onsdag den 24. august 2011

Den kære gæsteblogger Ejler på besøg


Jeg kan ikke andet end at takke for dette æreshverv som gæste-blogger! Og jeg vil kvittere med et lille postkort fra jeg-ved-snart-ikke-hvilken af mine sensommerresidenser. Det er et ellers pålideligt foto taget under en formørket måne, der udefrablå maner til besindelse, indefrastruktureret. Husk på det!!

Jeg har hørt det lige nu regner i Danmark, byger kommer trækkende og no-mercy! Bittert! Hér på min solrige terrasse under platanen med de kølige hvidvine og de ganske vist dyre men overdrevent lækre fiskeretter. De bedste hilsner hilsner til jer derhjemme, bag vinduerne, bag skærmene, på Facebook eller i regntøj, hvor I nu måtte være! En god sensommer!

JEGOPTAG

jeg optager tiden
som den bevæger sig
gennem en gade
optager tiden
når den mod
usandsynlige odds
muliggør et møde
optager tiden mens
den bevæger sig
gennem et ansigt
en kejtet dag i november
optager tiden og
ansigter er andre ord
æbler der rådner
kobbermodent
bevares og taler så
fulde af liv nu
hvor billedernes tid er
en udbredt kendsgerning
jeg soloptager tiden
det er det jeg gør jeg
optager tiden
dømmer meget ude

er
optaget

(Ejler Nyhavn)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar