T-digt, 5
Taler han nu om styrende principper?
Jeg ville sige noget om viljen bag, naturens kraft, ja
selv for en spurv, kärlek
At kunne sætte signaturen, tonen
som et vingeslag, husk det nu: som- et-vingeslag er ikke et vingeslag.
Resten skal til gengæld til gengæld ikke berøres nu.
Og lad vær med dine gætterier om, hvem det egentligt skete for.
Der er forlængst gået hul på de rationelle tal, så
enhver dag ku være mandag
mandag er ikke et helt tal
Læserinde, og dit to timers morgentoilette, du
ved jo, at det er timer vi snakker om, og at de ikke findes.
Faktum: vi sidder i en smuk stue
Specifikt: vi er på en isflage. Og vi ved det begge.
Det er ikke et valg mellem to.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar