Smal litteratur (termen vil hastigt blive erstattet af ordet litteratur

Den sagtmodige Ridder Don Q.
Blandt dette bloggerraritetskabinets mange kategorier har fotos med ledsagende text peget mod et - alligevel- litterært centrum. Det vil blive tydeliggjort ved nærmeste tids bloggerier her:
Fik af god ven i Viborg After Hand -Pamfletten: Over for en ny virkelighed (Mikkel Thykier). Og da de samme tanker let kunne gøres til mine, men her ER formuleret stringent og gennemført i forvejen, vil jeg prøve at forholde mig til passus derfra de kommende dage.   På dagens FBopdatering tog jeg fat i "den smalle litteratur" og småciterede fra Thykier (MT). Og fortsætter her.
Man kan vel sige at de små kvalitetsbevidste forlag har sat en modstrategi ind over for en række forhold i den litterære zone. Vilkårene er at 1)pressen ikke længere kan skelne mellem underholdning og kunst. 2)De store forlag beder de smalle forfatterne om at betale selv. 3)Bibliotekerne køber ikke smal litteratur.  Og nu vi er i gang med et stykke groft optegnet billede, så lad mig fortsætte. Litteratur som kultur "tilbud" er afløst af  underholdning.  (Og tv er endda gået skridtet længere ud, nu foregiver man endikke at musik kunne være musik, men er afløst af amatører).  Man ser tendensen til at afskaffe sagkundskaben i det politiske system, nemlig dér hvor emnet er kunst. Det ganske ignoreres, i modsætning til ALLE andre fagområder (kommune/amtsligt,)

Modstrategien er at arbejde på trods eller hvad?....(sequntur) 

diverse punkter/overskrifter:
1)apropos den smalle litteratur. -udtrykket minder i øvrigt om at i stedet for at se på frimærkets porto, tæller man takkerne. Citerer lige Thykier: (1) Poesien er ekspanderet og har indoptaget langt flere stofområder og praksisformer end før.
2) 

Det lille forlag 28.6, allerede afgået ved døden, udgav Skyggeboksning af Thykier. Den omhandler bl.a. brugen af forfatterfotos -uden at spørge-. Dvs den omhandler intimitet, drømmen som inkarneret genstandsløs, indblik, unddragelse. Og peger på det paradoks, ca., at det pressen, receptionen, efterspørger, er  de personbårne events - i stedet for bogen i sig selv,- og det er ikke en naturgiven gave, der kan leveres, og hvorfor sku den osse det? Men pressen fiser rundt i andre græsgange. Det er værre end varetænkning. Skriv en bog, bind skidtet fast i en ballon flyv rundt i sommerlandet og kast sukkerbrød ud. Det er journalistisk interessant.   (en lortesang i melodi Grand Prixet, fremført af en yndighed, har det der skal til
for at vinde. Man atger en smuk pige og en gang badutgarnering til at distrahere hvis sangen virkelig er slem.... for nu at friske talen op med en lille analogi til situationen i bogverdenen)