søndag den 12. januar 2014

to-parts-snit i en lille FBudveksling, her i brudstykke

 
    1. Jeg sad og tænkte, at jeg var bange i nat, eller. Egentlig var jeg bange længe før, men i nat kunne jeg mærke det. Som netop nat og som savn efter søvn og som syre i maven. En irriterende tanke fes rundt, som en forvirret globus i mit hoved, et sted mellem alt og intet.
      Jeg er vågen nu og stadig lidt bange. Det er ok at være lidt bange.
      Så er det betryggende at hæfte sig ved, at "at regne" og "et egern" har en seks ud af syv bogstaver til fælles, og at der på samme måde måske sidder et dyr derude i regnen, og kan se en sammenhæng, jeg ikke har fået øje på.
      Ja.
    1.  
    • Knud Steffen Nielsen A. aspekt af angsten: automatikken, krybdyrhjernens pumpende dynamik, som sætter gang i adrenalin og får alt energi banket over til angstalfabetets største røde bogstaver, og dine fødder ved det og hele din bevidsthed samler sig i det ene punkt: Væk herfra.FRA den genstand der har fremkaldt det. Bevidstheden -på næste etage-er nok forsinket (split)sekunder, men fylder så ellers på sekunder efter- og det giver så mulighed for at figurere hele situationen . Det er én ting ved det. 
    •  2: selvfølgelig findes der en mere listende angst, som kan være en fætter til slem bekymring. Endda bekymring UDEN objekt...som vel er det, du er lidt inde på.

    • MEN jeg tænkte på noget helt andet -osse-. Det er omkring virkelighedsopfattelse: lidt a la jeg er lykkelig, fordi bevidstheden giver mig det billede og hvad sku ellers gi mig det. Selvom alt er som Job i sæk og aske. Jeg lar den lige ligge nu. FB er ikke helt velegnet til d elange udredninger.
  • Ingen kommentarer:

    Send en kommentar