mandag den 7. marts 2011

Brevroman. Typologi II. Den ene hovedperson (L. Norgård).


Romanfiguren kan bedst beskrives ved et brevcitat:

5. juli 2010
Lasse Nordgård:
 "Jeg var i Pølles incognito her forleden (i Sdr. Økse). Det var mig med køtermaske og våd cigar. Både mutti og fatti var med. De var noget så benovede over din grillteknik, det at man ikke kunne se at du lavede noget som helst, og heller ikke hvad det var man ikke kunne se du lavede. De vil skrive en afhandling om emnet. Jeg har givet dem noget beroligende. - Hvordan går det i øvrigt med din hæl (det var mig i radiobilen)."

13. juli 2010
Hovedperson II, K,  notat efter læsningen af førstnævnte:

"....ved ikke mine levende råd. tager med Polles tivoli om et kvarter. De mangler en til luftgyngen og banke pløkker. Om søndagen sælger jeg alt i ristet: popcorn, mandler og pølser, når jeg ikke lige skal være ved pløkkerne. Og i snit to slagsmål pr aften. Håber ikke der er fiskere indblandet". (for så taler vi om at banke pløkker sådan på den måde).
....

Ok, så må vi til det på trods af løfte om tavshed og kyskhed og hvad ved jeg: i 92 var et par friske søndenfjordsdrenge taget til Fjerritslev. Og dem ville Lasse N så absolut bide skeer med. Under noget gemmeput tog de eller vi, for nu at være ærlig,  knægten og smed ham i en kummefryser. Ja så havde vi balladen. Traumer og det tøsede øvhorn. Ingen hoplanål dér. Jeg fandt en nedstryger og befriede hvad der var at befri. Ikke meget, men genstanden blev efterhånden rejst op og bænket til lidt fadøl og armlægning. Siden den dag hvor man måske havde forventet lidt taknemlighed, så ...ja så er det Æsops fabel om igen om hugormen, der blev tøet op i en armhule. Takken var hugtanden. Flot, må jeg sige, Nordgaard. Flot.  din ellers-ven KS

1 kommentar: