I
At slå på skraldespandens låg er jo ytringer, der hører med i billedet. Det
gør det da.
Fortællingen om Jens der beskriver rejsen, hvad han ser ud af vinduet og
konduktøren, der kommer og klipper billetten. Det er da ikke revolutionært.
Der registreres. Og verden er den samme, hvis det er den samme verden der
bare registreres. Og det ka jo være godt nok.
Eller var der mer'?
Hvordan Jens? Var der piger i
kupeen?
Hvad gjorde det ved dig, knejtrøv og sødeste ven?
Netop her kan jeg læse en menage á trois lige pludselig. Uden du nævner det sådan på den måde.
Det er det tredje øje, der blinker. Og det øje er det jeg vil skal
fortælle.
Tonaliteten. Jeg kan høre på stemmen
i linjerne, at du ikke var alene i kupeen,
II
Jeg vil blæse på fuldkommengørelsen. Græde over vivisektion, det ka jeg gå med til. Hvad er helligt, er litteraturen?
Jeg vil blæse på fuldkommengørelsen. Græde over vivisektion, det ka jeg gå med til. Hvad er helligt, er litteraturen?
Nej, det ville da være scandale. Et låg.
Reolen er
ikke en tronstol. Poesioplæsninger er ikke kirke. Jeg sagde nej.
III
Større end
Dr Livingstone og Stanley og paven og Luther. I hvis navn. I Guds. Ok.
Fint. Men det er jo Pasteur. Ham vælger jeg lige til realitystjerne. Ham leger
jeg lige med.
Legens
ambition er udholdelig og den eneste og uendelige. Respekt for spillet, som nu
indsætter ja netop øjeblikke.
Men jeg gider
ikke lige nu lege: Du er en giftig kniv. Jeg er en stykke jord. Og nu laver vi
scene. Så er spillet ude. Legen ødelagt. Og et nyt kan begynde. Tip, tap tønde.
Intet er aftalt ikke, ikke så meget som en startreplik. Det ved du da sgu godt.
Da. Legen var i gang.
Gider ikke
lege mug, sagde dr Fleming. Penicillin skal
nok trække sig selv op af den skidengrønne hat.
Jeg
efterrationaliserer lige det billede af situationen, for det er nyt lige nu.
Det er ikke narcissus, men spejlbilledet, eftersmækket. Distraktionen. Og i en
billedtid betyder narcissus ikke ham selv, men det er reflekserne, der har
skabt realitystjernen her og vi leger bare. Sat lidt strøm til den gamle dreng.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar