fredag den 27. april 2012


Hund hopper ud af vindue

Ørkenstormdigt

 0 0

0


KSN

fra DENFRI min 5. fredagstekst fra i dag

Ørkenstormdigt



Jeg vil bygge himlen op igen, jeg gider ikke tænke på
mit halvhjertede forsøg i går. Jeg var så tung af forkert mad, lede,
og ømskindet. Jeg vil genoptræne
mine tynde armstilke (som helikoptere) og sende dem
af sted med undskyld til
alle. Men orker det nok ikke alligevel.
Kan ikke undskylde for noget som helst. Jeg kan undskylde for eksistensen
af orm, og at kryb findes. Og at
mikrober fra mig
sådan uden videre godt ka falde
ned på havestien. Sorry.
Og svigter pantomimen, indsætter jeg pauseskilte som
Midlertidigt Udsat:


1) Vi er ved naboen.


2) Vi er ved at lænse kælderen for vand,
og der er meget der skal afklares pga problemer med Balletten og klimaet

3) Jeg forbereder skåltalerne: Og gid at det må gå dig godt,(trefoldigt)

4) Jens sendte mig et
digitalbillede af noget zombi-playstation-agtigt misk-mask,
lignede en krigszone, som jeg et sekund tog for noget virkeligt,
men jeg ku ikke genkende noget her fra byen

5) Jeg slettede lortet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar