BREV OM RUGEMOR
Kære Henrik. Nu er vi ikke på julegave med hinanden.
Det skal da ingen hemmelighed være at jeg har været ude at se på en del ting,
hvis nu det viste sig at du alligevel sendte noget. Jeg ved ikke om du lagde
mærke til, at jeg sagde, at min gamle kompressor var gået i stykker. Nå fis og vrøvl.
Det der med gedebukkene, der bliver købt og sendt
til Afrika, har jeg også tænkt på. Men hvis man køber et dyr eller får
sig et barn, skal man nu ikke bare sende det bort med det samme, som om man
ikke bryder sig om den alligevel.
Jeg tænker tit på det med dyrevelfærd, at
folk snartsagt ikke vil købe en fisk eller et styk fjerkræ, der ikke har haft
det godt og en rolig opvækst.
På en måde har jeg ikke helt forstået det. Sommetider har jeg haft lyst til at få fat i
en gris eller ko til at gå nede i det kælderrum, man alligevel ikke bruger til
andet end skrot eller man, dvs mig, hamselv, kunne lave en indhegning lige bag
ved græsplænen, og så være rigtig grim ved kræet, så den bliver den glad for at
komme ud af dette forfærdelige jordeliv. Og vil den måske ikke takke mig
bagefter. I hvert fald vil jeg nyde de
måltider, det måtte kaste af sig, med stor appetit. Og samtidig ville jeg mene,
at jeg havde gjort noget for mit land, i
hvert fald for dyrene, når man afslutter deres ulykkelig liv.
Nå, men julemaden sidder stadig i mine tanker og i
munden. Kan spise rødkål til alt, undtagen kogt torsk og ris a la mande. Og dog
på en grå dag gik det nu sagtens- også det.
Jeg hørte et par ord fra tv i går aftes om ægtepar
og andre, der ikke ku få børn. Og de fleste havde afprøvet alle muligheder. Og
adoption var ikke lige noget for dem. Nej, man ved jo ikke hvad man får. Og det
er jo heller ikke løgn, vel. Og børn der er lidt mørke i huden har sandelig
ikke fået det nemmere de senere år. De bliver mobbet som om de var tyrkere og
fra mellemøsten. Kunne der ikke gøres noget, i øvrigt? Der er folk på mit arbejde der ikke kan se
forskel på en fra Korea og så en araber. Og så bliver adoption selvfølgelig en
blindgyde.
En af mine
naboer ville hellere have en stor hund, som kunne bliver rigtig medlem af
familien end få et plejebarn eller adoptere fra udlandet. Ja, det er ikke på
grund af hudfarven, sagde han, men det er synd at tage dem ud af miljøet, og så
ved man jo heller ikke om de er handicappet. Det kan man jo ikke lige se, når
man får dem viklet ind i bleer og tørklæder og jeg ved da ikke hvad. Og der har
han jo en noget ret. Det ved man jo ikke.
Så er der for
mig at se kun rugemormuligheden tilbage. Og hvorfor skal der være så meget mak
med det. Ægget er jo konens her i Danmark, og om så det færdigbehandles i
udlandet, hvor en stor sum penge til en fattig dame derude nok kan gøre en
forskel. Ja på liv og død.
I Danmark
ville det i øvrigt være hel andre penge vi snakker om, hvis man skulle betale
en her i landet til udrugning. Altså hvis vi skulle have en pædagog på
kontanthjælp eller arbejdsløs til at gøre det.
For overførselspengene fra det offentlige ligger da
vist lige i den dyre ende.
Og når folk der danner par af samme køn også skal
tilgodeses, så vil vi slet ikke kunne klare efterspørgslen og da slet ikke til
en rimelig penge. Hvem er det der har så
ondt i røven med, at folk tager til Indien og får løst et problem og samtidigt
giver nogle muligheder for en smule solstrejf over et så stort og fattigt land.
Sig mig lige det. Det er da helt i orden at have forskellig mening. Men det er
typisk folk og politikere, der alle sammen har børn i forvejen. Og mange af dem
døjer med at have tid til børn og den slags, fordi de lige skal lave en ny
carport eller på en rejse til Gran Canaria.
Så elsker man ikke børn højt nok, hvis man har et sådant forkvaklet
forhold til dyr og mennesker.
Jeg sad måske og småpjattede lidt før, da jeg tænkte
på det der med julegaver fra dig og fra mig, for jeg ved godt, vi ikke er på
julegave.
Og det
kunne ellers være noget for borgermusikken, ja det er vel ikke helt ved siden
af, hvis man foreslog at folk og firmaer i stedet for al det geddebukkevrøvl og
hønsehold, gav fx nogle af de medarbejdere, der ikke har børn selv, en rugemor fra
et uland. Det skal vel ikke være fitnesscentre og guldure det hele. Ja faktisk
er der fuld alvor i min snak her.
For jeg kunne godt nævne 4-5 stykker på mit arbejde,
der ville have godt at få et barn at gå op i stedet for at rende til altmuligt
hele tiden. Og trangen til alkohol for nogens vedkommende ville virkelig tage
af, tror jeg.
Vi er ovre i noget colombusæg, mener jeg selv. Nu er
jeg jo hverken præst eller biskop, men hvem kunne ikke se det mindste i en højere enhed her. Men, og det ved du; der
er altid en eller anden idiot, der skal ind og gøre sig klog –ikke for sig
selv, men ind og gøre sig klog på andres vegne. Hver gang jeg har foreslået
noget, der rykker, stiller der sig altid en flok hysteriske op og ved bedre-
jeg skal ikke sige noget om køn eller
politisk tilhørsforhold, men vi ved nok hvor det komme fra.
Hej fra Ole P
Ingen kommentarer:
Send en kommentar