søndag den 16. juni 2013

digt 08


31
 
Om ikke jeg var til på den måde, var jeg til på en anden, nu vi er ankommet og taler frit fra leveren, så er det jo faktisk på den måde, ligesom en rigtig eksistens med
den fortælling om drengen, der kommer til fremtiden, og De kender resten; han vælger den ene, og det var den anden, der kunne have ført til alt, altså lottokuponen i vaskemaskinen om igen. Men hvorfor lader man sig føre så vidt. De stod der begge personer og talte om løst og fast. Den første var mest livagtig, fordi han var så ubeskyttet både mod regnen.
Det kunne være kemisk betinget, disse tanker, der nødvendigvis kommer, når man har passeret og ikke kan se andet.  For det var jo ikke muligheder nu. Der er aldrig to muligheder, sagde han. Som om han netop havde passeret en drage. Det er ikke røg, men skyer af forskellig vejrtype. Og det siger jeg kun, fordi udviklingen har flyttet ham væk fra øerne, og han ikke rigtig er afhængig af vejrliget mere. Han skal ikke køre kornet hjem. Han har ikke husmodersorgen længere. Han har opsagt forsikringen mod slangebid. Statistikken er med ham. Jeg prøver at udpege de risikable momenter for ham, men det har ingen interesse.
 
 I dag fjernede du
16 ord fra din ordbog,  og nu står bogstaverne enkeltvis
for tur.

2 kommentarer:

  1. "Det kunne være kemisk betinget, disse tanker, der nødvendigvis kommer, når man har passeret og ikke kan [se] andet. "

    End at tænke, end at passere, end andet. Præcis

    SvarSlet