onsdag den 16. maj 2012
5 kommentarer:
Spurgte i øvrigt på biblioteket, om ikke de gipsede fine figurer nedenfor var gjort af Thomas Andersson. Det vidste man ikke.
SvarSlet
Jeg oplever det igen og igen, når jeg af andre årsager end kunstneriske kommer omkring en institution med vægkunst (og gulvkunst) og spørger lidt til kunsten. Man ved det stortset aldrig. Der vades forbi. Øjnene ser det ikke.- Anonym17. maj 2012 kl. 09.25
Ja jeg ærgrede mig også over, at jeg ikke vidste om dit tilstedevær(d) på Hald. Og da jeg så så endnu en chance var glippet...det var sgu ikke til at bære. Giv mig en chance til, lige pludselig, så skal du få kaffe eller hvad du foretrækker.
SvarSlet
Endelig: som uddannet bibliotekar er jeg forlegen på min biblioteksfagligheds vegne: Man SKAL bare være årvågen overfor kunst og kultur sådan et sted. Hvis ikke der, hvor så?
Nå: du har en stående invitation til kaffe, te, øl eller sligt. Anytime and anywhere
Knud St
Jeg oplever det igen og igen, når jeg af andre årsager end kunstneriske kommer omkring en institution med vægkunst (og gulvkunst) og spørger lidt til kunsten. Man ved det stortset aldrig. Der vades forbi. Øjnene ser det ikke.