Op af et elektrisk hegn.
Tandmel, det er sølvpapir. Det er den første tid.
Og så benet i helt
umulig vinkel.
Lige i det øjeblik hvor overalt er, og et
fald ku ske, og nogen var et broderi
der forestillede ting der ku gå i stykker.
Der var skåle til varmblod. Haven er fyldt med containere.
Barnet er da vokset fra det,
mørket, hvor teddybear lå og passede luftrummet over land.
Her sat på som en potteplante, kan klippes ud
som stealthfly, din radar ikke kan se.
Læg det tilsammen som hører sammen og giengive
det store billede, ellers forstaar man ingenting:
pels/vinkel/loft/jo/på/storm/elektrisk/kon/veks/ pap/rapand/været/i.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar