KOMMENTAR til klummen bragt i Korsørposten i sidste
uge, torsdag
Kære Andrea, kære klummeforfatter
jeg læser tit
og ofte dine klummer, og nu kommenterer jeg lige på en af de sidste du har
gjort. Welldone.
Den sidste her om
mødrene, der er ude at støtte deres børn i kampen mod politiet og om soldater,
der gerne vil være soldater, når bare de ikke skal i krig.
Og der er
mødre, der ringer til universitetet og siger, at deres store overvægtige
"børn" har for mange lektier for. Altsammen udtryk for et mærkværdig
skifte i måden at tænke på. Positivt selvfølgelig at folk ikke vil i krig, kun
vil deltage, hvis det er krig for sjov og med for-sjov-geværer. Og vel næsten
også fint hvis, og det gør de, mødrene ringer til obersten og siger, at deres
store sønner ikke må komme på langfart mod rigtige fjender, der skyder tilbage.
Men at de,
mødrene, tager ansvaret livslangt for deres sønner og døtre, til de engang
sætter træskoene, er ikke helt godt. Det hele bliver lige useriøst nok. Voksen
er åbenbart bare noget vi leger. Og ansvar er en by i Rusland. Og hvem skal så
ligesom tage sig af livets alvor, når mor ikke lige er der.
Og så skal
mor måske nok heller ikke sådan pr automatik vælge at sige til sine to meter
store knægte, at politiet, det er dem I ved dem vi skal ramme med de her
firkanter, vi kalder brosten, og vi skal nok hjælpe jer med at samle sten
sammen, og mor kaster lige den første sten.
De skulle måske snarere vælge at fortsætte det ikke voldelige
synspunkt, sådan at demokratiet fik en chance. Det er nemlig ikke Christiania
om igen, det er en træls variant.
Kurt Felding
Brosted.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar