fredag den 21. marts 2014

Erna og Jørns Guldbryllupsfest på Store Vega (med en hel del mere) – en facebookføljeton, skrevet af og lånt af Søren R. Fauth





Erna og Jørns Guldbryllupsfest på Store Vega (med en hel del mere) – en facebookføljeton


7. Januar 2014

Og så var vi til Erna og Jørn Hjortings guldbryllup. De holdt sig på måtten, begge to, især var jeg forbløffet over at se Jørn holde sammen på sig selv; og sikke en tale han holdt (bonus info: vi ved jo at Jørn i mange år har brugt Helle Thorning som ghost-writer på sine taler, så der var både til gården og gaden + lidt til krykhusarerne). Højdepunktet var dog da Knud (også: KSN, red.) hævede glasset og lod et 6-foldigt (3 lange + efterfulgt af 3 satans korte=dybt bevægende og muntert på en og samme tid) leve bryde ud for guldbrudeparret. Bagefter hjalp KSN mig med at samle ind til Giro 413 i Hjortings Brenderup-Trailer. Behøver jeg at nævne at jeg hele aftenen sad og solede mig i min egen ungdom ved ungebordet (manden er LANGT over 40). Det er den bedste fest, ever, jeg har været til, så er det sagt.
131


8. januar 2014

Bente har ringet. Godt nyt: Jørn er set i nærheden af Abild præstegård; var altså ikke længere i Sdr. Bjert. Hun, altså Bente, fik tippet fra en fjern slægtning der har slået sig ned i nærheden af Møgeltøner (udtales Möcheltynder). Stærkt fugleinteresseret, i øvrigt. 'Jo, jo', altsammen meget fint, søde Bente; problemet er bare at det ikke er tilstrækkeligt med en 'set' Jørn. Vi vil have fat i ham. En ting er at høre og se, men hvad hjælper det når vores forlangende altid er at vi VIL have (det hele, nu også Jørn). Det ender med at vi må efterlyse ham. Bare han ikke er på vej længere sydover, har hørt at træktortræk dyrkes excessivt et sted mellem schleswig og husum - Gud forbyde det


9. januar 2014 (via iPhone)

På vej til København med DSB (netop nu på Storebælt, stærk tåge, begrænset udsyn) til kloge-åge-seminar på KUA. Menu til lørdagens fest i Store Vega er nu klar, herom senere, for indeværende: nyt nordisk, ligeledes VIP-liste komplet (sendes ud i morgen; Frank Hvam kommer, desværre afbud fra Medina, noget med bækkenet der har revet sig løs fra den øvrige del af organismen). Jørn er muligvis set syd for grænsen på traktor af mærket M. Fergus. Interpol nu på sagen. Erna har det ikke så godt, men seriøst nu må I lige give damen en chance; personligt mener jeg bare det er totalt i orden at være helt vildt langt nede når ens mand forsvinder på SÅ dumt et tidspunkt. Jeg støtter hende så godt jeg kan. Nå, nu ringer min telefon igen (helt vildt nederen når man nu har bestilt plads i stillekupeen): måske er det Medina der har fået bækkenet sat fast igen, smutter nu


10. januar 2014

Kvart på midnat - stadig dårlig sigtbarhed, nu på vej retur over Fyn (og nej kære Christina Thiemer Grønborg, dronningen over alle bogdronninger fra Kbh's helligste hal, fucking Fredericia ligger IKKE på Fyn), mørkt som ind i helvede. Dertil ordentlig kæp i øret efter kloge-åge-seminar (om B. Struds - bedste fire timer på KUA i mange år, hortus conclusus, økologisk enklave, digterfyrstedømme midt i en syndflod af migrationsstudier=sygt fedt). CTG (Fyn er fin, men ikke så fin at FF ligger dér, og det var så sidste gang jeg mindede dig om det): kvinder kan udradere mænd (men det var en digression, tilbage til hovedsporet). Nå, for Søren da, nu ringer Erna, hun anmoder om face-time. Jeg tager den med det samme (mænd ka' godt MULTItaske) og skriver live fra samtalen (skrift som direkte videreformidling af realtid, aldrig set før i vesterlandsk kultur, derfor: historisk øjeblik, surt for alle dem der ikke er med online NU fordi de sover, meget dumt):
"Hallo, det er Erna" (Erna toner frem på min skærm, ser godt ud, lidt for mange lag sminke, måske, men hun ka' altid nå at fjerne et par igen inden festen lørdag)
"Hej Erna, sidder lige i toget på vej hjem over Fyn" (JEG toner frem på Ernas skærm, men det kan kun Erna se; hun ser noget endnu bedre end det jeg ser, heldige asen)
"Jørn er dukket op, trådte ind ad døren på et lige tal"
"Nej, er det sandt, det er jeg bare SÅ lettet over at høre. Menuen er klar, smedens Kjeld har sat sig på bussen og er på vej; VIP-listen sendt ud i høring. Jeg var BANGE (råber, glemmer at jeg sidder i stillekupé, pyt med det, thi vi er, mere end nogensinde før, hinandens verden) for at vi måtte udsætte det hele"
"Jeg kan ikke snakke mere nu, Jørn forlanger et stykke med rullepølse, hævder at han er helt dårlig af sult" (Erna væk igen, samtale slut)

Middelfart passeret, FF næste station. Nu 5 over midnat, dagen slutter på et ulige tal. Skal ellers love for at visse aspekter er faldet i hak i dag. Nå, for Søren nu ringer telefonen: det er Medina, hun anmoder om face-time. Smutter helt sikkert med det samme, prøver at overtale nu hvor Gïsli har lært udenad ("Weltinnenraum" osv.) ingen live-dækning!
"Heeej Smukke"


10. januar 2014

Så er det sagt: face-time med Medina sluttede brat mellem Middelfart og FF. Stadig problemer med understellet, ny frakobling af dette fra den øvrige del af kroppen, ikke så godt inden festen, havde ellers glædet mig til at dele hudprodukter fra hendes egen serie med hende på et af VEGAs lokummer. Især også bittert fordi Medina tilsyneladende HAR smag for nyt nordisk køkken (vidste bare at Noma endnu manglede at folde deres potentiale fuldt ud: 2 x bastogne på en bund af makrel=perfekt, især som forret). Det synes definitivt at hun ikke kommer, selv om jeg lokkede med at Gisli Magnusson for nylig i et brev til mig (vi skriver kun til hinanden i hånden, med fyldepen, altid med direkte kopi til Det Kongelige Bibliotek - klarer vores fælles sekretær Ackermann [der Tod] for os, skriver rent som en drøm) sammenlignede hende med Rilkes "Die Spitze" fra Neue Gedichte (1907). Medina hørte fejl da jeg oversatte "Die Spitze" for hende med "Knipling" (gammel dame, blind pga. helt liv med kniplingeri=kunst, bien sur). Meget smigret over at Rilke havde skrevet digt om hende med titlen 'Knepling'. Opgav at forklare at "Der Fickling" stod i Alte Gedichte fra 1898. Endte med at give hende Gíslis nummer, så må han sgu forklare...

Nå, for Søren, så er fanden gal i laksegade; det er Lars Bukdahl der ringer: han leder åbenbart efter Ib Michael (har sat dem over for hinanden til festen) som han skylder en krammer (=kosmisk kærlighed)

Elsker dig Medina + makrel i tomat, glæder mig til i morgen: prøvesmager med bastogne (tager måske 3, synes 2 er lige i underkanten)
Jørn Hjorting har sendt brev til Ankestyrelsen anbelangende en sag vedrørende sin kone Erna. Har her til morgen modtaget kopi af brevet, af fredericiaposten lagt direkte i min postkasse = fordi Jørn deler ALT med mig.
Er stadig rystet. Anede ikke at det stod så grelt til. Erna har åbenbart fået støv på kalechen (=nicht alle Tassen im Schrank) + udviklet en grel personlighedsforstyrrelse der bl.a. afstedkommer sexmisbrug og stopfodring af Jørn.


10. januar 2014


Jørn nu på første døgn bundet fast (af Erna) til elevationssengen; kan ikke spise mere rullepølse, viser sig at han er allergisk over for sky, fik derfor anafylaktisk chok kl. 7 her til morgen, hvilket viste sig upraktisk da ambulancefolkene kom (dumt med elevationsseng i elevator + bagefter lidt trangt i ambulancen=på alle måder IKKE så smart, men redningsfolkene havde ikke tid til at løsne Ernas knuder: Kvinder ER meget indviklede). Indlagt på Gentofte (som altid ingen sengepladser, ligger derfor på liggesal, fødeafdelingen, afsnit 2, sal 4, Thomas Bernhard ligger ved siden af, besøgstid mellem 9.02 og 9.18, bare så I ved det). Blæser lige denne VIGTIGE besked ned i LILLE format (PRIVAT besked til Peter Beiter Andresen: hils Jefsens genfærd hvis du ser ham i aften på Torverestauranten); godt Mojn!




10. januar 2014


Foreløbig VIP-liste til festen på STORE Vega i morgen, anbelangende: Jørn og Erna Hjortings gentagelsesguldbryllupsfest (udsolgt via billetnet på under 3 minutter, langt over 700 gæster; buffet: nyt nordisk; musik: smedens Kjeld med høretelefoner og rejsegrammofon, vender skiver til den lyse morgen, lidt for enhver smag, hovedtale ved Knud Steffen Nielsen [arbejder på den lige nu, hysterisk morsom]); foreløbig liste nedenfor (INDSKUD: Jørn stadig på Gentofte, har ikke fået ham fri endnu, knuder alt for indviklede, bundet af Erna, godt sur fordi han ligger på fødegangen + [endnu værre] ikke mere makrel+bastogne til frokost, årsag: Medina også indlagt]):

Alle de nævne personer (ville gerne, kan ikke, nævne alle 700, her kun særligt indbudte; håber ikke jeg bliver afbrudt af telefonen, ringer uafbrudt):

Medina (bækken løsrevet fra øvrige del af kroppen, hovedet sidder stadig fast, kommer derfor, håber VI)
Lars Bukdahl (skal sidde over for Ib Michael=stor genforeningskrammer)
Lars Frost (ved damebordet over for Thomas Bernhard=ingen, jeg MENER det, læser Thomas Bernhard bedre end Lars Frost, det skulle da lige være festmesteren selv)
Mads Eslund (flyer direkte ind til festen fra Hamar, Norge=tager limousine med Y. Hassan fra lufthavnen)
Sidstnævnte ledsaget af ca. 500 politifolk + PETagoger (alle på VIP-listen)
Torleif Røberg (sidder over for Lance Armstrong, sidstnævnte vil have godt af endelig at møde sin overmand, på høje tid, mildt sagt)
Martin Leonhard (har lovet ikke at smadre glas i dagens anledning, er med på trods af sine fede knæ, har lovet ikke at bruge ordet cykel hele aftenen, samlet ordforbrug stillet til rådighed: sub 500.000)
Kasper Støvring (på listen fordi han ELSKER Medina+Rasmus Seebach - skal sidde over for Botho Strauß der bliver fløjet direkte ind til Vega i økologisk fly [vinger af cedertræ fra hortus conclusus]; Kasper har lovet ikke at bruge ordet sammenhængskraft HELE aftenen, han er, siges det, blevet LIDT træt af det. Advarsel: hvis du bruger ordet, Kasper, bliver du flyttet fra Strauß-bordet og udvist af haven, for altid, bare så du ved det)
Anders Ehlers Dam (skal sidde ved krammebordet, skråt over for Gisli Magnusson der har lovet at kramme igennem+repetere visse passager af Rilkes digt "Die Spitze" med Medina; årsag: hårdt tiltrængt, talrige misforståelser ang. udlægningen af Rilkes digt "Die Spitze", især problemer på morfemniveau+store vanskeligheder ved korrekt oversættelse: LIDT irriterende at Anders Ehlers Dam skal bruge sin aften på at overhøre denne lektion, ville hellere have haft lektion om digt fra Rilkes mere vitale fase, bl.a. særlig interesse for adækvat udlægning af digtet "Die Ficklinge vom WEINberg" fra "Alte Gedichte" anno 1898; Ehlers Dam kan bedre li' det 19. århundrede)
Peter Beiter Andresen (placeres over for Cézanne, skråt over for Ernst Jünger og Stéphane Mallarmé, alle ved børnebordet: HAR adviseret kokken om 'menu infantil')
Mikkel Bruun Zangenberg (danmarks suverænt bedste og mest elskelige skribent og menneske - uden IRONI [=findes også inden for fiktionen] – er for længst placeret tæt på Céline, Samuel Beckett og Arthur Schopenhauer, LANGT væk fra børnebordet hvor alle politikerne sidder [særskilt VIP-liste med disse findes, magter ikke slå den op, bange for PET]) og hygger sig med Johs N. Frandsen (=festens mest bigotte).
Valdemar Atterdag (for bordenden af hovedbordet, dvs. ved siden af Erna og Jørn, festens midtpunkt, årsag: gentagelse)
Bent Mejding (på skødet af prinsegemalen)
Susse Wold (på skødet af Margrethe, langt væk fra prinsegemalen)
Casper Christensen (ved ungpigebordet, bien sur)
Martin Krasnik (leder stadig efter borddame, men stensikkert over for Lars Hedegaard; ikke bogbinderen fra Århus, nota bene, Hedegaard fra København, bange for postbud)
Robert Storm Petersen (har ringet i går; kommer KUN hvis han får lov til at sidde så LANGT væk som overhovedet muligt fra Bukdahl og Johannes Møllehave)
Sidstnævnte (med Casper ved ungpigebordet, hvor også Jørgen Leth sidder, mange piger, også fra andre lande, kort sagt: eksotisk ungpigebord)
Adrian Hughes fra Smagsdommerne (ved mediebordet; bunden opgave hele aftenen og natten: formidle al kunst så den glider let gennem svælget og videre ned i bughulen, hele aftenen). A.H. har lovet at danse avedom med Erna efter midnat.
Botho Strauß (som sagt MEGET tæt på Støvring, ringede i går fra Uckermark –Strauß, ikke Støvring – [har lige fået ny iPhone 5s=sygt fedt, styrer for vildt, anmodede om face-time, minder også på DET punkt om Medina] kommer kun hvis han får lov til at sidde i orangeriet der ligger LÆNGST væk fra medie- og politikerbordet (die totalherrschaft der gegenwart + die unblutigste gewaltherrschaft, die es je gegeben hat=telekratische öffentlichkeit des infortainments)
Friedrich Hölderlin (ringede allerede her til morgen for at sige at han IKKE gad sidde ved ungpigebordet ved siden af Hanne Vibeke Holst og Susanne Brøgger, men at han til gengæld gerne ville sidde ved siden af Karen Blixen, hvilket er problematisk fordi Aage Henriksen og Thorkild Bjørnvig allerede har lagt billet ind; ved ikke hvordan jeg skal skære den kage: måske noget med Bjønvig og Henriksen på skødet af Karen, derved plads til Hölderlin og måske Franz Werfel på flankerne af kundalinikraften, ikke så dumt endda)
Franz Kafka (meldt afbud, en af de allerstørste skuffelser, EVER, årsag: ved en FEJL fik jeg sagt til ham at der var placeret DØRVOGTERE uden for VEGA - også på grund af det med Hassan. Han har defor valgt at blive på slottet og være med til festen via storskærm, direkte fra slottets riddersal. Popcorn, tjekkisk øl [lager] og chips købt til formålet [i 7-Eleven]. K., landmåler, tilbringer aftenen sammen med ham; Felice Bauer meldt afbud, hvilket Franz er lettet over, mildt sagt)
Wilhelm Raabe (ved Schopenhauer-bordet [ja, for fanden: S. får helt bord tildelt, en af festens vigtigste deltagere]. Raabe har ikke sin kone Bertha med, derimod Marie Jensen, lovformeligt gift med Wilhelm Jensen, desværre ikke i familie med René Jean Jensen)
Arthur Rimbaud (ikke langt fra Josefine K., hvis hun ellers kan finde vej gennem det obskure)
Kristian Bang Foss (ikke helt sikker endnu, arbejder for tiden på ny roman; vil IKKE sidde ved samme bord som Hölderlin, derimod meget gerne tæt på Beckett og Ionesco, fred være med det)
Lars Lykke Rasmussen (ved fadølsbordet hvor alt er gratis og kan trækkes fra i skat, hvorfor Carsten Jensen og Rif. også sidder her)
Carsten Jensen i øvrigt usikker, skal måske, måske ikke (kommer an på hvad Laura siger) holde tale uden for Christiansborg (VIL bare gøre en forskel - Knud Steffen Nielsen har lovet at komme ind på dette aspekt i talen, og så slipper der ikke mere ud om den)

Så, for Søren, nu ringer telefonen - opkald direkte fra fødegangen på Gentofte, smutter nu, ser det er Medina, måske kommer hun alligevel, alt videre vedr. menu og flere gæster senere, måske; håber Jørn bliver hvor han er, alt på rette vej, mojn!



10. januar 2014


Sender lige live fra cykeltur, netop nu opringning fra Erna med
anmodning om at få mejetærsker af mærket dronningborg med i talen til Jørn - ser du på det Knud? Viser sig at kærligheden til traktorer nu er slået dialektisk om i sin egen modsætning (adorno/horkheimer) som en inderlig kærlighed til mejetærskere af netop denne model, fundet NU, umiddelbart inden nedkørsel af alpe d'munkebjerg. Det er Ernas svoger Dolle der sidder i førerhuset; agter at køre hende (mejetærskere er femina) over begge broer i dag. Lige meget at det blæser: IKKE vindfølsomt køretøj. Tror Erna har ret - Jørn bliver pænt glad! Smutter nu, lige ved at blive kold




11. januar 2014


Synkronliveopdatering nu også på twitter [https://twitter.com/RTyssf] (helt i B. Struds' ånd, pivåbne haver, gider ikke sidde hele aftenen med Botho Strauß og Kasper Støvring og Anders Ehlers Dam i orangeriet, elsker at være midt i det hele, hvilket vil sige i MEDIERNE)

Middag sent i gang. Nik og Jay + Y. Hassen lige ankommet i Wartburg anno 1977 (fandme' ik' i orden med så arrogant forsinkelse). Arthur Schopenhauer der var stærkt utilfreds med de 3 første retter, er lige gået ombord i 4. forret: langtidsbagte krebinetter i fad, vendt i hjemmerørt øllebrød, dertil stenalderbrød. Schopenhauer har længe kørt benhård Tucan-kur, og nej, Martin Leonhard, det drejer sig her IKKE om din foretrukne fritidskur på Møsvråvej i Almind (http://www.tucanclub.dk/services/om-tucanclub.html). Inden ankomst vandrede Arthur S. gennem byen med Kierkegaard i over 5 timer, bl.a. på Østervold og gennem Kongens Have=glubbende, som altid, appetit. S. fodrer selvfølgelig Atma under bordet; har allerede - for at provokere Fichte, Schelling, Marx, Hegel og Engels kaldt Atma for "Mensch" (generelt: DÅRLIG stemning ved filosofbordet, mange misforståelser, al for megen uklarhed, talen forbi hinanden og åbne spørgsmål - Heidegger sidder og surmuler, har flere gange - uden held - forsøgt at forklare Butler at Dasein IKKE er mennesket, men en særlig værensmodus; Butler er spejlblank, nu gider Heidegger ikke mere, han vil meget hellere tale FORNUFT og OPBYGGELIGHED med Stjernfelt). Schopenhauer allerede spist helt fad krebinetter alene (smager fremragende, de har virkelig løftet niveauet på Noma). Brian Fammè Hansen venter længselsfuldt på desserten (må godt i aften, bittert at der kun er forretter, men man har jo lov at håbe på lidt til den søde tand). Hegel og Judith Butler ser skævt til Schopenhauer. Butler elsker krebinetter, men synes helt fad alene er lige i overkanten.

BEONCE dukkede aldrig op, sendte i stedet attrap.
Bono kom til tiden (=sindssygt sød, sat ham ved siden af Carsten Jensen, skråt over for Rif., snakken går, er lige nået til enighed om at de vil redde det MESTE af verden, mit anderen Worten: Demut!)
Sussie og Leo ankom til tiden (Sussie i yderst kort skørt, i sig selv en hel dessert, måske noget for Brian Fammé?)
Richard Ragnvald ekstraordinært sat ved politikerbordet, langt væk fra Pia og Kristian, klods op af Vestager og Johanne, svinger totalt godt sammen, vidste bare det ville blive det perfekte match (man har jo lov at være heldig), estimerer potentiale af VENSKAB for RESTEN af livet (AWESOME!!)
Gisli Magnusson forsøger nu på 3. time at forklare Medina at Rilkes digt "Die Spitze" ikke har seksuelle undertoner af nogen art; ligeledes uden held forsøgt at gøre det begribeligt for M. at Rilke ikke brød sig videre om dåsemakrel+bastogne kiks. M. har nu definitivt besluttet sig for at hun alligevel ikke vil sætte musik til Duino Elegierne.

Og sådan går festen sin skæve og muntre gang på store VEGA.

Jørn og Erna: sublim stemning, højspændt erotik, Jørn stadig i elevationsseng (frygt for flugtforsøg); Erna i lilla robe.

Knud Steffen Nielsen taget til Vestjylland (pænt bange for at give talen, store forventninger, håber han dukker op, aftenens højdepunkt)


11. januar 2014


Aein Amripour har scoret Medina - makrel og bastogne ud over det hele, stort svineri, især over for Gísli der har gjort hele forarbejdet med Rilke, og nu kommer Aein så bare ind fra sidelinjen og erobrer Medinas Weltinnenraum. Lidt skuffende, Aein, så er det sagt!
52


11. januar 2014


det udarter, frygter nu ragnarok på VEGA: pastor krarup i avedom med Johanne - mundus inversus, festmesteren er rimelig blank! Fatter NADA! Er dette kosmisk kærlighed?
Rif. og H. V. Holst og Carsten Jensen til gengæld i totterne på hinanden; Bono på Vesterbrogade for at lede efter Goethe der ifølge Eckermann endnu en gang er løbet væk fra et stykke kvindfolk (pigebarnet hedder Lotte). Møllehave og Grass (Robert Storm Petersen har gemt sig) er vist taget ind til byen for at gå på NASA, kort sagt: stort kaos, og middagen er ikke en gang slut endnu, og talen, hvad med talen (se twitter-tråd NU=Simultaneität, Ubiquität=poesiens altid sejrende skjold over for politikernes børnebord). Festmesteren forsøger, som fortælleren i Höxter und Corvey overalt på én gang (=yderst vanskeligt)


13. januar 2014

Endnu et nachSPIEL: Kierkegaard, der mente sig ude af stand til at feste in concreto, skikkede i stedet Johannes de Silentio. Manden sagde ikke et kvæk hele aftenen, sad blot og betragtede, så nu har vi to observatører (+ Raabe og Schopenhauer): R., S., TB og de Silentio (hvilket firkløver!). Efterspillet kan kun blive endnu mere blodigt end det er i forvejen, bare så I er klar over det...

Medina indlagt, igen, med makrel-i-tomat-forgiftning (fik en æder da hun kom hjem, begik den klassiske fejl med at spise direkte fra dåsen [der havde stået dagen over i køleskabet=dumt]). Hun kan besøges på ulige klokkeslet døgnet rundt på Gentofte Sygehus (fødegangen, afsnit 2, stue fire). Vi håber det bedste, men ved også at det kan være decideret livstruende med makrel-i-tomat-forgiftning når bækkenbunden er slået ud. Desforuden: nu alligevel opstået velbegrundet tvivl om hvorvidt hovedet sidder helt fast på den øvrige del af legemet, eller om dette er ved at gå til i ren ånd. Glück auf, gute Besserung, Medina, wir LIEBEN (LOVE) dich.

I øvrigt: Bernhard har lige meddelt mig at han nægter at lade sig genindlægge på Grafenhof, hvilket er godt for efterspillet. Han sover her hos mig i nat, sammen med Raabe og Schopenhauer og Goethe (ha, PØ). Jünger sover på sofaen hos Adam Paulsen, og både Céline og Beckett er flyttet midlertidigt ind hos Mikkel BZ (=bedste sted i verden at være). Både Hegel, Butler, Derrida + Marx blev sendt hjem direkte efter festen med Postkutsche. Siden er dog Marx og Derrida + også Zizek meldt savnet. Har BEHAGELIG mistanke om at de netop nu sidder hos Jon Rostgaard Boiesen i Aarhus og fester videre! Carsten Fogh Nielsen er set i Vangsgaard (Ryesgade) antikvariat for en halv time siden sammen med Kant og Hamann; har vist planer om at mødes med Jon og de andre i aften på Casino Bar, tror desværre ikke Medina når at blive frisk.








15. januar 2014


Enkelte takketelegrammer fortjener at blive blæst op i STORT format (alle små på twitter), her et enkelt fra Erik Lund Nørgaard, Thomas Middelboe og Peter Gøttsche (de tre drenge kan da også kun tænke og takke som et kollektiv, har ingen individualitet, men vi ELSKER dem nu alligevel):

"Kære Erna (damerne først) og Jørn. Tak for festen. Hvilke herlige retter I diskede op med. Thomas er egentlig allergisk over for røjle ler og bænkebidere, men havde antihistamin med [forsøger ellers at trappe ned, også fra andre psykofarmaka] og åd derfor af hjertets lyst. Peter havde en eminent aften. Først avedom med Madame de Stäel (ville gerne have været i bukserne på hende, også, men hun havde proppet sig med lithium og var derfor lettere apatisk; mere spræl [læs: lidt for krykhusarerne] var der straks i Lou Andreas-Salomé, denne fortrinlige fjams af en MANEATER=skøn rodeo med hende på flere af VEGAS lokummer), og i dagbrækningen (under påvirkning af kokain+andre euforiserende stoffer; dog ikke palmin) en tur ned ad Vesterbrogade i mejetærsker af mærket dronningborg (se, unbedingt, tidligere offentliggjorte billeder af denne smukke kvinde). Det er længe siden at jeg, Erik, har haft det så sjovt. Min elskede viv kom, som altid når jeg er til fest, og hentede mig i jeepen. Havde, mildt sagt, drukket over evne+fyldt godt på med psykofarmaka (alle festmesterens ubrugte), derfor: godt med kone der i ny og næ kan anvendes som krykstok. Festmesteren, hvis vi skal fremsætte kritik, virker reverenter talt som om han har roterende fis i kasketten (støv på kalechen, rotter på loftet, kurz: nicht alle Tassen im Schrank), måske han skulle optrappe sin medicin igen (bare et forslag). Thomas kan bevidne dette, han sad hele aftenen i sofaen sammen med sin navnebror og betragtede selskabet, ikke mindst festmesteren og endte med at drage disse vidtrækkende konklusioner om dennes mentale habitus. Uanset: hvis I nogen sinde holder fest på VEGA igen kommer vi stensikkert. Knuzzer, Thomas, Peter og Erik (=drengene)

Ps. Hvor var det sjovt at tale med Goethe og Schiller og Heidegger. Var overraskede over at høre om deres facebook-, mail- og twitterafhængighed. Hvem skulle ha' troet det om dem? Vi er i øvrigt et par stykker der pænt godt kunne tænke os at lægge hånd på Medina ved anden lejlighed (altså hvis den byder sig)"


19. januar 2014


Bare at I ved det: KSN har leveret talen givet ved Ernas og Jørns gentagelsesguldbryllupsfest på STORE Vega, afholdt med – tør man vist godt sige – gedigen succes (+ med deltagelse af adskillge kendisser og honoratiores – fløjet ind fra fortiden og fremtiden fra hele kloden – inden for kunst- kultur- og politikerlivet [find selv på andre LIV]) for over en uge siden. Knud Steffen har naturligvis forgrebet sig på talen, så den nu fylder langt over 100 manuskriptsider (talrige fodnoter og højpandede referencer til både fortidens, nutidens og fremtidens kunst, tænkning og litteratur [reine Angeberei]). Festmesteren er tvunget i knæ og presset til at klippe en hæl og hugge en tå. Det er stort set umuligt da talen består af et langt HØJDEPUNKT. Når først KSN går i gang, peaker han, med få lov, hele vejen. Mildt sagt frustrerende. Lige meget: Talen vil blive bragt i fragmentform. Løfter lige om lidt sløret for indledningen; derefter resten i form af smådryppende pragtprosastykker. Så er I advaret,

mojn!


25. januar 2014


da tager vi et prosadryp fra talen: "...jeg skal sent glemme den gang I var taget på tur med Spies til Athena. Du, kære Erna, blev ramt i hjertet af melencolia, sådan som du sad der dag ud og dag ind og læste i Horaz og Cicero på Hotel Bretagne."
Proust afbrød på dette sted taleren med følgende træffende ord: "Jørn, jeg synes simpelt hen ikke du kunne være bekendt at lade Erna sidde helt alene på hotellet mens du horede og drak".
Og derefter kom Beckett ind med en sød bemærkning: "Især skuffende at du drak dig stiv i CTG, hvorved du gjorde dig skyldig i utroskab af 3. grad"

Nå, for Søren nu ringer Aristoteles for at skælde mig hæder og ære fra fordi han tidligere på dagen så mig lægge heftigt an på Artemis og Afrodite,

mojn!


"Rugvænget 6, Tuse, Holbæk, den 3. marts 2014

Til Ankestyrelsens styrelse angående en hastesag der vedrører min kone Erna

Lige siden min genforeningsguldbryllupsfest på Store Vega (jf. udførlig omtale af denne i rotationspressen, samt i diverse glitrende blade) har jeg været bastet og bundet til en elevationsseng af mærket Venus nr. 1. Komforten er den højst tænkelige, jovist er den det. Man ligger glimrende, både madras og topmadras er af udsøgt kvalitet. Liggekomforten er høj, selv når sengen befinder sig i (u)eval(u)eret tilstand. Den kan hejses, vendes og drejes i alle mulige retninger, køre selv osv.. Dertil kommer at min Venusmodel er en særlig luksusudgave med hejseværk, lodder og trisser. En til sengen fastmonteret kran kan således løfte mig af sengen og sætte mig tilbage igen når jeg skal besørge, hvilket er svært praktisk. Jeg ønsker for alt i verden ikke at fremstå som et utaknemmeligt skarn, og jeg er mig da også smertelig bevidst om den kendsgerning at der her på kloden findes individer som end ikke ejer en seng at sove i for natten, men jeg er SÅ træt af at ligge ned hele tiden. Min anke og klage går dog på mere end det.

Erna, min kone, holder mig fastlåst (snart i sideleje, snart i andre mere eller mindre erotiske stillinger). Det er efterhånden ved at gå op for mig at jeg er blevet en slags sexslave i mit eget hjem. Alt tyder på at Erna får et 'kick' ud af min elevationstilstand. Har læst i håndbog for vordende læger at mænds sexualitet med årene er for nedadgående, mens kvinders er for opadgående. Jeg kan kun bekræfte dette! Erna er et veritabelt sexmonster, og hun nægter ganske enkelt at slippe mig fri. Visse stillinger er mere smertefulde end andre, men jeg skulle hilse og sige at låst sideleje med tvungen penetration er en yderst smertefuld affære (læs evt. kapitlet derom i standardværket 'Mand, kend din krop' forfattet af Søren Fauli). Ophejst i kranen med bukserne trukket ned til anklerne kan heller ikke anbefales. Jeg beder Ankestyrelsens ankenævn om ved deres næste møde at afsætte ca. et minut (mere behøves ikke) til at imaginere diverse ophejste stillinger der indebærer forskellige genstande 'mast' ind i kroppens åbninger. Det er mit håb og min bøn at denne anmodning om imagination vil være nok til at vække styrelsens medlidenhed.

Og så alle de erotiske film hun tvinger mig til at se + spejlet i loftet, slagaggregater, piske (nogle med metalpigge), masker og andet sexlegetøj der af min kone – gennem snart 50 et halvt år – bliver bragt i anvendelse. Jeg ved godt at alt dette OGSÅ sker på baggrund af mange års patriarkalsk overherredømme og kvindeundertrykkende virksomhed, men det forekommer mig nu alligevel at Erna er gået en smule over stregen. Hun minder mig om en hyæne. Hendes blik er vildt, hånligt, nedladende og aggressivt, og når jeg en sjælden gang imellem bliver erotisk opstemt af hendes lege, ler hun højt af mine rejsninger.

Endelig vil jeg gerne påpege at jeg er træt af at blive stopfodret med lakridskonfekt af mærket Malaco. Hvis det endelig skal være lakridskonfekt, så foretrækker jeg - som min yndlingsfilosof Arthur Schopenhauer - konfekt af mærket Lagermann.

Efter at Holbæks bystyre har slået alle mine henvendelser hen og arkiveret disse under kategorien 'en lidt for levende fantasi' + 'mandeynk' beder jeg til at Ankestyrelsen som landets øverste anke- og klageinstans vil overveje at gå ind i sagen og befri mig fra elevationsseng af mærket Venus 1. + fra alle de andre åg skitseret i det ovenstående. Vi taler jo da for fanden om at Ixion, Tantalus og Danaiderne fristede en eksistens i sus og dus sammenlignet med min. Det må I da kunne forstå!

Med venlige hilsner fra Jørn Hjorting

P.S.: Det værste der kan ske, er at denne ulykkelige sag fører til at Ankestyrelsen retter bager for smed. Jeg vil gerne understrege at det er Erna, min elskede kone, og INGEN anden, der udgør problemet, og at det derfor ikke nytter noget at straffe en anden tilfældig kvinde, fx ved navnet Bodil eller Marianne.

P.P.S.: En passende straf af Erna kunne måske være at placere hende i et særligt apparat der i løbet af 12 timer langsomt indridser dommen i hendes nøgne kød. Jeg foreslår følgende tekst til indridsning: "skyldig" + med lille skrift nedenunder "det stopper her."



Ingen kommentarer:

Send en kommentar