poetologisk 5, note.

poetologisk 5, note.
Deiksis og talehandlinger som to sprog-verden-koblinger.
Talehandlingerne er for mig en slags dokumenteret kobling mellem jeg-niveau og omverden. Næsten.  Jeg siger: "Gå dog hjem, svigermor!"  Og hun gjorde det. Det er et spring fra tekstniveau til verden i sin effekt. (Og selv læsning er en anden slags spring, hvor ordene springer over i den læsende ..sådan som det opleves). Til den slags overskrid tilføjer deiksissen sig som en del af disse kontrakter: tekst-modtager. Deiksis fx i form af bestemthedsendelser overskrider på samme måde tekst-verden:  "Jeg har hørt at guitaren er blevet lakeret." Og så er der koblet fra udsigeren til verden,  i form af at virkningen viser, at modtageren ved, hvad der sprogligt udpeges, at den lakerede genstand netop er stratocasteren, købt for store penge og nu altså oplakeret.
Og hvorfor skriver jeg så om disse 3 overskridelser?  For det første fordi du, Henrik, peger på forbindelsen mellem de to  felter. Dernæst er det vel væsentligt at se på hvilke dynamikker, der er på skal vi sige ..sætningsniveau. De dynamiske overskridelser dokumenterer kun effekterne, virkninger. Om kommunikationen er lykkedes, kan vi ikke vide mere om end dether. Og det er måske også nok til at få bortvejret den største tvivl, som måske i bund og grund er solipsistisk. Og sprog-verden-feltet tilbyder så dette, nemlig virkninger, som i øvrigt minder om at betragte årsagssammenhæng, hvor vi ser a følge b og så kommer c, og det sker tilsyneladende igen og igen. . Og kausalitet som ..var det David Hume....påviser, så viser kausalitet kun hvordan rækkefølgemønstre har det med at genkomme, men vi ved aldrig om kausaliteten virker næste gang. Og det er det jeg mener, vi får en vished so far...  og om resten må der tvivles.
Men i den praktiske virkelighed er det det der givet mennskebørnene at manøvrere i.