Konsultationsdigtet fra ENCYKLOPOESIEN, ksn

diagnosis

1. Det er maj, siger lagnet, men vi skal forestille os noget mere.

2. Det er ikke en glasperle, siger konsultationen.

3. Siger tavlen, hvis det var det. Siger træerne.

4. Det ku være et stykke pap for min skyld, for min skyld gerne.

5. Manden kun være hvemsomhelst, ku være min far. Men det er konsultationen. Det ku være en spilledåse, en hyrdinde af saltdej. Jeg tror ikke det er foråret.

6. Den siger: Dette er stykke ingenting Det er et tidsafsnit. Det er i andre sammenhænge glacéhandsker. Det er ikke (nødvendigvis) studentertiden der skal indsættes. Den skabede køter, der

blev kørt ihjel.

7. Det forestiller: Det er din tid før. Det forestiller: Det er skrænterne, de hvide og så vandet.

Og edderfuglene der lå spredt som punktummer nedenfor. Det er ikke passé.

8. (Konsultationen er hvid). Vi skal ikke bare snakke tolkninger.

8. Det er ikke en diagnose. Vi har jo alle haft vores. Se fremad.

9. Jeg ser et stykke papir, et stykke pap. En slaskedukke fyldt op med sand.

10. Jeg siger: Det

er stykke pap eller papir. Og dér: Det er en glasplade med personer på.

11. Konsultationen siger: Kik lige igennem. Forson dig.

12. Forson jer som I selv skal forsones, siger diagnosen.

13 Jeg forbyder migselv de næste minutter

14. Diagnosen siger: Se igennem ridser og splinter. Det er dig der har tegnet alle stregerne og de gælder ikke.

15, Det er verden. Det er tiden. Det er diagnosen, der snakker. Det er ikke pap. Det er

Den tid du har brugt og det er jo latterligt at du beskylder andre end dig selv for hvad du gør.

16. Se til Bergmann, han brugte hele sit liv på at skide på den fædrene domprovst. Skal ikke noteres.

17. Skiltet med hunden er ikke en hund.

18. Uniformen siger: Du begravede dem og der ligger sten med deres navne. Du har tegnet

på papiret, og det du tegner er det forbudte.

19. Du må selv afgøre det. Tiden er nu. Og de døde har begravet

deres døde.

20. Konsultationen siger: Det er muligt du skal nå en færge.

21. Det forbudte du ikke siger er ikke bare dovenskab. Du

Er bange. Du er bange for at forsvinde.

22. Konsultation siger ”spejl”. Konsultationen er en spilledåse.

23. Du har ikke lagt blomster ved pappet, ved jorden.

24 Jeg ku sige: a)- Det er en klud, du står med eller b) Fortiden interesserer

ikke så stærkt længere. Man må tage sit ansvar og holde sin kæft

25. At jeg har gæld flere steder skyldes jo ikke dén fortid og som om det er reelt. Ole sad

så fint ved kaffebord, kørte så barbus ind i søsters dukkehus.

26. Allerede 30 cm over beplantningen går det over.

27. Verden er den dukke. Det er til at se. Man er selv lidt gæst.

a. Den spiser jord.

b. Vi er ved begravelsesforberedelsen.

c. Og da jeg hev dig op af isen bebrejdede man mig at stigen var frk Smidts. Er det en skolekomedie. Nej. Næ.

28. Figuren er en figurant. Præsten.

29. Nogen takker for en lerklump der skal forestille en høne.

30. Det ER en høne. Og hun siger heller ikke andet. Hun siger sådan.

31.Siger min mor. Siger lægen

32. Nu forsvandt byen..

33. Den er nu kun skjult. Man ku også ha valgt en plante.

34. Det hedder lufttomt,

men jeg ved det ikke. Det er ikke en dukke. Det er et

Stykke papir. Sepiaagtigt lige nu, senere er der kommet gang i farverne.

35. Hans Minde dukkede godt nok op igen. Nå du holder dig skjult, gør du.

36. Det er en jordhøj. Der bor min far. Han skriver en lang historie på et

stykke papir igen. Er det det samme papir.

37. Nå bussen må vel snart komme. Er den mon bare parkeret. Jeg skulle lige til at sige at der

ikke eksisterede mennesker på jorden, lige bortset fra mine medpassagerer. Men så bliver de vrede alle sammen, bolden, toppen, træerne og den lille bliktromme.

38. Jeg skulle nå en større færge.

39. Allerede ved 1100m ku man fastslå at, at månens bagside er opspind.

40. Broen er nogenlunde reel. Men mangler en diagnose.

41. Færgen var en figurant, som man må forholde sig til

Jeg forbandt den med overfarten den gang med Mommark-Fåborg, hvor jeg sad ved siden af skorstenen med de røde ringe og slog takten med motoren.

42. Den lille havfrue er et blikskilt, løven er en mølædt stumfilm.

Og da jeg hev dig op af isen bebrejdede

43. Jeg bringer alt tilbage. Stigen, drejebogen.

44. Jeg skylder et nik for hendes

undvigende blik. Det er ikke et manus.

45. Og for min part betaler jeg for det ukendte liv jeg ikke lige havde vished om

46. Ansigt til ansigt med firmaet Det kendte Liv. Dokumentation ønskes.

47. Pengene kan være tabt

48. Jomfrueligheden er historie

49. Talen er på prøve.

50. Garneret af silke og brocade. Brokaden betyder intet. Silken betyder rigdom.

Gnistrende bjerge betyder måske gnistrende bjerge.

Det er på prøve.

51.Hvad ville papiret sige til det, hvis det blev indsat i Horsens.

52.Hvad ville diagnosen sige?

53.Hvad ville pappet, glaspladen sige? Eller

54.Hvad vil svinet sige

55.Følgagtighed, kører det i længden?

56.Hvis vi nu

privatiserede forargelse, traumerne, og gløderisten.

57.Statsapparatet, det må vi lige kigge på, siger lægen

58.Spørg min coach, siger jeg. Siger jeg-i-mig.

59.Min coach-jeg-i-mig, siger jeg også, for jeg kan mere og mere på automatik.

60.Jeg hælder mod en privatisering af harmen.

61. Og privatisér, nu vi er i gang, den hellige forargelse.

62. Der er masser af penge i lortet.

63. Jeg vil banke et selvberoende betalingsfængsel op lige her

63b Send penge, så sørger vi for opdragelse.

64. Mine regler udelukker ikke en vis grad af løssluppenhed, afkast.

65. Og ingen besindighed og ingen subtiliteter: Vi kunne have regnet

forkert. Og manden er ikke den rigtige. Det var hans fætter. Mener jeg.

66. Det må jo komme et eller andet sted fra.

Knud steffen nielsen