tóroddur
En enegænger folder faldskærmen ud
Færøske Tóroddur Poulsen er en nordatlantisk oprører, som det er svært at sætte i bås.
Tóroddur Poulsen er en af Færøernes stærkeste lyriske stemmer. Siden debuten i 1984 har han udgivet adskillige digtsamlinger, modtaget Færøernes Kulturpris og været indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris den ene gang efter den anden for sine digte, der er bygget op som en slags »stensætninger« og med »udsyn« til både hav og drømme – for nu at referere til et par af de vigtige titler i forfatterskabet. Også i år er han nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris, og mens vi venter på at se, hvordan hans »Fjalir«, eller på dansk »Planker«, klarer sig i årets nordiske konkurrence, hvor Ida Jessen og Claus Beck-Nielsen er de danske deltagere, er det muligt at kaste sig over den tosprogede samling »Løvet tror jeg/Leyvidhaldi eg«. En udgivelse, hvor digteren, der i snart mange år har været bosat i København, selv står for de danske gendigtninger.
Kontrasten mellem Færøernes fjeld- eller stenlandskaber og de danske løvskove er en del af baggrunden for de nye Tóroddur Poulsen-digte, og modstillingen spilles klart og virkningsfuldt ud fra bogens første side: »kan ikke/tale med/træerne som/jeg før/talte med/stenene.«
Den kontante fåmælthed og de korte sætninger, der nærmest er stablet oven på hinanden, så de danner en slags pejlemærker eller varder af ord, er et karakteristisk træk hos digteren, og delvis skjult under stablen af absolut ligetil og ukrukkede sætninger aner læseren de stærke rystelser og bundne følelser: »jeg må/lære mig/en ny/tavshed.«
Oplevelsen af fremmedheden som et eksistentielt vilkår er et hovedtema i »Løvet tror jeg«, og både i træernes og stenenes univers leverer naturen de næsten træsnit-enkle og grafisk udtryksfulde billeder af sjælelige tilstande. Angsten vokser op »som et stort sort træ«, fjeldene modsiger forestillingerne om »skyggeløse dage«, trætoppene, der svajer i vinden, »fejer mørket«, og tågen sænker sig over digteren, så han føler sig ført tilbage til Færøerne, og »mareridtet blev endnu værre/fordi jeg aldrig har følt mig velkommen dér«.
Netop sprogets tilnærmelser til billedkunsten er et særkende for digteren, der sideløbende med de litterære aktiviteter har arbejdet med både grafik og musik. Uproblematisk er forholdet til de hjemlige klippeøer bestemt ikke. Tilnavnet »den sorte punkdigter« siger noget centralt om Tóroddur Poulsens position som en nordatlantisk oprører, som det er svært at sætte i bås, og de mange referencer til en religiøs forestillingsverden gør ikke enegængeren og tegnmageren mellem træer og sten til en mindre modsætningsfyldt og fascinerende figur: »Når mågerne/laver sådan/et mønster/i luften/som i dag/ville jeg ønske/at jeg kunne/skrive salmer/mens jeg sprang ud/i faldskærm.«
Måske er den aktuelle samling ikke den vægtigste sten i vardebyggeren Tóroddur Poulsens forfatterskab, men faldskærmen folder sig i hvert tilfælde ud, når han tager springet ud mellem himmelrummets måger. Mens vi venter på oversættelsen af »Planker« og uddelingen af Nordisk Råds Litteraturpris 2014 giver »Løvet tror jeg« et godt bud på letheden og tyngden i den færøske poets digte.
Titel: Løvet tror jeg/Leyvidhaldi eg. Forfatter: Tóroddur Poulsen Sider: 87 Pris: 160 kr. Forlag: Edition AfterHand
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------
- Details
- Gallery
- Tags
- More
Blót – ny bog fra Naja Vucina Pedersen
KORET:I lysten stiger soen op, hun spreder køn på sky, slurp slurp, smask, smask.Skynd jer kom, om føje år, skynd jer kom i dyrets sår, skynd jer kom i stride strømme.Bræk din glans i fire fjerdedele, fold den rundt om ringens finger. Drik dig mæt i erogene slag. Kom nu, kom nu. Kom. Kom.I lysten stiger vulva op, hun spreder slim på sky, men hun er kun en bakketop, en frejdig kvist i himlen, hulk hulk, kom nu, kom nu, hulk.
Blót er det oldnordiske ord for en række ritualer, hvori der oftest indgår ofringer. Og Naja Vucina Pedersens roman af samme navn er ”en perverteret fabulerende version af Christian WinthersHjortens Flugt”.
“Vi befinder os i Middelalderen i dardanernes land Illyrien. Ulven – bæstet, dyret – er taget til fange og anklages for sin bestialske natur. Forskellige arketyper træder ind og ud af massen og stiller sig an, enten som forsvarere eller som anklagere. Trubaduren, poeten, ser i dyret den vildskab han gav afkald på da han gav sig hen til ordenes orden. Den svulstige Venus Vulgivaga kaster sig grådigt over dyret for at tilfredsstille sit begær. Bruden ser i dyret den endelige frelse. Men Illyren, den store forfører, mesteren over dem alle, har andre planer.”
Blót udkommer i dag på Edition After Hand og udgivelsen markeres med en reception på Vogelkop. Det er Naja Vucina Pedersens anden bog. Hun debuterede i 2010 med KRIGENS.
Naja Vucina Pedersen: Blót. After Hand 2014. Illustration: Félicien Rops, tilrettelæggelse: Mathias Kokholm. 88 sider, 160 kr. Fås i Vogelkop.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar