I lighed med velsagtens andre smukke bloggere modtog jeg fra posten Christian Yde Frostholms erindringsbog. Tidligt med erindringer. I den alder gik jeg i korte bukser og legede med sæbebobler, og det gør jeg for resten stadig, (man jævnføre bloggens fotomateriale fra forne måneder).
Foreløbig har jeg bemærket lavt lixtal. Og en syntax der lægger sig op af hovedsætningers ligefremme Subj-Verbum stilfærdige normskema. Tekstkommentarer til fotos i indgang og udgang, (læseren uden adgang til fotos, det er jo tekster). Læste bogen på vej i toget til egen duooplæsning med Lars Bo Nørgaard i Århus i aftes. Vaklede mellem at betragte sagen som dagbogsnoter i sig selv eller som kronologiske i højere grad velordnede noter, set i redigerende retrolys. Der er nemlig en sondring mellem disse hos mig- i henseende til illusionskarakter....
Meget privat og uprivat,,ikke bare i kraft at det private er publiceret, men den er åben på en humble, lettere uudfoldet, villet måde. Som kunstnerisk udlagt genstand ved jeg ikke om den lægger så meget til genren på 99-hylden.
Mere vil jeg ikke ytre lige nu (Selvportræt med Dyr, Gyldendal)
- måske var man ikke smuk nok...
SvarSletOg har det også lidt svært med erindringer (bortset fra Doris Lessings, som gjorde et stort indtryk).
- måske var man ikke gammel nok?...
Kære T.p A pt Orkney maybe.
SvarSletJeg tror den manglende tilsendelse fra forlag er, at dine 2 signaler siger teologi (i betydningen et andet fag end lige litteratur) og siger Blake-lodret-og udelukkende. At det skulle diskvalificere er selvfølgelig løsagtigt- men hvordan lige få gjort en vandret samtidig-litterær røgfane til forlagenes næser er jo så spørgsmålet.
Nå det blev snik-snak.
Ak. Måske burde jeg kalde mig selv
SvarSletVidtfavnende Teolog på Afveje, Interesseret i ALT mellem Himmel og Jord.
Kh T p A, dengang Orkney, i dag Oxford, i morgen York!