Halløjsa, Cibachrome.
Beun­drer, at du valgte skil­nin­gen i
netop den side af hovedet.
Så rej­ser vi os, stræk­ker armene ud og ved, at den ka flyve,
hvis det er det.
Domesti­cere det hele til Pip­hans, ka vi. Og frem af
flor­me­lis­sen hyp hyp af  skøn­hed.    Hvor det
går, prospektet.
Ku den blå mælk bare hol­des i kun­stigt koma lidt endnu.

”Efter­ladte uden pårø­rende er smukke”. Siger prospektet.  Hvem
er det, der står og klapper?
Kan man klappe af Cibachrome?
Ciba­chrome klapper.

Jeg gider ikke se flere tea­tral­ske prospek­ter fra for­ladte lej­lig­he­der.
Pårø­rende søges. Asken og skod­derne det helt store helt, helt
ud til fej­e­li­sten,
og gulv­tæp­pet under øldå­serne er brændt ned.
Det navn­løse. Det smukt-dyriske.
Hvad med resten, en synd­flod af resten?
Den er svær. Ciba­chro­me­prospekt får i reg­len meget med.
The fol­lowing two tabs change con­tent below.