Fredagsdigt 1 af 3 samhørende, DENFRI

1 af 3 digtserie: reparation af mindre dyr

Den der med knogler, der smuldrer lidt som
ja, et nakkekast. Det er da muligt;
for at komme overens
med situationen reparerer jeg skadede dyr.

Jeg har en hale bare for at have noget at tabe af.
Du lille spurv, du lille spurv, du skal ikke stille dig an (med lidenhed, så at sige).I din alder bar
jeg sække på hundrede pund.

Jeg løftede mit ben samtidig med højdespringeren på skærmen, og
sprang rent faktisk højere end ham.
Men hvem så lige det?
Og hvis honorar var lige det?
Hvis jeg ville være alene med mine tanker,
så havde jeg nok sendt jeg et brev til mig selv
og osse i den grad uden tanke for de
henvendelser, der sikkert kommer nu.
Hvis det er det.

Hypotetisk på den måde, på en måde, mener jeg.

Og så det med småt:
fx bortgangen –jeg ville godt ha været der selv, når det nu skal være.
Og altså døden, forpulede noksagt, har du sådan allerede i udgangspunktet
indtænkt og udtænkt det hele, så er det
godt nok svinsk & småt.