Det hele var begyndt som en sangduo. Country. Jeg var selv netop blevet caller til line-dance, du ved frynser lodret og diagonalt, så sovsen den skiller og plads til hygge. Ikke let at have med begyndere at gøre. Skal vi sige krager, ska vi sige skrukhøns.
Åsa-Lisa måtte trække sig, da hendes Tandberg med mosekken ikke ku mere. Hende og Kaj forsøgte sig med Country&W, hvilket ikke er R´n B, mildt sagt. De kørte på. Men heller ikke det gik. Vi prøvede så en duo fra Jyderup…de bor vist nu i Hillerød og har en søn der er elektronikmekaniker……, som jeg ikke li ka huske hva hedder, og der har osse været tvivl i mit sind, om jeg har helt ret…de spiller guitar og orgel, mundharpe, ca…..og har haft en svær forlovelsestid med hans mor…er du med nu? Hendes mor, mener jeg, har været ude for en alvorlig…ja nu kan jeg sgu ikke lige huske hvad det var….mener det var noget med en knallert….ka det ikk godt passe…eller noget med en hest…noget i den retning…. Eller måske alligevel det ikke var dem…Den med hovedet i garageporten var det i hvert fald ikke.
Jeg er jo ret ny som caller, så jeg fik det meste fortalt af vores tidligere ledende fordancer. Nå men i hvert fald havde de købt en 12 strengs-banjo til knægten…men det gik jo overhovedet ikke.
Hvis jeg i starten skrev noget om at begyndelsen til det hele startede med trykket stemning, så er det forkert …resten er næsten rigtigt, men ikke alt resten.
Sylte kom forbi forleden, vi har ferie, og det hele endte op i spiritus og håndgemæng
Jeg elsker, ja det gør vi begge, aktiv-ferie.
Ja, en sørgelig historie og dog osse positiv, fordi de kom jo meget tættere på hinanden  ...oss eefter det med svigermoren.
‎