onsdag den 4. april 2012


(nedenstående -her dog lettere forlænget- har været bragt på DENFRI forrige fredag),  



Digt.


Naturen er godt nok kommunens
Men himlen kan de ikke røre.
Ikke en sky kan de appellere.
Ikke en matroshue kan sendes i arbejdsprøvning/svagbørnskoloni.

Og nu det med tiden og klokken, og det uanset man har afstemt timerne
og skemaet og skiftedag. Det er ikke den
med sommertid igen. Jo, netop. Som kønnet er en social konstruktion er tiden så osse.
Måske mest det med tiden. Sidste gang jeg tog fejl, var hotellets morgenmad netop kørt
ud ikke klokken halv ti, men halv elleve, altså på deres ur. Og når tiden passer, så
passer jeg ikke. Dokumentet er udløbet. Og det passer så jo, ordinært set. Men
man
sætter  sig nye mål. De forsinkes, det ved vi jo.
Men for sent i

forhold til hvad. Det er irrelevant.

Forsinkelse er en social konstruktion.

Det er det samme med de røde æbler

og hendes overklassefamilie.

1 kommentar:

  1. Ja det bliver alt for tidligt for sent.
    "Forsinkelsen er en social konstruktion". I like.
    At skrive er vel et forsøg på at undslå sig. Tiden og de sociale konstruktioner. Eller for visse måske netop et forsøg på at være en del. Af tiden og det sociale???

    SvarSlet