Bi.

og overtog billedet ikke en del af deres liv

og levede de sig ikke ind i det for at blive ét med kalkylen, forestillingen,

tallet, dvs institutionen, jeg er en del af Europa, dvs Europa, og fik
de billedet til at passe

forestillingen var et sæt tøj, en uniform, der venter, passer den
nu skuldrene, er der plads til lemmerne, og lemmernes blod.
Der var vel hele tiden denne utilpassede afstand, lidt svigerfamiliens ønsker om retlinethed. Hænderne sku gå helt ud i

handskens fingertutter. Og hva med de egne ønsker.