Så kom der kort fra Istanbul. LBN har været af sted ude at udforske verden, siger han. (Jeg ved de facto han var inviteret til Fjerritslev Lillejulaften). Jeg har selv lige været i Istanbul og kan -hvad jeg glæder mig til- rette adskilligt af de ting og efterretninger, der nu kommer. Alle klicheerne: Alting er større og mere krydret. Piberne længere. Indsigten større.
Og i øvrigt har dether jo intet med et julekort at gøre.
Og en lille mistanke sniger sig mere og mere ind på mig. Frimærket! Jeg har selv været slem til at købe en pose gl frimærker, stemplet i alverdens byer, Og så har jeg da nok indimellem sat et sådant købt frimærke på, stemplet måske i Japan, sat på et kort, og så ellers komme med en oprivende historie derovrefra, mens jeg har siddet hjemme i slåbrok med kaffe i kop og fundet på. Og jeg ved så ikke nu, hvad jeg skal gøre. Skal man lade som intet? Skal man tage fat i løgnen, hver gang, den stikker sit grimme ansigt op af busken? Eller måske helt undlade at kommentere? Jeg ved det ikke.
Men jeg tror fx ikke at Elvis er død. Og månelandingen, den er jo helt derude, hvor nulo return to sender gives.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar