Det er  Salomes.

Bema­ler  med sort.  Og med hvidt  vik­ler
hun sig Ind og Ud.     Sand fra den ørken.


…jeg  læser dine dag­bø­ger. Det er som de er skre­vet til en anden,

og den siger, at der er ting, der står i vejen (hvad lig­ger der i det?)

Den kon­krete tim­ing unævnt, reme­di­erne unævnt, det hele ligger

for­mu­le­rin­gerne. Jeg leder dér.


For­men er instru­men­tet. Mit navn er kodet?

Er den stør­ste udstræk­ning ikke et instru­ment?


Er forbi genstande?

Det hvids­min­kede,


tæt­tere kom­mer vi ikke