Bloggæster. Mindst hver uge vil der i tiden der kommer komme en gæsteblogger.

Da ferietiden er over os alle, og bloggermanden måske er den der trænger mest efter sin store odysse til København, hvor han mødte skrivende og smukke, men krævende mennesker. Han fik så mange indtryk fra automobilernes skinnende lakker og neonslysenes signaler og farvespil, huse så høje som et Rundetårn sat oven på et andet Rundetårn, at han blev helt svimmel derved.
Så allerede i denne uge er det pinagtigt vigtigt, at den hjælp redaktionen var lovet  fra Vikarbureauet så hurtigt, så hurtigt kommer.  Og det gør den. Samtidigt har de lovet at sende deres allerbedste folk. Og i skrivestuen er der nu linet op med feminin og fin ordentlighed, små grønne stearinlys på vårfarvede redaktionsborde. En ventilator blæser fluerne rundt i cirkler. Et stykke julepynt hvirvledes op, fortælles der, men det må være blevet anbragt i spøg af den første vikar og gæsteblogger, som var nede og tilse lokaliteterne, og hvis navn allerede i morgen afsløres. Da hun så min elfenbensbrevopsprætter med ibenholtsskaft, udbrød hun: "Det må jeg nok sige."  Og da var jeg solgt og smeltede formelig bort.