Det er dog totalt vildt.
Hovedløst rundt.
Hvis jeg havde fjer, så var det let.
Skæbne var i går. Lige nu er det bare ligesom
en ispind, vi spiser. Dryp, dryp.
De har bare gang i etellerandet:
Tid som
rids, så hår, så negl, så fjer, alt ændrer retningen.
Det tager godt nok tid.
Som det allerede ses, har jeg
bukket mig sammen og løftet det meste af kroppen
op fra gulvet, og der agter jeg forblive, mens alt
igen falder til ro. På samme måde som hænderne af
sig selv
former en slags figur. Det er tanken, der arbejder
og et centrum, hvorfra alt kan opstå.
Jeg ved det.
Det er givende og blivende.
Kroppen er bundet
Og
fingrene er næsten under kontrollens
kontrol.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar