Tag det helt roligt i mor­gen er det væk. Boble boble. Og hat­ten af.
Legens ambi­tion er udhol­de­lig og den ene­ste.  Jeg er et stykke jord.
Du er en gif­tig kniv. Og nu laver vi scene.
Jeg gider ikke være kniv.  Ok, vi aftaler
ikke så meget som en start­replik. Vi er for længst
inde i det sce­ni­ske. Det gik bare i gang. Det kan
vi sam­men­ligne lidt med
Dr Fle­m­ings medi­ka­ment mod infek­tio­ner. Distrak­tio­nen fan­gede ham. Og legen var i gang.
Ku ha været små isskulpturer.
Lever  vi ikke fra blomst til blomst. Og det i sig selv er osse vel  ambitiøst.
Og skråt op med moden. Skal vi bære hagerem?

Og djæ­velsk. Lagt i mun­den på sig selv og hvemsomhelst.
Det er ratio­nelt. Men
det hand­ler jo ikke om det rationelle.
Så er man
til 2 og 2, og hvis vi så lige gan­ger ud, hvis det går højt.
Helst i hele sæt­nin­ger. (Og gem så den med Sjæ­lens Frelse).
Men det giver sgu da ikke mening at lægge et tal mere på, hvis
vi er kom­met til det stør­ste tal.

Vi er ikke kom­met til det stør­ste tal.
Det kom­mer vi ikke til.
The fol­lowing two tabs change con­tent below.