Kaptajnsnote 45a

Hvordan Jens? Var der piger i kupeen?

Hvad gjorde det ved dig, knejtrøv og sødeste ven?

 

Netop her vil du, at jeg skal læse en menage á trois lige pludselig ind som var der en kuffert der faldt ned fra bagagenettet. Sådan var det ikke. Sådan nævner du det heller ikke sådan. Men du leger med subtiliteter og antydninger som ...fluefælder på den måde. Men jeg er ingen flue. Læser lidt Sjøberg pt.

 

Det er det tredje øje, der blinker. Og det øje er det jeg vil skal fortælle.

 

Tonaliteten. Jeg kunne høre på stemmen i linjerne, at du ikke var alene i kupeen, men det var du jo.

 

II
Jeg vil blæse på fuldkommengørelsen. Græde over vivisektion, det ka jeg gå med til. Hvad er helligt, er litteraturen?

Nej, det ville da være scandale. Et låg.s-c-a-n-und-blop-blop

 

 

Reolen er ikke en tronstol. Poesioplæsninger er ikke kirke. Bør ikke være det. Jo højere til det mentale kirkeloft, jo mere filter foran texten fordi den ikke tåler for kraftigt lys på sig(?) Det hedder forsøg på kanon-legen. Det skal tages i opløbet. Jeg sagde nej.

 

III

Større end Dr Livingstone og Stanley og paven og Luther. I hvis navn. I Guds. Ok. Fint. Men det er jo Pasteur. Ja, ham er det. Ham vælger jeg lige til realitystjerne. Ham leger jeg lige med. Hvis tiden var til det. Bliver kaldt over i haven. Der skal åbenbart graves et hul. Åh kvindemagt.

 

Legens ambition er udholdelig og den eneste og uendelige. Respekt for spillet, som nu indsætter ja netop øjeblikke.

Men jeg gider ikke lige nu lege den der med : Du er en giftig kniv. Jeg er en stykke jord. Og nu laver vi scene. Så er spillet ude. Legen ødelagt. Og et nyt kan begynde. Tip, tap tønde. Intet er aftalt ikke, ikke så meget som en startreplik. Det ved du da sgu godt. Da. Legen var i gang.

 

Gider ikke lege mug, sagde dr Fleming. Penicillin skal nok trække sig selv op af den skidengrønne hat.