Den skabede kunst

 

 

 

Problemet er omkring definitionerne.  Så er han udelukket fra at være en papegøje, selvom trangen er der.  Ok han er et drengebarn. Der er alt til faget hørende. Det skal gøres helt klart.

De ved overfladefænomenerne  flyveører, det kønsspecifikke. Stemmen der tager 13-14 år om at hoppe op og ned i halsrøret. Større behåring. Og vi taler ikke om et modefænomen. Er han ved at være på plads nu?  Navnet er Hans. Det er låst nu.

 Han skal gå i faderens fodspor og være urmager.  Faderen har bestemt sig for tre gange hver dag at fremsige en lyd som en gøg. Han elsker kukure. Og hvem gør ikke det?

 Og indimellem siger han: ”Jeg må advare mod firkantede ure, eftersom den lange viser hele tiden rammer imod kassen. Der er en grund til at ure er runde.”    Han river sig i enhver tilgængelig åbning, når talen går på digital tid. Sig ikke at nu er der gang i en voldsom digitalisering.  ”Å, en digital tid, en digital gøg.  Hvordan kukker den så?”  

Nå, men Hans, junior. Faderen hedder osse Hans.  Hvis han havde levet på den tid, heden blev opdyrket, så havde den stået på ravrør og salmebog.  Og urmagerbutik.  Men drengens udgave kan ikke klassificeres i så fast et mønster. Han stikker til søs. 

Og tiden er en anden i dag, som Astrid sagde, da hun var over med en stak Læsøposten.  Familien stammer ikke fra Læsø. Men de har flere gange lånt et sommerhus dér.

Det har hans Hans og hans forlovede, som han mødte allerede som jungmand.

Der er ikke så meget generelt over den unge mand.

Man kan ikke tale om det dybeste væsen. Det er ikke ord han selv vil bruge heller.  Han vil strække sig så langt som til at sige, at et Hans-væsen ikke er muligt.  Modenhed?  Hvad kommer det os ved?  Han har sine faste meninger om politik, indenrigs.  Mens resten flyder.

Og så får jeg det svært, da jeg følte det var min opgave.  Jeg skriver selv dagbog, erindringer. For mine erindringer får mig til at fylde de første 33 år ud, så jeg ved noget mere om dem.  Jeg ved  da godt, at jeg oplevede store sager. Og jeg fx udholdt ikke at sejle med Cimbria, og så den gang jeg alene mig-dig vi to måtte lænse den i havnen for vand, selv det var for meget søsport. Ja netop.

 

 Og kunst rager mig en skid.  Det er en hore. En luder, der trækker de forkerte væsker ud af kødet. Lad da i hvert fald være med at kalde det kunst, hvis du sætter 17 ord på papiret, som kom det til dig fra dybder, der blot handlede om at du sku skave dig.  Folk skaber sig. Den ene og den anden ter sig og kryber bort, hvis en nærmer sig fra en laverestående kaste.  Ja, men så skriv da om det. Ok, og Allright.  Og vent med at befri din røv. Du er jo ikke klar.