1.Så en
spætmejse, ikke at jeg vidste det på forhånd – blot ved genkendende at se
dyret. Den pilede med hovedet ned ad birkestammen lige for øjnene af mig. Slog
op og fandt ud af, at ”den eneste fugl,
der kan løbe med hovedet nedad på fx en træstamme er spætmejsen”. Hvorfor er sådan noget fascinerende. Og hvorfor hjælper det på opleveren at kende (nogens,
i det hele taget) navne.
2. blev
færdig med Sally Altschulers meget fine, med streg under meget, En engel bag øret.
3. Mette
Mostrups Dø, løgn, dø er så dygtig.
Titlen som har masser af tyngde er lettere irriterende, sådan lidt henad
børns drillemelodi la-la-la- la- la (dvs noderne c-c-a-d-c (lang)- a:l.) Du ska’
bar’ i skole-. Men stor bog. Hørte forleden i en udenlandsk film samme melodi
fra børns mund. Hvor kommer det fra..det er jo internationalt.
4. Fik
skrevet –essayagtig- til Peter- Clements FLÅDEN, serien om 5 bøger. Mit kommer
på til oktober.
5. læste
Asta Olivias overvejelser over bloggen/bloggeri…har lyst til at svare, men det
ville blive en helaftensforestilling. Synes mere og mere, at bloggen er sin
egen (genre). Huden er trukket af, men
vi lader som om ingen kikker. Og så alligevel ikke. Og oftest står intet i
kommentarfeltet. Så vi leger at ingen ser det, mens vi skriver for en
offentlighed. Set up. Og tilgangen til skriftarbejde afslører sig on purpose.
Det bliver poetik osse.
6.gider ikke
skrive breve, efter opfindelsen af mail
7. en dygtig
poet satte forleden sin kommende forside fra digtsamling på Facebook…uden at
kende resten, så som bogens indhold…så var den æstetisk meget lidt, ja netop
æstetisk småslem uden helt at slå over i helslemt.For så havde jeg kunnet forstå det. Men tonsvis af likes kom ind. Vi er ovre i
sociale likes, ”audiensmarkører”.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar