onsdag den 14. september 2016

digt




Jeg joker, sagde jeg højere, end jeg først havde tænkt mig.



Allerede på vej op ku jeg se at thrilleren havde en beroligende


orden, fik mig til at tænke mig væk fra


det kaos, der let opstår i trafikken. Man må ophæve alle disse

bevægelser. Bilernes. Og De, min Hr Chaufførs bevægeapparat skal ikke

bruges til disse kaotiske positioner, snart a, snart b, c, d etc.


Punkt k et blodigt sammentræf. Et pariserhjul ramt af stormvejr.

Ku man i realiteten altså nøjes med det ophævende og illusoriske hvilepunkt.


En ballonfart uden risiko, min gode mand. Blot

hvilende på ryggen.

Livet der ku leves på stenenes nåde og bladstilkens måde. Nåde?

Uden fiasko og uden succes.

Leve forbrydelsen igennem på papiret.

Nu er den væk.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar