(nedenstående -her dog lettere forlænget- har været bragt på DENFRI forrige fredag),
Digt.
Naturen
er godt nok kommunens
Men
himlen kan de ikke røre.
Ikke
en sky kan de appellere.
Ikke
en matroshue kan sendes i arbejdsprøvning/svagbørnskoloni.
Og nu
det med tiden og klokken, og det uanset man har afstemt timerne
og
skemaet og skiftedag. Det er ikke den
med
sommertid igen. Jo, netop. Som kønnet er en social konstruktion er tiden så
osse.
Måske
mest det med tiden. Sidste gang jeg tog
fejl, var hotellets morgenmad netop kørt
ud ikke klokken halv ti, men halv elleve,
altså på deres ur. Og når tiden passer, så
passer
jeg ikke. Dokumentet er udløbet. Og det passer så jo, ordinært set. Men
man
sætter
sig nye mål. De forsinkes, det ved vi jo.
Men for
sent i
forhold til hvad. Det er irrelevant.
Forsinkelse er en social konstruktion.
Det er det samme med de røde æbler
og hendes overklassefamilie.
Ja det bliver alt for tidligt for sent.
SvarSlet"Forsinkelsen er en social konstruktion". I like.
At skrive er vel et forsøg på at undslå sig. Tiden og de sociale konstruktioner. Eller for visse måske netop et forsøg på at være en del. Af tiden og det sociale???