En isbjørn er ikke bare en isbjørn

Man huske, at vi var i gang med beskrivelse af alle dyr i Verden for længe, længe siden. Og nu er tiden inde eller moden eller rigtig til at gå videre af det spor, som Linneaus påbegyndte, men aldrig gjorde færdig.
 Fordi det samme dyr, som bl.a. Borges var inde på måske i Alef eller var det Fiktioner, formodentlig i forbindelse med Irineo Funes, så er en bæver ikke bare en bæver. Eller en hund-kvart-i-elleve er ikke den vi møder 12.34.
  Og mange dyr indgår i så mange scenerier, at det er forkert at om fx en cirkushest blot at sige hest.  Og hvis en pony er meget, meget kæmpestor er man måske nødsaget til at slette vægt-betegnelsen: pony, når vægten overstiger en ponys vægt. Det omvendte kan man måske så sige om Belgieren, men det skal ikke diskuteres her.

Min nabo, som er tidligere post og biavler, har denne isbjørn hjemmeboende endnu. Men som han siger, "så går det ud over mit loft og den bette lysekrone i den fine stue. Stadsstuen."

En isbjørn er ikke bare en isbjørn. Fx er en isbjørn, der snartsagt kun gider gå på loftet, altså undersiden af loftet, hængende, slentrende skal ikke bare henføres under Ursus Glaciolus, men skal placeres i egen kategori.. Og det arbejde pågår nu og de næste mange dage.


personlig hilsen herunder fra min ven, Aleksandar Sajin:

   [29.06.2006] Sommerkronik – København. Procession. Han så den hvide bils tag over det levende hegns grønne bladtoppe. Varevognens tag gled forbi som et blegt skildpaddeskjold, der måske var vendt på hovedet med maven mod himlen. Måske var det gigantiske sorte myrer, der listede forbi ad jordvejen bag de toetagers bygninger i en af Københavns forstæder, mens de bar den væltede skildpadde på deres sorte skinnende myrerygge… Og så huskede jeg, at Harriet, den ældste skildpadde i verden, døde i zoologisk have i Queensland i Australien for en uge siden. Det siges, at Charles Darwin tog den med sig på vej tilbage fra Galapagosøerne, mens han rejste verden rundt på det robuste og tætbyggede skib med navn som den engelske jagthund  – ”beagle”. Skibet fandt man sidste år i en af de forladte havne i amtet Essex nordøst for London under en radarundersøgelse af kysten. Det gamle sejlskib var helt nedsunket i vandplanter, mudder og sand.

   Charles havde troet, at den gigantiske skildpadde var en han og undrede sig over lysets blide genspejling i Harrys dunkle pupiller under den vedvarende fugtigheds slør. Han døde med vildfarelsen, idet han troede, at Harriet var – Harry, alt imens han efterlod menneskeheden evolutionsteorien - en arv, der har chokeret det nittende århundredes videnskabsmænd og har ændret det guddommelige billede af sig selv, som menneskeheden dyrkede. Og nu, hundredeoghalvtreds år efter udgivelsen af hans studie Om Arternes Oprindelse, døde altså også Harriet. For Charles vil hun altid forblive Harry.

   ”Alt falder alligevel på plads til sidst”, tænkte han mens han kiggede på den frodige grønne vækst, hvor bilens hvide tag for et øjeblik siden forsvandt.