Flugtens

Jeg jepardizer ved ikke at have en eneste aktie at risikere.

Trækker alle mine forespørgsler tilbage om bedre flugtveje og brandtrappe. (ku man smide alibiet for at være til stede væk med 

sin tilstedeværelse,

igen dette paradoks, som løftede man sig selv ved hårpisken.

  to tomme øjenbryn der ja står ret ud i luften. Og hvad når jeg ikke har mere at fjerne. 

 I går tænkte jeg: så længe jeg har noget at fjerne, så går det. 

Så går det den rigtige vej. I det sekund, der ikke er mere at tage af, så er der hvad. Det hele. 

Det hele er der. Altså min herre. Denne

følelse af at jo mere jeg giver væk, 

mister, om du vil, jo mere

har jeg alligevel tilbage.

Undskyld mig, vil De betale den karnap jeg fjernede på mit eget skrummel af et hus. Undskyld jeg spørger.

 De har allerede betalt ved Deres måben.

 Og sagde De flugt om alt det jeg står og gør.