34. BREV om en slange og Japse, en rocker

34. BREV                om en slange og Japse, en rocker

Kære A, jeg skriver lige et par ord om Japse. Nu står den da helt stille på ham. Jeg var nede ved ham fordi jeg ramte på ham åbenbart på udgang i Netto.

Jeg har fået Niels til at skrive det ud som en slags historie, fordi han går ret meget op i det på den måde. Kan han da bare sælge den til pressen?   Niels Q

Han havde fået en slange og en abe. Og de begge to fulgte ham altid. Slangen i en dertil indrettet kasse (faktisk ikke en kasse, men bunddelen af en gammel Nilfisk). Det er det jeg siger (det er det jeg siger Jan Helge, Viasat eller Sonofon bla bla) det ultimative mod er ikke at vælte en rockers glas øl, men at være rocker selv og så tage sit strikketøj frem nede i klubhuset og så strikke videre på det, man nu synes.

Også det burde rygmærket beskytte imod, hvis det var det.

 Slangen er pissegiftig, men han har fået fjernet tænderne og giftkanaler med en boltsaks.

Det klarede han sgu selv uden de store problemer. Og ved samme lejlighed nappede han hjørnetænderne på abekatten.

 For den var begyndt at bide ham ved alle mulige og umulige lejligheder.

 Begge dyr er altid med ham, ikke bare i klubhuset, men overalt.

Drabet på Major var ikke hans værk alene, tre hangs havde været med. Men han tog nu selv æren for det. Han fortrød at måden var så hurtig. Utilgiveligt. Ingen fanfarer der.

 Abekatten var hans værk, også sådan med opdragelse. Han kunne få den til at gå på hans sko. Det lignede nærmest et folkedanserpar, så øøøndigt. Og det kan man jo ikke uden tæsk. Sådan er det. Prøv med sukker og gulerødder, så skal det da nok ligesom rykke.

  At skrive dagbog var en større udfordring, end han havde forudset, bogstav og bogstav, ja den er slem. Han havde aldrig før skrevet noget ned. Det meste og det hele kunne han sgu da huske. 

Måske en tegning ku hjælpe over hvad og hvordan og hvor han havde været og så krydse af hist og her.

Men at skulle skrive, nu sidder jeg her og lumrer…. Det er nødvendigt, altså at sidde her, for der er afregning for at få noget. Altså ære, den er ligesom ikke gratis.

Og så pisset med tatoveringerne, noget med tekst. Der havde været et større udvalg, ikke billederne, som var faste, mere eller mindre, jeg mener, en chauffør bærer kasket, en spejderfører har korte bukser, transportfirmaerne har deres rygtekst på kansas’en: Svend Eriks Flytte- og Opbevaring. Døden har en le eller er en le. Le. Haaa.

Nå det finder han vel ud af.

 Han kunne jo starte med at skrive et postkort til hans mormor. Men det havde været uligt nemmere hvis hun havde fødselsdag nu, men det var vist i marts eller april. For det vil være lidt maveplask. Ud af det blå. Og så bare det at skrive kære. Det ligger ligesom ikke lige for. En mand af respekt Honour und Blut. Hold nu kæft. En hund af ære. Det sidste er jo noget fuckvrøvl. Og så dog.   På den anden side kunne man jo også have været maskinmester i dag, sejle til Fiji. Sådan gik det ikke liiige.  

Niels Q. Setter, på grundlag af Jens Jørgens ord.   Og så sked avekatten en ordentlig klat på gulvet midt i det hele dele. Og så måtte Japse rende rundt efter, selvom den var i kæde for at lampe den en.