fredag den 14. december 2012

Fredagens tekst til denfri.dk

0 0
Fredagens tekst til denfri.dk
Brev med noter

Det hele er blevet lidt trådløst. Jeg passerer hende i toget. Hun taler og kigger mig direkte i øjnene. Hun siger: ” Har du sørget for Vaps?” Jeg er ikke helt med på, om ordene er henvendt til mig. Det må være til himmelrummet. Det der nu hedder cyberspace.
Hunden hedder Vaps.
Det må være flyvende hund, var jeg lige ved at sige. I hvert fald er hunden ikke her. Og kæresten heller ikke. Og jeg er ikke kæreste med hende.

Hun kommer altså gående ned gennem kupeen snakkende ud i luften, strejfer mine øjne og siger så også ”husk lige der mangler kaffe”. Og jeg skal til at svare, da jeg ser at hun lader øjnene flakke videre, og det vist ikke var til mig alligevel. Og vi snakker ikke sammen … og skal heller ikke. Man forvirres. For blikket er ikke til den, der får det.
I morges tjekkede han Facebook for 3.gang inden for en time. ”Irma havde bagt boller- Jens Erik sku til noget bold og så øl bagefter.”
Han tjekkede også lige Troels Damgaards side. Han plejede at fyre noget affald af. Også denne dag:

Kære Kurt,
Jeg sender dig lige min ønskeliste. Det regner både ude og inde og har ikke andet at lave.
Ønskeliste til Troels fødselsdag:
Et armbind(sort)(xs)
Fra Orm Til Anakonda, vejledning i inkontinens og impotens.
En stærk krog til at skrue op i loftet.
Min Sidste Vilje, af Birgit Meister

Så rækker min fantasi ikke længere, desværre, men jeg fandt et Randersreb i går
så heldet følger de tossede..

Kh Troels


III det binære, det digitale, er mere et tretalssystem, føler jeg, for udefra er der de hænder, der lader sig fortælle, der skal se, og tilsyneladende kører mekanikken, musikken, pcskærmen, det er det tredje. Og netop kun et tredje, for tænd-og sluk-løbet har trøjen på. Maskinen kører. Selv når den er slukket, lusker den rundt. Kommer i tvivl om hvor mange øjne jeg har. Det tredje er jeg aldrig i tvivl om. Og tæller det som nr 1.
 
kh Kurt

Ingen kommentarer:

Send en kommentar