Det hele var begyndt som en sangduo. Country. Jeg var selv netop blevet
caller til line-dance, du ved frynser lodret og diagonalt, så sovsen den
skiller og cowboyhat.Og plads til hygge. Ikke let at have med begyndere at
gøre. Skal vi sige krager, ska vi sige skrukhøns. Der var mildt sagt et arbejde
at gøre.
Åsa-Lisa måtte trække sig, da hendes Tandberg med
mosekken ikke ku mere. Hende og Kaj forsøgte sig med C&W, hvilket ikke er
R´n B, mildt sagt. De kørte på. Men heller ikke det gik. Vi prøvede så en duo
fra Jyderup...de bor vist
nu i Hillerød og har en søn der er elektronikmekaniker......, som jeg ikke li
ka huske hva hedder og der har osse været tvivl i mit sind, om jeg har helt ret...de
spiller guitar og orgel, mundharpe, ca.....og har haft en svær forlovelsestid
med hans mor...er du med nu? Hendes mor, mener jeg, har været ude for en
alvorlig...ja nu kan jeg sgu ikke lige huske hvad det var....mener det var
noget med en knallert....ka det ikk godt passe...eller noget med en
hest...noget i den retning…. Eller
måske alligevel det ikke var dem…Den med hovedet i garageporten var det i hvert
fald ikke.
Jeg er jo ret ny som caller, så jeg fik det meste fortalt af vores ledende
fordancer. Nå men i hvert fald havde de købt en 12 strengs-banjo til
knægten...men det gik jo overhovedet ikke.
Hvis jeg i starten skrev noget om at
begyndelsen til det hele startede med Tyrkiet, så er det forkert ...resten er
næsten rigtigt, men ikke alt resten.
Sylte kom forbi forleden, vi har ferie,
og det hele endte op i spiritus og hångemæng
Jeg elsker,
ja det gør vi begge, aktiv-ferie.
Ja en
sørgelig historie og dog osse positiv, fordi de kom jo meget tættere på
hinanden
...efter
det med svigermoderen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar