de ikke har brug for den.

    Og så har jeg foreslået nogle ordninger, som imødekommer de digtere, som primært publicerer i Den Blå Port, Ildfisken, Victor B. Andersens M. Hvedekorn o.l.

    Fordelen er blandt andet, at det er forlagsredaktionerne, ikke forfatterkolleger, som definerer, hvad der er litteratur. Og altså mange flere mennesker. Man kan ikke blot dømmes ude af to kolleger og en anmelder. Der er jo stadig mange forlag at henvende sig til i Danmark, måske 25-30, som udgiver skønlitteratur??

    Selvfølgelig hænger kvalitet om kompetence sammen. Det er mit indtryk, at der er masser af kompetence på forlagene.

    Lene Asp har så argumenteret for, at forlagene jo også har andre kriterier end kvalitet, fx salg. Deter i den grad sandt, men hvis man fratrækker bibliotekspengene, som mit forslag lægger op til, vil de bedstsælgende (som også står på bibliotekerne i stort tal) ikke få støtte, og det synes jeg er ok.

    Et problem ved min model kunne til gengæld være, at debutanter ikke får støtte. Man kan jo lægge snittet, hvor man vil, men jeg har vurderet, at det ville blive for dyrt at give alle, som har udgivet blot en enkelt bog, ret til støtte i en årrække. Det er et valg, politik. Man kunne også sige snævre feltet ind ved at sige, at man skal have udgivet inden for det seneste år for at kunne søge. Eller noget andet. Eller man kunne gå den modsatte vej og forlange fem udgivne titler. Det er jeg ikke selv tilhænger af. Relativt nye forfattere skal kunne komme med. Men hvor skal snittet ligge?



    Kh. Jens

    SvarSlet
  2. knudsteffen17. december 2012 kl. 11.45

    Godt, jens. jeg nøjes lige i første omgang med den om de 14000; lad os så tage 70% fra, så er tallet stadig væk pænt stort: over 4000 styks. Det er immervæk en flok. Med de implikationer, det så giver. Men i principippet er det jo lidt, vi står efter modellen, som den er nu i dag. Tre inspektører, der skal kikke på godt 4000 bøger...det er så igen principielt konditionerne. Og jeg nævner det kun som en beskrivelse af situationen. Ikke som et argument for at vælge det ene eller andet kriterium. Kun for at pege på at vi har et problem allerede dér (i hvert fald bedømmelsesmæssigt). Og det bedømmelsesmæssige i en eller anden forstand undgår du heller ikke i forfatterløns-tingen. Hvilket du jå så osse viser i dine parametre for at blive defineret som forfatter, hvad skal give points eksempelvis..den diskussion er du jo inde på. Og ved det neutraliserede forfatterlønskriterium nedvaloriserer/nivellerer man i sagens natur enhver inden for klassen af forfattere, om de hedder Dostojevski eller Hubert Fisker. Det er jo smukt og godt. Demokratisk og burde overføres til sammenlignelige grupper "ude" i samfundet og gerne for mig. Nok fra mig lige nu kh Knud

    SvarSlet
  3. Jens Peter Kaj17. december 2012 kl. 14.53

    Nu lovede jeg jo, at jeg ville finde det præcise antal af skønlitterære udgivelser på dansk om året, så det har jeg gjort.

    I 2011 blev der udgivet 1015 førsteudgaver af romaner og rovellesamlinger, 26 skuespil og 250 digtsamlinger på dansk i Danmark. I alt 1291 nyudgivelser af voksen skønlitteratur på dansk. Lidt over halvdelen er danskskrevne, resten er oversat fra andre sprog.

    På den måde ender vi altså med præcis 698 bøger i 2011.

    Man kan tjecke det her:
    http://www.dbc.dk/filer/bogstatistik/bogstatistik-ar-2011

    Cirka 700 bøger om året. Lad mig, selv med dette nedregulerede antal, stramme Knuds pointe to gram og hævde, at ingen af de seks udvalgsmedlemmer fordelt på to udvalg læser alle disse 700 bøger. De læser naturligvis heller ikke værkerne af de lidt færre forfattere, der søger støtte. Det er ikke muligt.

    Hvis man betænker, at det må være en forudsætning for at give en kvalificeret behandling, at man også læser nogle værker, hvis forfattere man IKKE vælger at præmiere, så er spørgsmålet, om det er muligt for de to tremandsudvalg (Statens Kunstfonds Litteraturudvalg og Statens Kunstråds litteraturudvalg) at læse alle de værker, de direkte eller indirekte tildeler støtte for. Her er nogle tal for 2011. Døm selv:

    106 har fået Den skønlitterære pulje (Statens Kunstråds litteraturudvalg)
    122 har fået de generelle midler (Statens Kunstråds litteraturudvalg)
    4 har fået præmieringer (Statens Kunstråds litteraturudvalg)
    3 har fået debutantpuljen (Statens Kunstråds litteraturudvalg)
    96 har fået Litteratur og personudviklingspuljen (Statens Kunstråds litteraturudvalg)

    96 har fået arbejdslegater (Statens Kunstfonds Litteraturudvalg)
    8 har fået det treårige arbejdsstipendium (Statens Kunstfonds Litteraturudvalg)
    17 har fået rejselegater (Statens Kunstfonds Litteraturudvalg)

    Selv hvis vi ser bort fra vanskeligheden ved at forholde sig uhildet til ansøgninger fra kolleger (og det kan man i virkelighedens verden ikke se bort fra), kan det ikke lade sig gøre at tage stilling til så megen litteratur. Også derfor skal den opgave lægges ud til nogle flere mennesker. I mine øjne er det oplagt at lægge den hos dem, der alligevel gør det, nemlig forlagsredaktionerne.

    Knud, du har ret i, at mit forslag nivellerer alle de 700 skønlitterære bøger, som kommer om året. Det er hele ideen, altså at det er forlagene, som afgør, hvad der er litteratur, ikke de to tremandsudvalg.

    På den måde bliver det nemlig æstetikken hos måske 30 forskellige forlagsredaktioner frem for en lille del af inderkredsen i den danske forfatterverden, der danner grundlag for tildeling af støtte. Det gør formodentlig, at staten kommer til at støtte flere forskellige slags litteratur. Det synes jeg er godt.

    SvarSlet
  4. knudsteffen17. december 2012 kl. 23.31

    jeg vil have mere af den nådsens evne at blive korrigeret og opløftet deraf. Fint.

    Godt at få nogle eksakte tal på bordet.
    Nu har du så skudt beslutningen hen til forlagsredaktørerne. Og den kan jeg bestemt meget lidt lide. Jeg har i det små selv siddet med den redaktørhat på hovedet -og faktisk har jeg den stadig, så det er ikke det.
    Hovedargumentet imod at bruge forlagene selv (ved redaktører) er, at der så tænkes i marked OGSÅ. Kan lortet sælges.
    Dertil en fastholdelse i litteratursyn, hvor et bestemt syn nu skal udholdes i 3årsperioder. Nu kan perioderne meget vel blive længere fastholdt, da litteratursyn på de enkelte redaktioner "arves" mere eller mindre, eftersom forlagene tydeligt eller mindre tydeligt har en profil, som osse kommende redaktører skal leve ind i/ er forpligtede på.

    Jeg vil dælme være utryg, hvis mere eller mindre tilfældige redaktører sku afgøre, hvad der er kvalitet. For at sige det rent ud, så har jeg set meget blandede kompetencer i den henseende, selv dér....ku folde dette kompetenceniveau voldsomt ud til andre instanser, men ikke uden at komme i problemer med injurielovgivning. (og når jeg antyder, så må jeg jo osse følge op og konkretisere, men det bliver ikke lige nu)

    SvarSlet
  5. Jens Peter Kaj18. december 2012 kl. 01.22

    Selvfølgelig tænker forlagene også i salg, når de vælger, hvad der skal udgives. Jeg vil endda gå videre os sige, at de nok først og fremmest tænker i salg, ikke kvalitet.

    Men her er det jo, at mit forslags modreguleringsmekaniske kommer ind i billedet. Den er faktisk smart, Knud, når jeg nu selv skal sige det. Igen. Det er det med bibliotekspengene. At de bliver trukket fra forfatterlønnen. Det vil sige, at når en forfatter sælger så meget, at hans/hendes bibliotekspenge overstiger forfatterlønnen, får han/hun kun bibliotekspengene, og dem kan vi jo ikke nægte bestsellerforfatteren. Heller ikke i dag.

    Forfattere bliver altså sorteret fra som modtagere af forfatterlønnen, efterhånden som de bliver bestsellere. Når de er det, må de klare sig for bibliotekspenge og royalties.

    Dem, der vil nyde godt af forfatterlønnen, er derfor de forfattere, som netop ikke er bestsellerforfattere, men som forlagene tværtimod bliver ved med at udgive, selvom de ikke sælger noget særligt. Forfattere, som de med andre ord udgiver på grund af bøgernes kvalitet.

    Men kan forlagene vurdere, hvad der er kvalitet, og hvad der ikke er? Ja, for fanden! Selvfølgelig kan de det! Lige så godt som de to tremandsudvalg, og lige så godt som du og jeg. Det er deres arbejde og liv. Vi vil være uenige i en masse beslutninger. Den og den bog skulle ikke have været udgivet, men den og den skulle. Det er vi uenige om i dag, og det vil vi altid være. Men med forfatterlønsforslaget er der 25-30 kanaler at gå igennem, hvis man skal have kunststøtte, i stedet for to!!!

    Og der opstår hele tiden nye forlag, og andre dør hen. Der kommer nye redaktører til. Det udvikler sig hele tiden.

    Det er indlysende, at det vil være lettere for udgivende forfattere at komme hen til støtten med den ordning, jeg foreslår. For de får den allesammen. Og i dag skal man jo normalt også først igennem et forlag for at få kunststøtte, og så tremandsudvalgene bagefter.

    Så din bekymring kan kun gå på, at for mange vil få litteraturstøtte på den måde, ikke for få. Og det kan da godt være. Eller: Der vil helt sikkert være nogle forfattere, som på den måde vil få forfatterløn, men som du synes skriver noget lort. Men gør det noget? Er det ikke også sådan i dag?

    Og når nu en af forfatteren uafhængig forlagsredaktion (eller flere) minimum tre gange har valgt at udgive denne forfatter, selvom han/hun ikke ligefrem styrtsælger, så er der jo noget i hans/hendes værker, som i hvert fald nogle bogkyndige mennesker kan se en tydelig kvalitet i.

    Jeg synes kun det er fint, at staten støtter ud fra måske 25-30 forskellige æstetikker, ikke kun to.

    SvarSlet
  6. Jens Peter Kaj18. december 2012 kl. 01.32

    Når vi nu alligevel diskuterer mit forslag til lovforslag om forfatterløn, synes jeg, det er rimeligst, at eventuelle medlæsere får det at se i al sin teknikalitet. Jeg har rettet et par skrivefejl og forglemmelser i det, jeg puttede ud på min blog for nogle år siden. Men forslaget er det samme, da jeg stadig ikke kan komme i tanke om noget bedre. Så her er det (jeg er nødt til at dele de over i 2, da det ellers er for stort til at blive uploaded):


    FORFATTERLØN A

    Forfatterlønnen betales af den danske stat.

    Forfatterlønnen har en størrelse, som svarer til den til enhver tid gældende højeste dagpengesats.

    Forfatterlønnen modsvares ikke af et rådighedskrav, da meningen med ydelsen netop er at give forfattere mulighed for at leve af at skrive uden at skulle have lønarbejde ved siden af.

    Forfatterlønnen skal ansøges og tildeles kun i tilfælde af, at der foreligger en ansøgning.

    Forfatterlønnen er en rettighed. Det er med andre ord en ydelse, som alle kvalificerede ansøgere skal have.

    Staten påtager sig at informere forfatterskoleelever og debuterende forfattere om muligheden for at modtage ydelsen. Informationen foranstaltes i et samarbejde med Forfatterskolen og alle landets skønlitterære forlag.

    Kvalificeret til forfatterløn er man, hvis man har udgivet tre såkaldte bogværker på forlag, som har en redaktion, der tager stilling til de udgivne manuskripters kvalitet (altså ikke selvudgiverforlag); og forlag, som samtidig ikke er forfatterens egne. Det vil sige forlag, som forfatteren ikke ejer, ikke er medejer af eller arbejder for som redaktør eller i en anden funktion. Vi vil her kalde sådanne forlag for uafhængige forlag.

    Ved indgivelsen af ansøgningen om forfatterløn må det senest udgivne bogværk ikke være mere end tre år gammelt, hvis ansøgningen skal imødekommes.

    Da en del aktive forfattere foretrækker at udgive deres værk i tidsskrifter, kan et af de fordrede tre udgivne værker erstattes af publicering af en større mængde skønlitterære tekster (fx kortprosa, lyrik eller noveller) i anerkendte, censurerede litterære tidsskrifter.

    Har ansøgeren en færdig uddannelse fra Forfatterskolen, bliver han eller hun støtteberettiget allerede efter udgivelsen af andet bogværk, eller hvad der svarer hertil i tidsskriftudgivelser.

    Forfatterlønnen tildeles for en syvårig periode, som kan forlænges, hvis forfatteren i løbet af tildelingsperioden har udgivet yderligere minimum to skønlitterære bogværker på uafhængige forlag.

    Et kollegium bestående af fem litteraturkyndige embedsmænd (fx bibliotekarer eller litteratur-kandidater) vurderer, hvilke ansøgere der er berettigede til at modtage forfatterlønnen.

    Embedsmændene udpeges af kulturministeren og aflønnes i overensstemmelse med arbejdets omfang og karakter. Danmarks Forfatterforening og De Skønlitterære Forfattere har indsigelsesret over for kollegiets sammensætning og kan kræve, at et af dets medlemmer udtræder, hvis de kan begrunde, at vedkommende er inhabil.

    Kollegiet udpeges for en treårig periode. Ingen kan sidde i kollegiet i mere end tre år.

    En ansøger tildeles kun forfatterløn, hvis minimum tre af kollegiets medlemmer støtter ansøgningen.

    SvarSlet
  7. Jens Peter Kaj18. december 2012 kl. 01.34

    FORFATTERLØN B

    Kollegiet udfærdiger i forbindelse med hver ansøgningstermin en liste over tidsskrifter (herunder censurerede internettidsskrifter), som kan, men ikke skal, give adgang til støtte. Minimum tre af kollegiets medlemmer skal votere til fordel for et tidsskrift, for at det kan komme på listen. Listen anvendes ved behandling af ansøgninger frem mod næste ansøgningstermin.

    Kollegiets tidsskriftsliste kan ikke appelleres. Listen er offentlig.

    Afviste ansøgere kan appellere afgørelsen til et appelpanel bestående af tre embedsmænd, udpeget af kulturministeriet. Appelpanelets afgørelse er endelig.

    Forfatterlønnen kan ansøges to gange årligt (1. maj og 1. november), og kollegiet træffer sin afgørelse senest to måneder efter ansøgningsfristen. Ydelsen udbetales med virkning fra to måneder efter ansøgningsfristen.

    Forfatterlønnen kan ikke tildeles med tilbagevirkende kraft.

    Afviste ansøgere kan genansøge ved næstkommende ansøgningstermin.

    Biblioteksafgiften fradrages i forfatterlønnen krone til krone, sådan at forfatteren ikke længere modtager forfatterløn, når hans eller hendes årlige biblioteksafgift overstiger den højeste årlige dagpengesats.

    Formålet med forfatterlønnen er opretholde forfatternes mulighed for at producere bogværker, også inden denne bogproduktion gør dem selvforsørgende.

    Forfatterlønnen erstatter de gældende støtteordninger for forfattere.

    Forfatterlønnen kan ikke tildeles personer, som samtidig modtager dagpenge, folkepension, invalidepension, bistandshjælp eller anden form for fuld offentlig forsørgelse. Dog kan invalidepensionister naturligvis samtidig opretholde deres eventuelle tilskud til hjælpemidler og medicin ubeskåret.

    SvarSlet
  8. knudsteffen18. december 2012 kl. 08.01

    jens, jeg hiver lige i en underliggende snor: det subjektive sådan i det almene. Man søger naturligvis altid at eliminere det subjektive i alle domme, i kriterier, i bedømmelser.
    Køreprøve til lastvogn og til sidevogn, til fly etc har et menneske til at bedømme en del af det. En eksaminator og censor er det mere eller mindre, helst mindre, subjektive indslag i en eksamenskarakter. Vi bedømmer i hoved og trompet hinanden, ved jobsamtaler, ved folketingsvalg, ok,selvom det ikke altis er en politisk bedømmelse, vi bedømmer ved alm sammentræf, sølvbryllupsfester, studenterjubilæer og der er så konsekvenserne oftest overskuelige, og hver gang tre mennesker er samlet ses den subjektive dom i hierarkisering, samme hierarkisering ses på Facebook, hvor selv en saglig drøftelse af en bog kan være distraheret af udenoms og-i-andre-sammenhænge-meriterende ting og sager som et smukt yngre kvindeansigt, og subjektiviteten blomstrer osse i politik, Thorning Smith ville til enhver tid ha større større chancer og have større i denne sammenhæng irrelevante points end Pia Gjerskov, selv om alle deres papirer stod lige.....jeg mener at kampen mod det subjektive især i domme, hvor lighed bør kræves er et vilkår som er i familie med tilfældighedernes glade vanvid. Og hvor der kan og skal sættes ind med en kulskovl mod irrelevante størrelser skal der sættes. Selvom det blir en kamp mod vejrmøller. Og når det er så magtpåliggende for mig, skyldtes at jeg dælme har set så meget vilkårlighed i reception og tildeling af legatmidler. Foreløbig et pitstop her.

    SvarSlet
  9. Jens Peter Kaj18. december 2012 kl. 11.02

    Faktisk tror jeg, vi er ret enige om, hvad problemerne er, og hvad man skal forsöge at undgaa.

    SvarSlet
  10. knudsteffen18. december 2012 kl. 11.04

    yes

    SvarSlet
  11. knudsteffen18. december 2012 kl. 23.08

    Min lille snor om det subjektive følger jeg lige lidt op på satdig i det almene. Og det gælder om at reducere det subjektive i de bedømmelser og domme, hvor netop målet må være at nå så tæt på et objektivt, neutralt sted som muligt:
    Hvis det er en køreprøve, så får hr inspektøren (den prøvesagkyndige) et sæt regler at spille efter om hensynsfuld og sikker kørsel, ikke noget med at køre op på fortovet, eller i venstre side af vejen, eller positivt sagt, så skal det røde lys respekteres undsoweiter. Så er det subjektive reduceret en del, men ikke helt.
    Kriterier for dette og hint skal naturligvis være transparente og fair og tydeligt indikere alle har lige muligheder. Oops, for ..ja lad mig tage indfødsretprøven for udlændinge og hvis formål det er IKKE at afprøve kursistens hjernekapacitet, iq, og altså ikke at belønne den kommende danskers almene intelligens, men vedkommendes sprogfærdighed. Da behovet, nødvendigheden og lysten til at blive optaget i nationen ikke handler om almen intelligens. Men det er den, der bliver målt udstrakt. Og her er et eksempel på at på pyramidespidsen, det neutrale kriterium, allerede i sit udgangspunkt har indbygget en skævhed, en forfordeling. Og det er galt.
    Jens, du mærker hvor jeg vil hen konkret i dette generelle: det intense krav til et kriteriums neutralitet, og dernæst kriteriets udøvere, inspektørernes, domsmændenes manøvrering inden for disse kriterier i næste omgang. Hvis 1)der er slør i kriteriet og dernæst 2)slør og fejl i personsammensætningen, så går det galt og dobbeltgalt. For kunstudvalgets vedkommende, så har man fra øverste instans, staten, der står for dels kriterium og dels for den principielle krav til repræsentation og dernæst det konkrete valg af de konkrete mennesker til udvalget, så er der masser af plads til fejlskud allerede i udgangspositionen.
    Alle disse ting kan ikke elimineres under nogen af formerne. Naturligvis vil deher aspekter have det bedst under forfatterlønsmåden-med hvad det så måtte indebære af andre problemer. Og den måde er jeg ikke tilhænger af.
    Problemet med de trods alt ret mange bøger, der skal vurderes, er at de IKKE bliver læst af bedømmerne totalt.Sådan er det. Og den værste implikation af det er at der levnes for stor plads til vilkårlige domme. Believe me, jeg har set fra begge sider af dommerbordet. Noget af det tilfældige kan så reduceres ved at der bliver stillet store faglige krav til bedømmerne. For det er jeg ikke sikker på, at der bliver nu.
    Og så er der det, der så øndigt kaldes smag og behag. Den giver ratslør og er vilkårlighedernes moder, en faktor, der er som en ål i hænderne. På bundlinjen handler det om at der ER forskel på Proust og alle A. Jenseners løræk. (to be continued, beklager)

    SvarSlet

Abonner på: Kommentarer til indlægget (Atom)