lørdag den 26. marts 2011

Maske 1. Sløret.

citat fra Thykier's Skyggeboksning: SLØRET "Tuaregerne, et handelsfolk, et folk for kontakt og udveksling mere end et folk for krigsføring, hvor det er mændene, der skjuler ansigtet bag et slør, ved ikke selv, hvornår og hvorfor deres fædre begyndte at gå med slør. Den naturvidenskabelige forklaring: "Når de trækker vejret bag deres slør, dannes der fugtig luft omkring mund og næsebor. Det nedsætter fordampningen fra næse og svælg". En personlig metereologi. Det er en unødvendigt smuk forklaring." MT

Man kan videre overveje 1)hvorfor sløret er en politisk anstødssten 2) retten til ikke at blive fotograferet
3) hvordan litteratur kan befinde sig som både maskeret,maskerende og demaskeret, demaskerende  4) hvad ligger der i brugen af pseudonymer 5) men derimod ikke spørgsmålet om hvorfor Sartre ikke ville modtage Nobelprisen, da det KUNNE være en større tydeliggørelse end at modtage den 6) den kierkegardske brug af nommes du guerre  7) hvad ligger til grund for den store trang til at blive exponeret på tv, herunder begynder livet først når livet dokumenteres. Uanset om der er noget at dokumentere eller ej.
Se det var 117 spørgsmål i form af spredehagl.
Roland Barthes i Af mig selv:
"Adjektivet
Han tåler dårligt noget billede af sig selv, lider under at blive benævnt. Han er af den mening, at det fuldkomne i et menneskeligt forhold beror på dette fravær af billedet: indbyrdes at afskaffe hinandens adjektiver; et forhold, der adjektiviseres, står på billedets, beherskelsens, dødens side."

Ingen kommentarer:

Send en kommentar