igen fra arkiv anmeldelse af Poul g Exner

Det gør ikke rigtigt ondt på fisk

1. Oplag
Trykt i: 2008

Af  Poul G Exner 

    jeg forstår ikke digte for tiden.

     aerligt talt. det er ingen nydelse for mig at laese dem. ikke i meningen at jeg skal naa frem til en saerlig betydning, af den og den metafors aabenlyse obstruktion imod min umiddelbare, og ufrivilligt distraete oplevelse af poesien. jeg kan altså ikke komme ordentligt til bunds med det, digtet. men jeg kan i den grad og til stadighed paaskoenne en laeseoplevelse. glaede mig over at have laest en god bog, alene ved sin form og sit udtryk; sit blotte bare sprog; (helt koblet fra enhver fornemmelse, trang, endsige l y s t til og for tolkning..) og gad vide, om man ikke som anmelder, amatoer eller prof. på mange maader goer sig selv en stor, og vaerdig tjeneste ved at vise sig som staedig laeser af det som ikke umiddelbart fanges ind i billedet, uden at affaerdige det. jeg mindes en digter som fortalte mig, at en konsulent på et stort og beroemmet dansk forlag, anerkendte hans sproglige virtuositet, ja, geni blev ikke naegtet ham, – saaledes faldt ordene ud til hans fordel i skrivelse der uddybede afvisningen -, men siden at de ikke kunne forstå hvad der stod i bogen, ville man ikke anbefale den til udgivelse.

     naragtigt afslag.

     der skal nok findes nogen der kan kalde sig for den rette modtager af saerlig poesi i hele verden af laesende og droemmere. og pragmatikere ogsaa - hvem er poesi da ikke for?! upaaagtet den moegirriterende myte, at enhver digter automatisk er humanist og befinder sig paa venstrefloejen? saadan noget nonsens. men det vil jeg vende tilbage til paa et andet tidspunkt.

     for naervaerende vaerk gaelder det at man har chancen for,at opleve det store oejeblik ske for ens laesebrille, hvor man genkender den og netop det man har lyst til at oploeses i for en stund. og de oploesningsstunder er der masser af i ” Det gør ikke rigtig ondt på fisk”, stroeget med rund og varm hånd af Knud Steffen Nielsen.

     det goer ikke rigtig ondt på fisk… det goer heller ikke rigtig ondt på denne laeser at blive vaek i denne bog - og det goer sgu indtryk!, dertil er der simpelthen for megen sjaelsvaerk over digtningen – et overskud af lys; en form for eksistentiel magi udfoert gennem sprogets mange semiotiske trylleformularer - her en hel verden , her bestemt ingen hel eller verden som saadan. forfatteren skriver som en magiker op af en tryllehat, og der er ingen graenser for hvad der kan traekkes frem i lyset. samtlige genstande bliver aldrig stoerre end de mindste hjul, der får verden til at dreje rundt om ham der skal lige til at samle sig og saa igen, samle sig om sin identitet. paa ny. paa ny. de allermindste kroge i teksterne traekker de store torsk i land fr,a den moderne forstaaelse af sindet og identitetens urdyb. og det goer ikke rigtigt ondt undervejs, men smerten findes: kravet om at have identitet i altet omkring en. det identitetsloese menneske er en trussel mod samfundet, mod verden. det er en haemsko ikke at kunne sige at: jo, jeg fandt skam min identitet i blodet, i krigen, i oekonomierne, i takstraeet, og gravstenen; ja i a l t! .

     saa nu kan jeg omsaette mig selv med stoerre effektivitet, presto. eller, prosit, som gloedepaeren i loftet over hjertet, sagde det. det mindste skaber os så fint som stoevfnug, og det som ikke er evigt, andet end som en efterladt varme i vinden, dét er stoevet vi skal vende tilbage til hver dag - noget nyt ved et menneske aflejrer sig på dets skuldre, hvert sekund.. Knud Steffen Nielsen viser disse stoevfnug frem i klare glimt af lys, af spiritualitet. og leg. masser af sund leg med det hele.

     lyset kommer i dette tilfaelde fra et sind i ydmyg, og stjerneintelligent snart sagt kosmosomspaendende tvivl. og sikken alvorlig latter han får ud af det hele. men der er liv, dét er der helt ud i det yderste af hattebåndet. og der ér liv på andre menneskeplaneter – denne bog er en af disse planeter befolket med alt det, som ville skygge for aanden om det ikke blev nedfaeldet. forfatteren er en skabning, en magiker, som befolker sin planet med naervaerende forsvindingspunkter, samtidig med at han konstant afsoeger det helt naere blodets himmelforbund med stjernebillede og rodnet, for at dog at afgoere, om han egentlig ikke fylder for meget, til at vaere sig selv, eller om han er lige tilpas med at vaere en anden, den samme – eller den nogen han er blevet tildelt i sin tid… i sin tid?… ja, lad det bare stå sådan, identitet har sin tid. saa en ny og så en naeste –

     digtene i fiskene befinder sig i en graazone mellem det ene klare oejeblik og så det naeste. Eller er der tale om de klare glimt mellem et oejebliks frafald og så det naeste? jeg ved det ikke. manden er magiker. det er stor, stor tryllekunst, og varm og berigende laesning. Stoevet er stadigt varmt. - og sikke dog nogle helt fantastiske legemer han faar skabt af det stoev, naar han faar laerseren til at le liv ind i selve ordet som peget mod noget i konstant og for altid foranderligt.

     lad os tage et uddrag af et digt afslutningsvist
Digt om blikfugl.
Også i dag denne morgen, hvor en sky blev lovet/ bort, fortæller profeten, at/ det hele er dialekter. Min dialekt siges at være tæt på dengang./ Underholdningen/ er god. Den ophæver trangen til at skifte tøj og modelunet med/større og større kæledyr./ det begynder igen som en række af fortungelyde./ det begynder med at de hiver i mig og/ siger, vær dig selv. Må jeg så optræde med et nummer hvor jeg/ ligner blikfuglen dér? Nej, du skal være ekspert i dig selv. Jeg kan/ hverken være mig selv, på den måde mig selv eller en anden. Hvad skal jeg fortælle?/ skal jeg begynde med slægten, dens skæve gang. Udfordringer, jeg har opsøgt/ og unddraget mig. Fristelser? Nej, din identitet. Jeg foreslår: Jeg har været menneske engang. Jeg delte/ breve ud. Eller: Jeg skar først for af stegen. Eller: Jeg kørte træt i mod og mandshjerte./ Det er min identitet./ Jeg taler periodisk mere og mere korrekt for at/ komme på et rigtigere navn.// […] På ethvert mål/ lød det forkert/ og kunne heller ikke oversættes.

med i bogen er ogsaa et lexica over forskellige begreber. nyd det hele. her er lidt google-halloej

poul g exner