mandag den 2. april 2012

Brev 16, til Klummeskriver i Korsørposten



KOMMENTAR til klummen bragt i Korsørposten i sidste uge, torsdag

Kære Andrea, kære klummeforfatter

 jeg læser tit og ofte dine klummer, og nu kommenterer jeg lige på en af de sidste du har gjort. Welldone.
 Den sidste her om mødrene, der er ude at støtte deres børn i kampen mod politiet og om soldater, der gerne vil være soldater, når bare de ikke skal i krig.
 Og der er mødre, der ringer til universitetet og siger, at deres store overvægtige "børn" har for mange lektier for. Altsammen udtryk for et mærkværdig skifte i måden at tænke på. Positivt selvfølgelig at folk ikke vil i krig, kun vil deltage, hvis det er krig for sjov og med for-sjov-geværer. Og vel næsten også fint hvis, og det gør de, mødrene ringer til obersten og siger, at deres store sønner ikke må komme på langfart mod rigtige fjender, der skyder tilbage.
 Men at de, mødrene, tager ansvaret livslangt for deres sønner og døtre, til de engang sætter træskoene, er ikke helt godt. Det hele bliver lige useriøst nok. Voksen er åbenbart bare noget vi leger. Og ansvar er en by i Rusland. Og hvem skal så ligesom tage sig af livets alvor, når mor ikke lige er der.
 Og så skal mor måske nok heller ikke sådan pr automatik vælge at sige til sine to meter store knægte, at politiet, det er dem I ved dem vi skal ramme med de her firkanter, vi kalder brosten, og vi skal nok hjælpe jer med at samle sten sammen, og mor kaster lige den første sten.
De skulle måske snarere vælge at fortsætte det ikke voldelige synspunkt, sådan at demokratiet fik en chance. Det er nemlig ikke Christiania om igen, det er en træls variant. 

Kurt Felding
Brosted.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar