Text/spillet

Tju hej

I spillet: De røde læber og stiletterne slår den krumbøjede,

stiletterne slår voksenhed og 

erfarenhet. Tanke må vige

 for overjordisk saft og strålende diamanter som øjne, som

 slår skrump, en 

slags charme hedder det, det gør,

 slår hvasomhelst.

Forskellige ringe af aristokratier. Dominans. Tjop,  

slår til, så kan der gribes til det helt unikke

og storslåede. Bestig et meget højt bjerg. Klangen, pling,

af fajance. 



Et kvarters tid          kroppen som 

i en meget langsom        håndbevægelse. Som i indsigtsfuld.

Det var stemmen.