Giv et eksempel på et
smukt ord?
”Yvonne”,
eller et hvilket som helst andet navn. Ords skønhed er ret så afhængig af, i
hvilke sammenhænge man har mødt det.
Jeg holder af jyske ord, f.eks. lampanjewærk, som betyder at det herlige hønsehus, jeg lige har
frembragt, har stor nedrivningskvalitet.
Mine tanker går et sekund til dialekt-talende sagesløse. Jeg har rundt om noteret en overbærende reaktion. Der findes nemlig,
måske østdanske - som mener, at fx vestjysk reducerer IQ’en med op til 65 %. Disse
overbærende skal huske at bruge det, jeg her kalder ”hjemstavnsprøven” og fremsige de selvsamme ord efter egen
tone, så vender procenterne tilbage.(Jeg er selv kun naturaliseret vestdansker,
fra det 6.år, men født østdansk).
Giv et eksempel på et grimt ord?
Igen ”Yvonne”. Kan både være det smukkeste og det grimmeste – som et hvilket som
helst andet navn set i den forsmåedes perspektiv.
Ok, så er der manifold, men skyldes at ”reparation” og ”bilregning” melder sig i slipstrømmen.
......
politisk:
......
Jeg har det skidt med klichéer og andet, der har
automatiseret sig og nærmest ophævet sig selv som ord. Jeg er heller ikke glad
for ord/sætninger, der foregøgler improvisation, f.eks. i standup-genren, når
det tydeligt fornemmes af prosodien, at ordene er fastlåst hjemmefra.
En lignende automatik og slitage rammer efter et
stykke tid enhver på tv-skærmen, hvad enten det er tv-værter eller politikere,
der gror fast i aftenfladen. Aftenflade
forveksles undertiden med virkeligheden.
(Sommetider
opstår der endda et ønske om at udskifte f.eks. det blå hold i den fortløbende
serie med et nyt, f.eks. rødt, selvom
plottet ikke ændres, og scenografien er den samme, replikkernes indhold grundlæggende
de samme, langt-væk- krigen den samme, dramaturgien den samme. Kun rollelisten har fået ny besætning).
Hvilket ord er det
særeste, du kender?
Husbondafløser Mener det bærer
en utilsigtet humoristisk, pikant bibetydning
i sig.
Hvilket ord vil du
forære Politikens læsere, som de kan smage på og tænke over og bruge efter lyst
og behov (begrund gerne dit valg)
(Forsigtig omgang med ) ordet/begrebet provins.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar