fredagens

Vi gli­der totalt og hele tiden i sekven­ser, som ikke kan opmåles,

så sæt din pas­ser dér, og du er måske ulykkelig,

og sæt ikke din pas­ser dér.  Så uden for austerlitz, så indenfor.

Kortet (af en slags formalin?)



står med fød­derne i den datid, der først for alvor begynder nu.



Stemmegenkendelsen udpeger mig hver gang



som i morgen som forleden som i hver gang. Som nu. (læs: som nu)




Der er  4  måder at smadre den kage på.

Jo mere du pisker, jo mere skummer det. Det giver


luft i radiatoren,  en luftstemme. En lufttrappe. En luftansjos. Er det

lige akkurat

min lufthat, glemt i 8’eren?


Den skal have pisk, så det skummer.