Blandt tallene, blandt paukerne og overgangen fra andante
til allegro// from all of a sudden,
en junkmail, som man tror er det//
Det er den jublende utryghed, ikke.

Jeg har ikke valgt dem. Er det alligevel en slags aggregat for
sjæls frelse?
Hvad jeg måtte mene
er så inderligt ligegyldigt.
Er blot hæftet løst til
i hendes forestilling.
Det er smukt egentligt,
er hypnose. (Som)
en kjole er.
Hvis dette bliver oversat
Som forleden, hvor overkroppen
blev opfattet
som et passivt verbum,
en position, der i al
almindelighed,
anekdotisk som ubefæstet psykologi, pulveragtigt.
Det må hellere
fremstå sådan. Trænger til ro.


Hvis jeg oversætter noget som helst,  skal det opfattes som
Forfalsket.  Og oversætter jeg ikke, står jeg
Osse til straf.  Nu oversætter jeg lige situationen i går, hvor
Alt var ordinært, regnvejret vidste heller ikke ud eller ind.  
Der var nok tale om en slags benådning, tror jeg. Men fornemmelsen er
alligevel til junk-siden. Uden jeg har muligheden for at delete.

Bortset fra det så er firmaet vel heller ikke mit. Er kun ansat.