mandag den 31. december 2012

lille note (Morten E Nørskov)

fb-note
...."i note, tilbagevendende, remser/lister over priser jeg ikke har været indstillet til, priser jeg ikke har fået og ikke har været indstillet til priser, priser jeg ikke har fået, men gerne ville indstilles til, priser jeg ikke har fået som jeg gerne ville have uden at være blevet indstillet til, priser jeg gerne ville indstilles til hvis jeg skrev under pseudonym og havde tålmodighed til at udfylde kravene til, altså genremæssigt, priser jeg ikke ville have under nogen betingelser kan jeg ikke komme i tanke om, sprog jeg gerne ville skrive på hvis jeg vidste noget om disse sprog er indtil videre uendelig op til omkring ca. 5000 sidst nogen fornuftig velunderrettet instans talte ifølge en kilde jeg ikke netop her uden netadgang husker, men jeg læste en novelle af Sten Kaalø i fredags, udgivet i 82, ikke så meget omhandlende Varde som illustrerende hvor lidt web dengang i de tidlige firsere optog forfattere, Kaalø i hvert fald. Tilføj noget om aktuelle emner, kriser der endnu ikke har betydet menneskehedens død, trusler der som ham den tyske pædagog jeg skrev om i specialet mente var almengyldige, tidsuafhængige, fjols eller mir ist es alles egal, du"

 

Morten E Nørskov

Ejler og ny, tysk poesi (Arena)--foto taget i Filmbyen, Århus, as far as ....


søndag den 30. december 2012

min "bekendt" Kaj bad om at få et lille opslag med, noget med hans kæreste og ferietur


·      Vil gerne vise min elskede (Vera) et smukt og billigt sted i Danmark. Ikke noget med udskænkning og forlystelser. Og der skal gå rutebil derhen. På forhånd tak.
 
Kaj E.  (svar her)





Hald Sø (5)


lørdag den 29. december 2012

Flere breve fra samme loftsrum, dette er dateret et halvt år før (brev 51)

...  Troede det var en formsag at få byggetilladelse undervejs eller bagefter. Det forstod jeg ikke. Vil de mig til livs. Alt hvad jeg har rørt ved er brændt til kul og lort. Har tålmodigt og ret sejt prøvet at rette op på alt. Men jeg føler så ikke, at jeg kunne give så meget kærlighed fra mig. Måske pga alt det lort, osse fiaskoen med det ene og det andet. Intet nævnt, intet glemt. Mine forsøg på tjene kassen-til os alle 3. Villy smadrede det de to første gange. Det er mig nu så uendelig lige meget. Timingen var vel heller ikke den rette.
Det er ikke dine afvisninger. Nej. Jeg har mine fejl.  Og jeg er ofte kommet masende som en ja jeg ved ikke ud af ingenting og du har været træt af alt det arbejde, de lægger på dig hele tiden. Jeg forstår det så godt.  Og så opstår en ond cirkel. Den kommer fra mig. Jeg sku have taget mig sammen. Måske skulle jeg være rejst væk et stykke tid. Hvis det kunne have løst noget helst. Men I ved jo godt, at nissen flytter med. Jeg tror, skæbnen er sådan, og skæbnen vil give jer et bedre liv uden mig. Skæbnen ikke en herre som ..tja.  
Jeg sørger for, at I ikke finder mig, men et sted finder I mig om et stykke tid. Og så ikke nogen begravelse. Ikke en sten. Ingen navne. Jeg skal slettes. Vil helst melde mig ud på den måde. Jeg kom. Og jeg gik igen. Og det vil så være det. I må gerne sende en tanke til meget af det gode, vi oplevede. Glemmer aldrig turen til Spanien i 1988. Nogen meget smukke billeder af en smuk pige - Kisser. Som nu også.   Mine ting behøver jeg jo ikke skrive noget om. Du ved bedst, Kisser. Måske nogen kan bruge noget af mandetingene, værktøj og den slags.      
Og Mallepigen, du får et smukt liv, et fint hus, og en prins kommer der eller sådan noget.  Du er mit hjerte. Og mor og dig får det fint og har det fint. I er to smukke piger.  

WA-bogtillæg 28.12.12


skitse, Tårnbibliotek (Hald)


torsdag den 27. december 2012

Brev, fundet på ejendommens loft (nr 60)

Brev, fundet på ejendommens loft


Nu må det høre op. Sten på sten på ja ... og jeg bliver stadig svagere og svagere. En svagpisser. Det er det. Hvis telefonen ringer, tager jeg den ikke, Bare at skrive disse linjer, forhåbentligt de sidste, opgir jeg næsten på forhånd. Blyanten er tygget helt ned til bunden. Næsten ædt op. Det er en slags ur, måler af tiden ligesom min sidste deodorant er en tidsmåler, når den er væk, så vil jeg osse være det. Min tandpasta går måske for hurtigt. Så bruger jeg fra nu af håndsæbe til at børste tænder i. Jeg køber intet mere. Jeg slider mine sko op, har gjort det allerede og skal heller ingen steder. På denne jord. Hvad har den givet. Den har slået mig i ansigtet fra første færd af. Sidste år forestillede jeg mig at jeg ville samle en bunke af piller..i beredskab.. og så måtte jeg ikke vente på at jeg mistede kræfterne i hele kroppen, ja armen, så det skal tages inden. Og jeg giver migselv 2 måneder ..højst...Har jeg selv slået mig i ansigtet. Har jeg. Tja. Hvorfor græder jeg når jeg ser en åndssvag reklame i fjernsynet. Denne grådlabilitet. Mandfolk, for fanden.

Der behøver bare at være et barn i eller dyr og dyreunger eller indsamling til fattige lande. Værst er at se to mennesker, et tilsyneladende lykkelige par, der omfavner hinanden, kysser hinanden. Jeg græder, og  jeg ved hvorfor. Det er det værste, selvom det så giver mig lov som om jeg skal ha lov til det..af mig selv. Jeg giver mig selv lov. Enerådende. Sidste år holdt jeg op med alle familiebetegnelser som onkel, moster, Faster Tove osv. Det er nu bare Inger, Tove og Erik. ..jeg stopper her midt i det hele. Hav det.


Vaklertekst


......og har trukket mig ud i tovet, hvor ellers kun

fugletrækket og de bortkomne kom og

som en rose siger jeg og ingen nikker

fra puderne og helt ind i vægten af

den rastløshed som er sjælen, hvis

 

vægtfylde,

kun de kender, der sidder

                                                        og vakler som lægger de planer.

Tyngden er  brocade.  De store planer

                                                        lerduer, og så

du, du lille fowl,

 

katten sidder parat, (som der kunne syes den herligste håndtaske af).

 

 

Jeg ved, at  vilkårene er vilkårlige,

(ligner en negation, kan ikke negeres)  

 

at lemfældigheden bør dyrkes helt ud

 

                       forbi de neglerødder, der afbilledes som klosaxe på

kalkvægge,  

                                         en dannelse på vegne af de andre

 

denne tand er jo intet andet   end

 

en papirhat,

trøster-mand

Rumsteren omkring René Jeans Promenadeindlæg om tekstens ærlighed

Ærlig Tekst

Teksten herunder, taget fra Promenaden, interesserer mig, fordi jeg hele tiden får lyst til at gå ind og straks ud af teksten for at afsøge præmisserne for sætningerne.
Snart er hovedet inde i løkken, der siger teksten skriver dig og snart så alligevel not.
Får lyst og trang til at sige at hvis teksten skriver mig for nu at tage det gamle dictum, så er al tale om ordenes ærlighed i moralsk (og metafysisk) forstand væk eller uhåndterbar.    
.....men som skrivende, genererende skriver vi noget og vi skriver noget om noget og bevæger os ind mod referencer, vi tænder i teksten i et nu, samtidig med at vi skriver disse referencer . Dvs jeg mener at nedenstående tekst opererer mod en betydning, der nødvendigvis slår sig på munden og i et og samme nu åbner munden. Som var operatør og sprog underlagt hinanden.  .................................................................
(Mangler dette omkring at "teksten skriver forfatteren".
  Jeg tror ikke det kun drejer sig af der forefindes nogle determinanter i os ->libidoen, logos (som Frankl har beskrevet), magtintentionen (Adler) og tilsvarende, som reducerer den individuelle frihed til vælgen. For den ku jo omvendt siges, at det er ens individuelle vilje der forliger sig med determinanterne. Det er måske lidt af det. ------Måske snarere at sprogets inventarium ligger der som tomme felter, funktioner, der lissom venter på at blive aktiveret...men sammenholdt med en generativ grammatik (Chomsky) bliver det småmetafysisk og bla og kvittevit....)
 
Når jeg lige får tænkt mig ordentligt om vil jeg
sammen med andre pæne mennesker foranstalte en rundfart blandt skrivende med et enquetespørgsmål der kører lidt i dette -var lige ved at sige snask, der hedder hvad er en ærlig tekst. 
 
Det fik mig til at lege lidt videre med flg spørgsmål-og jeg ved godt jeg udvider temaet:
1) Hvad er ærlighed i forb m en fiktionstekst
 
2) Dialog mellem en a og en b har altid en kontrabande af et "andet motiv", altså skjult?
3) Dialog har per se altid udover det åbenlyse motiv et skjult - også når vi ser bort fra positionering og ydre forhold omkring talesituationen. (det er vist for paradoksalt, men skriftintentionen afslører sig måske så langt, at noget mere er på spil) Lettere kryptisk, hm. 
4) Motivanalyse er altid umulig i sidste ende i kommunikation. Man kan formode hvad det er for effekt , udsagnet åbenbart ønsker
Men ikke længere end dertil. --, giver det da mening at tale om skjult motiv tekstinternt. ks/

slap helt af


nogen havde skrevet ”Farvel Marlene” på en husvæg
instrumentalisere ærligheden, så den ikke bare agerer i alle retninger

Dette indlæg blev udgivet i hypnose, roman, ærlighed af Rene Jean Jensen. Bogmærk permalinket.


Pablo Llambias replik


12 tanker om "slap helt af" Teksten indskyder sig i et forhandlingsforhold mellem det angiveligt sande og det angiveligt usande. Alle mulige, inklusive forfatteren, kan påstå alt muligt om teksten. Teksten er ikke et menneske. Den forholder sig tavst til alle disse påstande, som læsere, kritikere og forfattere fremsætter. Alle de forestillinger, som vi gør os om den og de ting, som den tilsyneladende peger på. Man kan motivanalysere alle mulige forfattere, læsere og kritikere, men teksten er stadig ikke anvendelig som bevis.


 

tirsdag den 25. december 2012

wa- gæt en forfatter


note


 

De flyver bare. Fuglen er af typen pulcherrima ripensis, ka ikke lige huske det danske navn. (jeg
 
 ved jo heller ikke lige hvad det danske navn for Rema1000 er).
 
I havet svarer de til en helleflynder, i luften svarer de til sig selv. Under den ene vinge har de et ekkolod lavet af en tungsten, som de kan kaste ud fra stor afstand i en kæde. Og så ka de beregne hvorhen og hvornår og hvordan og hvorledes. Når de så har gjort det, så trækker de kæden op og måler den. Så simpelt er det.

 
Lige en note:

·          og vindmøller i baggrunden, kanon idyllerisk
Det siger du nok. men 
·          vi måtte fælde en hel plantage for at få plads til møllerne, og da blev vi meget uvenner med en masse langhårede mænd og damer med fletninger, der sagde, at træerne var hellige. De er invasive og plantet af min morbror Jørn for at lave flagstænger, fortalte jeg dem. Men så begyndte de bare at synge Kæmp for alt hvad du har kær i vilden sky. Det var galien værst.

mette zerlangs blogdigt dd


blå myg sjover sig i myretuen med de små musehuller. sur sur sur råber de små. vist er der gran i æskerne. vist så. de flytter lidt rundt på benene i skoven med dådyr der danser i kilderne fra bjerget. en stor parably svinger sig op over bjerget i jerusalem. sneen er spidsfindig og rumler rundt i maverne. vingummibamser danser rundt om abetræet i haven med kokosnødder og glimmer på. vær velsignet herrens hud er slebet med en vandslange som buldrer i ilden til nettopriser som jeg basker ned i indkøbsvognen med salat og rodfrugter til alle de herrens små.

bagside af fin kuvert fra Lars Troels


mandag den 24. december 2012

Kaptajnens note til sin første adjudant, Swerin

Havde jeg vidst det, havde jeg inviteret indenfor. Jeg stod selv med mit sind flagrende på kvart nedluk -kald det dørslag én gang havde jeg selvsamme dag sagt til Svenne og Inga- og var alright ikke klar.
De opsvulmede pakker omkring din hals troede jeg var noget der ku smitte. Jeg havde forinden sendt mit dyrehold til kemisk, så sorry- derfor. Ja, jeg var simpelthen ikke klar til at være der for dig eller for Kragelund.
Hvis man da bare ku give fyren en opstigning til øverste klasse, hjalp jeg ham gerne. Den sølvske jeg fødtes med kan aldrig blive hans. Og desforuden: ka han tackle det?
Du havde osse selv svært ved at tumle alt i starten, og da havde jeg da heldigvis bedre tid til at hjælpe et ungt menneske som dig, der bare ville det bonede. Og så vil man da gerne i praksis vise som eksemplets magt,hvad en adelskalender er og hvor jeg lissom har mit "von" fra, sagt i al beskedenhed.
Rungstedlund og dens lyksaligheder vil altid kun være det kvarte af distancen. Om man er født på Bette Jens' Hyv på Fur kan man til sidst ende som baron for ikke at sige landshøvding. Jeg selv fik verdens største forspring, ok, men jeg har måttet passe og pleje min fjerbusk derfra selv, så at sige.
I dag fx måtte jeg selv sætte bukkejagten i gang. Fürst Pless-hornet har aldrig lydt smukkere. Det var som Grieg udslagen totalt udslagen. Portvinen havde været om bord på Helgoland og kommet uskadt derfra.

perlehus


lørdag den 22. december 2012

til bue (etellerandet teknisk eller uteknisk skete, så massen er blevet trukket så lang som boblegum




"Spiser et horn"

Tekster bliver jo altid boostet. En eller anden står bagved dem og puster: fluff. Det er noget med ansigtet, en tekst ændrer et ansigt, og et ansigt ændrer en tekst osv. På den måde går det begge veje, rundt og rundt.

Ingen kan skrive måne, som Peter Laugesen kan skrive måne, eller hvordan er det nu? Sandt nok i hvert fald. Man arbejder sig hen til et sted, hvor månen lyser lidt mere, alt muligt udenomsværk følger med, en Facebookdims for eksempel.

Laugesen er vist ikke på Facebook, ellers kunne han have skrevet: Spiser et horn. Det ville være rart, hvis han gjorde det. Tingene er så biografiske og beskidte, og det er rigtig godt, tror jeg, alting er åbent og levende, og nu suser det lige ind i hornet.

2 kommentarer:

  1. går jeg ikke direkte ind i værket her, jow, min sæl, på min fbside, dukkede Peter L lige pludselig op som et tilbud ude i siden sammen med barberblade og tandtråd, som forslag, han smed vennekortet gjorde han, troede man, og jeg tilbød ham 15 fuldgode forholdsvis pæne mennesker, overvægtige eller ej, undersætsige eller ej, eller hvad nu Moderen ku tilbyde, nej det var da godt nok lige en fejl, for "den klub sku han da godt nok ikke være medlem af". En eller anden mikrobe var simpelthen sprunget fra PL og over og igennem de digitale kanaler med portrætspixels og hele Brabrand og sat en lille bitte lavine i gang. Men vi fik det da stoppet, før det ramte Vestkraft. Ingen nedsmetning. Ualvorligt i det hele taget.
    SvarSlet


    Svar



    1. Grum historie, Knud! Jeg har oplevet samme omgang med Baggesen. Man tror lige den er der men så smutter den sgu. Æv!
      Slet


ikke empati som stalkertøsers


Det var det sted jeg var i det øjeblik
                                      men allerede da fløjten lød første gang
var jeg et andet sted
                                    var videre   

                                                  irettesatte de næste
                                                                     fjernede deres fokus

og overtog på den facon  en del af deres liv
man stjæler jo lidt hver gang
kan man ikke vinde dem for sagen

kan man  finde og binde sine aggressioner
til nye steder
                og der er ingen forskel på steder og øjeblikke i det aspekt
ingen forskel på personer og steder;

det er empatisk, men hvem loved' det
sådan flyver fuglen  videre
uden at tale om det 

Efter at have trænet min sidste narkohund, har jeg en del træningsnarko til salg. ("kun til egen hunds eget forbrug", som vi siger)


fredag den 21. december 2012

Bosnisk bog. Billedmateriale til Hakija, Brcko. Haki har så viderbearbejdet i disse dage.


3.Tegneserie uden tegning






jeg ved ikke om det er lidt det samme. Lige før havde jeg fået et lille glas gløgg og begyndte at synge en juleagtig sang, som jeg aldrig har hørt før og på et sprog, jeg ikke vidste om fandtes. Bagefter fandt jeg ud af, at det var et sprog, man troede var fuldstændigt uddød. Og havde været det i over 400 år.
Det er da helt vildt.

2. Tegneserie (uden ægte tegninger)


1.Igen i år forespørgsel fra Kaj E og hans gammelfar, "går ud fra vi ka holde jul hos jer som vi plejer".

2.(men vi skal ikke have gammelfar og Co , vi har lissom ikke feriekoloni her. Vi er begge trætte. Og min cognac slår ikke til til liggende gæster).



3.jeg har derfor sagt til både Kaj E og den gamle, at "vi er ikke hjemme i år, fejrer jul under sydens sol" og har skrevet kortene fra "Tenerife" med stemplede frimærker, købt og fundet i en pose frimærker, bette Svenne havde liggende fra barnsben*.   Jeg får Ivar til at "sende" kortene.

* tænk Svenne bruger i dag en sko nr 47. Nå det kommer ikke sagen ved

Janacek, kaptajnens brorsøn, i pengenød.


torsdag den 20. december 2012

en lang snor om Breivik-teaterforestillingen

 
ksn:
Kære Cafe-teater, der er 7 mia personer, I kan uddele megafoner til -og mange i en god sags tjeneste. Ku I ikke bare lade være med at give nordmanden én mere. I hans parallelle univers ønsker han kun megafoner, hvor kan kan råbe sit guddommelige navn ud. Stop det lort.


  1.  

  • Lars-Emil Woetmann Nielsen men nu er manifestet en så tydelig vrangforestilling af ret udbredte forestillinger. Hvorfor ikke undersøge sagen nærmere? Hvilke grimme potentialer ligger der i os? At forsøge at tie det ihjel, som det hedder, gør kun risikoen for et alternativ uimodsagt liv for manifestet større.

  • Knud Steffen Nielsen Lars-Emil. Det skal netop ties ihjel. Nordmanden får konsolideret sit sideunivers både ved positiv og NEGATIV behandling. Hovedhandling er at røre ved lortet i det hele taget. Uanset om teatret går ud ud og nakker hans menifest, hvad de sikkert gør, Så er selve berøringen hovedspørgsmålet, Ved at tage det op tilfører man en form for seriøsitet til hans Mein-Kampf-skrift omikke endda jævnbyrdig debatgrundlag....næsten en ligitimering af en blot oppositionel og ligeværdig mening

  • Lars-Emil Woetmann Nielsen 1: han er i fængsel/psykiatrisk forvaring resten af sine dage. Hensynet til ham må være sekundært. 2: Der er allerede m

  • Lars-Emil Woetmann Nielsen hov - enter.. 2: der er allerede masser af berøring - i pressen. Hvorfor er det så meget slemmere at trække det ind i en kunstnerisk kontekst?

  • Knud Steffen Nielsen 1) det er ikke af hensyn til ham, tværtimod, det er af hensyn til bekæmpelse af lort og dæmoni og 2)aviserne er da sandt for dyden lige så angribelige i deres uafbalancerede sensationslyst, hvor hensyn til købmanden i dem er stor, Nu kommer vi straks over i kunstnerisk frihed og pressefrihed, som skal være uangribelige, hvilket jeg osse mener, men nu kræver det en del a4sider at rulle den ud, så jeg hopper lige af i den længere rullen...

  • Mona Larsen kan du ikke rulle den suite ud hvor det hører sig hjemme Knud inden gassen går af ballonen- hvor aner jeg sg ikke...men fb kan ingenting, og jeg kan kun give dig ret her og agere endnu et caféteater...hold kæft hvor vi forbruger vores goe krudt til ingenting. Hvad fanden skal vi gøre?

  • Knud Steffen Nielsen sådan lidt opsummerende: Presse og teatret her tilfører en legitimitet til det onde, og som de sikkert ikke vil, ved at give mikrofon til og mod sagen, om de så brækker sig ned i mikrofonen, så bliver mandens synspunkt opvaloriseret til jævnbyrdig samtalepart. Det er dét, der er problemet.

  • Lars-Emil Woetmann Nielsen men er det netop ikke nedvaloriseringen af den anden som samtalepartner, der er grundlaget for enhver massakre? Når man holder op med at tale, så må våbnene tale.

  • Knud Steffen Nielsen der er ikke bedt om nogen tosidig samtale her- der er tale om monolog fra fx et teater---og jeg mener monolog i enhver henseende.

  • Knud Steffen Nielsen Emnet det onde er en monolog værd, men så må man tænke ind i sin intention, hvordan man i den kommunikation når det mål bedst. Her når man det i hvert fald ikke. Dramaturgisk mm er det en fejlbedømmelse

  • Valter Bach Nielsen Tak for et par klare udmeldinger, Hvis Cafe-teatret, som det fremgår af radiointerview, ser det som sin opgave at analysere (forskning?) forbryderens inderste jeg med henblik på forståelse og undgåelse af gentagelser, kunne de i stedet tage mange andre ting op til debar: voldtægtsforbrydere, pædofiliudøvere, skattesnydere, merkantile teaterfolks misbrug af teaterkunst, søpirater for bare at nævne nogle enkelte.

  • Peer Bentzen Det er vel altid et spørgsmål i den slags tilfælde om hvad der virker bedst: at tie eller tale ihjel?
    Uden at tage stilling til det konkrete spørgsmål, vil jeg dog mene at de pårørende, hvis de er citeret korrekt, også slår plat på situationen ved at fremture med, at nogen har til hensigt at tjene penge på dem.

  • Knud Steffen Nielsen Per......ved sgu ikke om de pårørende fremturer, de har vel sådan set bare ret.

  • Peer Bentzen Kun hvis argumentet med at ville opføre manifestet fra Cafeteatrets side er at tjene penge og intet andet. Jeg mener, et teater sælger jo lissom billetter, ellers eksisterer det ikke længe. Så det med at der er penge involveret kan aldrig i første omgang være et argument IMOD at opføre en forestilling.

  • Peer Bentzen Jeg er af den mening at en handling af så uhyrligt et omfang som Breiviks massakre SKAL bringes på en eller anden form for formel, ellers vil det ikke kunne lade sig gøre ordentligt at beskytte sig mod gentagelser i fremtidden. Og en af måderne at gøre dette på, altså at formalisere den, er måske - hvem ved? - at gøre den til et teaterstykke. Her må vi som udgangspunkt have, at det gøres kunstnerisk forsvarligt. Og det vil faktisk kun et møde med transformationen til en teaterscene jo kunne afgøre.

  • Merete Gøhler Enig med KSN. Den type personlighed angler efter omtale og dermed udødelighed i folks erindring. Enhver dissekering af hans gerning, vil for ham fremstå som en sejr, fordi nogen har beskæftiget sig seriøst med hans handling. Han skal ikke forståes, hans motiver skal ikke fremlægges med kunstnerisk alibi, han skal ties ihjel. Derved mister hans verdensbillede sin legitimering. Og - Peer - man vil ALDRIG, overhovedet aldrig kunne beskytte sig mod den slags= næste psykopat har en hel anden profil! Og den næste igen.........

  • Robert Henningsson Hvad ville man have ment, om et teater i det indre København, Århus, Odense etc i 1938 havde fremført en monolog som alene byggede på citater fra Mein Kampf? Hvorfor venter Café Teateret ikke til retsagen HAR fundet sted, hvis de vil undersøge den syge mentalitet som massakren og det dertil hørende manifest er udtryk for? Hvad er forskellen på om jeg selv læser og analyserer et naziificeret manifest eller jeg går ind og ser det gengivet som teaterstykke?

  • Merete Gøhler @Robert: Teater er også en tolkning. Det, du læser, tolker du selv.

  • Robert Henningsson ja, netop, men hvorfor bliver det mere eftertragtelsesværdigt, at nogen tolker det for mig?

  • Peer Bentzen Som jeg ser det, svarer det lidt til den måde man finder primtal på: Først eliminerer man alle tal, hvor 2 går op i, så alle tal hvor 3 går op i. Alle tal, hvor 4 går op i, behøver man imidlertid ikke bekymre sig om, for de ER eliminerede i og med at de røg, dengang man eliminerede for 2.
    Man vil opdage, at der bliver længere og længere mellem primtallene jo flere gange, man gennemfører denne procedure. Noget tilsvarende kan man håbe på vil ske ved at eliminere alle breivikker i al fremtid.

    Noget andet er, at det jo NETOP skyldes at man har haft succes med at eliminere alle breivikker, at ingen fremtidig profil, vil ligne hans.

  • Robert Henningsson Det med at eliminere, Peer, det lyder jo unægtelig ret besnærende, især, om man er nazist. Men hvordan eliminerer vi den civilization, der er årsagen til at syndebukkementaliteten bliver et must?

  • Peer Bentzen Det er ikke en fair synonimisering af "eliminere" du forsøger at hænge mig op på, RH! Jeg taler ikke på noget tidspunkt om eliminering som at gasse eller nakke eller hænge eller halshugge eller drukne eller dybfryse eller ihjelsulte eller levende begrave eller medicinere folk ihjel.

  • Peer Bentzen Hvad dit andet spørgsmål angår, er mit svar, som gennemgået ovenfor, at gøre det skridt for skridt, uanset hvor små disse skridt så end måtte være.

  • Robert Henningsson nej, det ved jeg godt, det er naturligvis at bringe et begreb ud på spidsen. Det jeg mener, er bare, at jeg ikke man kan eliminere enkeltstående tilfælde af ideologisk betinget sindssyge, hvis ikke man forvandler den årsag, der gør, at sådanne tilfælde og sammenhænge opstår. Og civilizationen selv synes at være en sådan årsag.

  • Robert Henningsson Men ændrer vi civilizationen ved at eliminere delelementer eller del-resultater af den?

  • Robert Henningsson "Det jeg mener, er bare, at man ikke kan ...", skulle der have stået ...

  • Peer Bentzen Selvfølgelig gør vi da det! Spørgsmålet er jo så om det er til det bedre?
    Når jeg bruger billedet med primtallene, skal "eliminere" oversættes med "identificere og beskytte imod".

  • Robert Henningsson ja, for primtallene ønsker vi vel ingenlunde at eliminere. Er det onde et lige så fundamentalt vilkår for menneskene, som primtallene er for talrækken; så er det heller ikke muligt at eliminere - det onde...

  • Peer Bentzen Det var kun et billede, og som sådan, skal det ikke tages for bogstaveligt.
    Og vi skal jo for Fanden GØRE noget for at undgå gentagelser, skal vi ikke? Eller skal vi bare lukke øjnene, forbande civilisationen (den, der har givet os aspirin og demokrati) langt væk, og håbe på at det hele går over af sig selv?

  • Peer Bentzen Og ikke erstattes af noget LANGT værre?

  • Peer Bentzen Fordi vi kom til at sætte civilisationen i skammekrogen, eller udenfor døren, eller bandlyse den helt og aldeles, fordi vi var nogle værre bangebukse, der lige med ét ikke turde se situationens alvor i øjnene.

  • Robert Henningsson Så det onde er altså alligevel ikke et lige så fundamentalt vilkår for menneskene som primtallene er for talrækken?

  • Peer Bentzen Ikke turde HANDLE civiliserede, med andre ord.

  • Peer Bentzen En metafor kræver et mindstemål af vilje til at forstå. Ellers forbliver den ren volapyk.

  • Robert Henningsson civiliseret, hvad vil det sige? Er det ikke noget vi bestemmer os for, som til eksempel en dansk regering, der bestemmer sig for, at i Danmark, der gælder den civilization, at mennesker, der fatter kærlighed for hinanden, skal opfylde visse betingelser, for at en sådan kærlighed må udleves. En sådan (demokratisk valgt det være sig) regering kunne også bestemme sig for, at mennesker med, hvad en sådan regering finder, en lav intelligens-kvotient og for få penge, de kan ikke blive en del af den danske befolkning. Det er civilization. Og, vil jeg mene, mangel på kultur.

  • Robert Henningsson Men jeg finder metaforen interessant, for den stiller os overfor det spørgsmål: I hvor høj grad er det onde et grundvilkår for mennesker.

  • Peer Bentzen Tjaaa … det synes jeg nu mere fx Breiviks handling gør.

  • Robert Henningsson Ja: I hvor høj grad er det onde et grundvilkår for mennesker?

  • Robert Henningsson Ok, men det er så der, jeg mener, at din metafor har sin berettigelse.

  • Peer Bentzen Man kan sige at billedet er meget optimistisk, for det giver håb om, at bare vi er grundige, systematisk og samvittighedsfulde i vores jagt på ondskaben, bliver der længere og længere mellem dens manifestationer.
    Se engang her:
    http://www.nytimes.com/2011/11/29/science/human-natures-pathologist.html?ref=evolution&pagewanted=all