digt N

nr88


Til Natalie: Jeg har vendt orkideerne med rødderne opad. Jeg trækker vejret stille for ikke at belaste omgivelserne. Min kontrabog siger, at jeg forbruger 40 % for meget ilt i forhold til min betydning i samfundet.. (Og hvor mange leopardtanks er det ikke lige om lidt).

                                        ***

nr 5

Naturen kan være en svær en, kan den, da himlen hører med,

mens resten holdes helt nede i gadeplan,

hans sætninger lyser kun, når der skal skiftes batteri. Han skriver om

det skrøbelige kød. Troede han det var genopladeligt?

Fremvis det virus der ikke var der i begyndelsen.





nr 14

I
og hvis jeg glemte at slukke lyset, så er det, du kan se. Det betyder, han venter og afventer. Noget med skæbne, som han endda ikke tror på. Det er det ord, som forlader munden. Af det fatale
foldes let monstre og gespenstre af papir. Jeg leger selv min egen skæbne,
som jeg ganske vist ikke rigtig tror på. 
Så smukt i undvigelsen. 
”Det kan da ikke gå ga

                                     ***