Kaptajnsnote 131

Kaptajnen nr 131 

 

 

 

Kan man forestille sig huden som en kugle. Kan man forestille sig at de 42000m2 land er en flade, som nu kortet tilsiger.  På et fotografi er hele min slægt flad og i målestoksforhold 1: 46.

 

Og i sort/hvid.

 

Hvis det dér var bølgerne omkring Skagerak, så tror jeg nok lige .....

Og jeg tænker ikke et sekund i nationale grænser, slægt, træer, vægt eller km2. Jo, selvfølgelig gør jeg det..hvis ikke det ene aspekt, så det andet.

 

 Det giver huller i suppen.  

 

 

 

Skulle jeg sammenligne egernet med et produkt. Fyren havde gemt sig inde i fyrretræet foran rensningsanlægget.

 

Jeg kunne ikke fotografere det, fordi gren og dyrets pels og vandets brusen i det store kar gik i et.

Til sidst blev det for meget. Jeg ku ikke finde hjem, fordi det, fornemmelsen pegede i alle mulige retninger. Nå, jeg snakker højt, lissom for at orientere mig og få placeret verdenshjørnerne ind. I hvilken retning ligger dalen?

 

 Og derfra til den eneste ting jeg ikke vil miste og næsen peger hele tiden mod hvad jeg vil testamentere til videnskaben.  

Problemet er omkring definitionerne.  Sådan er han lige nu udelukket fra at være en papegøje, selvom trangen er der.  Ok han er et drengebarn. Der er alt til faget hørende. 

 

 Nu kan jeg se egernet igen.

 

Nej, jeg vil kun bruge tilfældet. 

 

Tilfældet har ingen rækkefølge. Eller hvad man nu skal sige.

 

Hvor er nord i forhold til tilfældet? Jeg fortaber mig ud i tangenten.

Hvis der nu ku fremskaffes et enkelt tal, 44 eller et andet, der ku samle tingene i en smule fornuft.

 

Hvis det så var decideret skæbne, kunne man fordele smerten og kærligheden og ethvert tidspunkt så det dannede en mindst femtakket stjerne.....