Den søde­ste sky på skrømt.
Jeg vil ind i det naive.

Lidt mor­gen­toilette, du
ved jo godt, at det  er

det firma,
det er det, der skif­ter hjul på sig selv

Det var det, vi kom fra. Natu­ren har hængt et net over

en eller andens hud.

Jeg prø­ver at sæku­la­ri­sere havvand inde­fra. Prø­ver så med en sandbanke.

Jeg sæku­la­ri­se­rer hån­den på skrømt. Hvis det er det? Og pulsen.

De tek­to­ni­ske plader 
stand­ser efter for­godt­be­fin­dende det hele og

det løse, du ved.

  Kon­ti­nen­tal­pla­derne har
 rig­tig meget for sig (havet er på begge sider af rygskindet).


Pul­sen. Det er et træ, det er

lige­som at trække


lun­gen fra om lidt,

eller lægge til.