Nu tar vi det helt roligt. I dag er en stille dag uden de store armbevægelser.

Boggave fra Dan T

teaterinstrux, kastet ind af døren, (mistanken samler sig om LBN, Eire pt)

obj

brev 55

brev 55
.................................................................
Kære Lenni, lige en hurtig en

Sylte, og dermed Aase-Liisas besøg gider jeg ikke røre mere ved. Vi havde i forvejen gæster, de sku se minkfarmen, og noget lort for det var roserne jeg brød mig om vise frem. Jeg havde fremavlet skønheden ved krydsbestøvning og kloning og videnskab, en fanatstisk, fantastisk dronning a la Wilhelmine med fuld power, måske godt nok alligevel, for der var i den grad tale om afblomstring. Katten havde væltet hele fortællingen, fordi den åbenbart har set en spurv oppe i mulden. Nå de ville se pels, og så sku de se pels, jeg havde pelset en flok hvide, men ikke fjernet det foder, de ikke nåede at æde inden vi gik i gang. Så der stank. Jeg ka nu snart ikke lugte det mere men delegationen kunne. Og man var misfornøjede. Først troede jeg det kun var lugten. Men så sku man da lige gøre opmærksom på burstørrelse og netmasker. Uha som jeg ku lave et overrasket hovede- på skrømt, nå ikke så de ku se skrømten. Var det fiskerikontrollen måske der ville opmåle til havkat og formater og skidt. Nej, det var det jo ligesom ikke. Kvinderne (ja især kællingerne måske)der var der snakkede om de  manglede noget på de cm, jeg kørte med som basis. Troede et sekund, de tænkte på legetøj og fjernsyn og ved mikrofonen har vi Poul Thomsen. Jeg sagde, vi har babyalarm på døgnet rundt.  "Nå, fandt aldrig ud af hvad de ville".(ka du høre smældet når jeg blinker med det ene øje) "Troede vi sku handle skind". Det sku vi ikke. Man sku til at fotografere. Fotografering vil jeg ikke ha på stedet. Jeg henviste til reglerne om dyrebeskyttelse. Velfærd og respekten for liv. Da blitzen ku få dem til at abortere. Fandt aldrig ud af eksakt, hvad de ville stille sig an for. Måske har de sendt en besked om det, men jeg har ikke lige tjekket fornylig. Jeg har dyrehold og så må kontor og bogholderi vente. (Har du haft kontrolbesøg fornylig, hold da kæft for et menighedsråd. en flok selvhellige avekatte- direkte fra Hellerup og sejlskib)

Nå, men. Jow Sylte stillede, mens delegationen gik rundt (fandango), og jeg måtte så sige, at Peder F jensen ikke boede her.  Men at huset dernede for enden af vejen, de vidste hvor han boede og om han stadig sad i Kragskov.  Du sku se hans dårlige tænder og amatørtusser, som han fik lavet første gang med et glasskår eller hva har man når vi ikke snakker udgang.  Men som han da havde udvidet sig. Det er ikke foskagryn, det der. Sagde det ikke. Havde travlt med de fine indenfor. Men nogle áf tusserne på armen var blevet trukket godt ud sammen med hans ekspansion. I gamle dage lige før soldat, en skrællet cykel,  mon ikke, jow,og hvis han sku ha haft en lille scene tus på ryggen, så sku han ha lånt et godt styk af Aase-damens lår. (jeg sagde ikke spiler, sagde jeg?) De kendte jo så godt nok ikke hinanden dengang.  (Husker du da han var med sidst til buffet, hvor han brugte to tallerkner hver gang. ”Er du træt i benene, siden du har alle retterne med på én gang”, stak jeg til ham. Han svarede ikke en skid).

kurt.    ring lige.  lav ikke for meget støj ud af det. Og spørg ikke til den grå kat, der sku bestige Wilhelmine. Troede et sekund at pelsen ku sælges som sølvræv, men den går ikke over for såmeget som en blind kineser. Ellers fine sager ingen småskader.

ved vestskærgården

objekt

sten, overgroet (sallingsund)

Vi leger fine damer, men det er kun noget vi leger

Vi bladrer i album, gør vi.

 

Flaget var stillet uden for vinduet  i et stjålent øjeblik. Hva ville han fejre? Sig selv?

Han plejer nu ellers godt nok at være beskedenhed selv. Eller vil han putte med noget?

På det næste kurtiserede

han en dame, han aldrig, gentager aldrig har set. Sagde han. Siger han. Jeg tror han er ved at smide uniformerne. Men hvorfor nægter han, når det er tydeligt. Og konen ved ikke noget.

 

 Og jeg lyver ikke. Og du ved jo, at

at havde man skubbet ham ud over afsatsen, ville han tværs gennem bandager og ophæng og det uudgrundelige smil ikke have vidst nogetsomhelst før nu.  Jeg elsker den troskyldighed. (Vi bladrer i en slags album, sådan erindringen. Vi gider altså ikke de fotos med det tåbelige hår. Men sådan var det jo, sådan brugte vi det.

Det ligner altså hundepels fra udstillinger med små hunde med fuldpels. De sover med deres dyr. Med katte er det ok. De har personlighed, og de forstår alt det man gør for dem. Der er noget falsk over hunde. Hunde sælger sig selv så slesk.   

 

Der er de sekvenser man husker  

Ligesom farverne på

 kopper og kaffestel. Det er så autentisk. Glemmer det aldrig. Jeg har skeen med Chr X's monogram indstemplet. Og nu du nævner skeer og gafler. Nu bøjer gaflen på en måde igen i hvert fald i tanken

...hvad var det nu han hed. Hedder. Og det kan ellers ikke lade sig gøre, men som om jeg selv, som om jeg selv ku bestemme, at den sku det. Så levende gjorde han. Vi var samhørende uden at ha kendt hinanden

Det er det bare.  Gaflen er bøjet. Det var den. Der er mere mellem himmel og jord. Men nu fx lægerne vil ikke have noget med kiropraktikerne at gøre. Og dokumenteret effekt. Og alt da bivirkninger.

 

Og kopperne har hele tiden haft den farve som det da også tydeligt

fremgår af materialet.  Jeg havde købt blomster til ham.

Hvordan ku jeg glemme at jeg allerede havde gjort det.

Porcelæn var engang mere værd end guld.

Men vi kendte jo heller ikke hinanden på den måde. Og så alligevel.

 

Kaptajnen 28, absolut note, siger han.

Kaptajnen sidder og muler og ironiserer  småvrængende over naboens ualmindelige lade knægt. Alt imens han ruller med øjnene i deres huler. Som i tidsfordriv.Småvrængende over al den skrift  og reklamelort, der vælter ind på kaserneområdet. Ville folk dog bare fremvise retlinethed og flid. Derpå falder han i søvn.

1. Kære Jens Ole, din lille Wolleknægt. Ja jeg savner din kådhed, men ikke din vildskab. Vildskaben skal man altid passe på med. Når jeg tænker tilbage på de gange, jeg selv har været lidt vild i det...nogen gange til folkedans har jeg nok været lidt vel stor i bevægelserne, som man siger...så har jeg skyndt mig at tænke på noget rigtigt sørgeligt,og det har altid hjulpet mig. Tænk dig godt om. Prøv at skrive om nogle sørgelige ting i dit hæfte, jeg gav dig med, sådan du har det parat.
   Godt du er glad for den nye bog af Obersten, men prøv nu at læse den. Han skriver et let og noget simpelt sprog, så det kan du sagtens få noget ud af. Og lad være med at begynde at finde fejl. Det gjorde jeg engang- brugte en rød tusch- og det gjorde at bogen lignede lissom når man dræber hvaler oppe i Færøerne. Og jeg havde kun lånt bogen. Håber alt går godt på Centret, husk osse at ønske Oberst Nørgaard en god tur til Indien. Lad være med at fortælle ham om alt det grimme, jeg har sagt om Indien. Kærlig hilsen din Kaptajn

Tilføj kommentar

kaptajnen bruger det forpissede sovedyrsbillede fra barndommen som en bulleshitmarkering: og den dag i morgen kan han så få brændt noter og kladder af og ud af bevidstheden. 

 

Det firkantede orangefarvede stykke textil, vist i går, var fra Christo-event i USA. Måske fra nedenviste New Y-begivenhed. Den amerikanske lyriker J.C. Todd, forærede mig det i 2007 ved litt.festival i Tetovo, Makedonien.

Multimedia

J.C. skrev: "Hello, Knud! It's a piece of fabric that he and his wife used in designing "The Gates" project installed in New York City's Central Park in 2007 or 08--I'm really not sure of the date. But she was alive then and they worked together on this project. Did I give you a little square of cloth or merely show it to you?"

Yes, you did. And I have just found it again som few days ago. Thanks to you. Knud.

(forklaring følger)

Tak til Thøger. Frokost i tyrens hoved.

Thøger Jensen (og man aner osse Rachel Röst), på Hald.  

andromeda

buskørsel m skønånder

Fredagsdigt 1 af 3 samhørende, DENFRI

1 af 3 digtserie: reparation af mindre dyr

Den der med knogler, der smuldrer lidt som
ja, et nakkekast. Det er da muligt;
for at komme overens
med situationen reparerer jeg skadede dyr.

Jeg har en hale bare for at have noget at tabe af.
Du lille spurv, du lille spurv, du skal ikke stille dig an (med lidenhed, så at sige).I din alder bar
jeg sække på hundrede pund.

Jeg løftede mit ben samtidig med højdespringeren på skærmen, og
sprang rent faktisk højere end ham.
Men hvem så lige det?
Og hvis honorar var lige det?
Hvis jeg ville være alene med mine tanker,
så havde jeg nok sendt jeg et brev til mig selv
og osse i den grad uden tanke for de
henvendelser, der sikkert kommer nu.
Hvis det er det.

Hypotetisk på den måde, på en måde, mener jeg.

Og så det med småt:
fx bortgangen –jeg ville godt ha været der selv, når det nu skal være.
Og altså døden, forpulede noksagt, har du sådan allerede i udgangspunktet
indtænkt og udtænkt det hele, så er det
godt nok svinsk & småt.

Sådan skrev en af underentreprenørerne på Bogdagen...(er måske lidt svært at forbedre stilheden, medmindre der findes forskellige udgaver af ingentingen)

Spætmejser og blogs

1.Så en spætmejse, ikke at jeg vidste det på forhånd – blot ved genkendende  at se dyret. Den pilede med hovedet ned ad birkestammen lige for øjnene af mig. Slog op og fandt ud af, at  ”den eneste fugl, der kan løbe med hovedet nedad på fx en træstamme er spætmejsen”.  Hvorfor er sådan noget fascinerende.  Og hvorfor hjælper det på opleveren at kende (nogens, i det hele taget) navne.

2. blev færdig med Sally Altschulers meget fine, med streg under meget, En engel bag øret.

3. Mette Mostrups Dø, løgn, dø  er så dygtig.  Titlen som har masser af tyngde er lettere irriterende, sådan lidt henad børns drillemelodi la-la-la- la- la (dvs noderne c-c-a-d-c (lang)- a:l.) Du ska’ bar’ i skole-. Men stor bog. Hørte forleden i en udenlandsk film samme melodi fra børns mund. Hvor kommer det fra..det er jo internationalt.

4. Fik skrevet –essayagtig- til Peter- Clements FLÅDEN, serien om 5 bøger. Mit kommer på til oktober.

5. læste Asta Olivias overvejelser over bloggen/bloggeri…har lyst til at svare, men det ville blive en helaftensforestilling. Synes mere og mere, at bloggen er sin egen (genre).  Huden er trukket af, men vi lader som om ingen kikker. Og så alligevel ikke. Og oftest står intet i kommentarfeltet. Så vi leger at ingen ser det, mens vi skriver for en offentlighed. Set up. Og tilgangen til skriftarbejde afslører sig on purpose. Det bliver poetik osse.  

6.gider ikke skrive breve, efter opfindelsen af mail

7. en dygtig poet satte forleden sin kommende forside fra digtsamling på Facebook…uden at kende resten, så som bogens indhold…så var den æstetisk meget lidt, ja netop æstetisk småslem uden helt at slå over i helslemt.For så havde jeg kunnet forstå det.  Men tonsvis af likes kom ind. Vi er ovre i sociale likes, ”audiensmarkører”.   

som det var

Min ven, forfatteren Erik Kock i Hald-køkkenet

MM, mon amour (ksn 83, til plakat)

Trøje

Digterportrætserien. Morten Søndergaard

Lilly, den lille pige

Per H

Halds Folkeaktie, 2

Der er blevet spurgt, hvordan man erhverver sig en folkeaktie (omtalt på forrige indlæg). Se linket www.haldhovedgaard.dk, hvor det står så fint, at Folkeaktien kan købes ved henvendelse til Hald Hovedgaard (helst mail, ellers ved tlf, så spørg efter den sødeste bogholder. Navnet er Joan.)

www.haldhovedgaard.dk

Hald Folkeaktie (rettet mod Tårnbiblioteket).

vedbend, have i går (havescanning)

min herlige grandnevø Magnus skal lige præsenteres denne lørdag

Modul til installation, cement, papir og tråd

udstillingsfoto

KSN i DENFRI, fredagens tekst

Salome. - DENFRI

www.denfri.dk

jeg læser dine dagbøger. Som om de er skrevet til en anden, og den siger, at du vil forgifte dem der står i vejen (hvad ligger der i det?)

Kaptajnen, nummer hvad (Kaptajnen 27)

Kaptajnens note d.15.

nogen der skrev på computer med blyantstiften, næsten, om så det var det, hva så, men lidt ved siden står Top.P's hånd. Jeg ved dampen, bare dampen ku åbne det som mellem-linjer. hvor kæbens parti klemme ville. HemmelighedsRedskab nr 1. forbudt. Redskab nr2 lovligt, hvis ikke ikke rivetænder så tæt på andre. Gang hemmeligt ud og ikke alle mulige.

2. ved samtale bruger jeg lobotomi, så ordene deler sig i deltaet

Brænderigården, Viborg (Kleivan)

Kaptajnen søger en Erna Schou. Anyone? (k26)

Hans Lind, ung poet, konkretdigt 1

fra udstilling på Brænderigården, Viborg. (Nina Kleivan)

Dette er et ran og endikke readymade, det er taget direkte fra andenmands FB-væg (undskyld Lars B, stop mig, hvis beføjelser er overskredet). Derfor kaldes det alligevel, brev 56. indtil da

Hej!
Hvordan kan man ha' 7.117 venner? Hvordan kan man kende så mange mennesker, hvis man møder dem på gaden? Nå, jeg melder mig til skaren - hellere være venner end være fjender.
For nogle år siden sendte jeg uopfordret et manuskript til dig. "Byer uden gader" var titlen, og det var skrevet af min x-mand, som tog på en æterrejse i 1985 hvorfra han aldrig vendte tilbage. Jeg har indtil nu ikke hørt om det er blevet modtaget, læst eller blot smidt væk. Som ven, hører jeg gerne hvordan situationen er. mvh. Rigmor K

Os, der gik i skole i Farsø, genkender dyrlægens knægt

opskyl fra forleden mod vest

Henrik Majlund strammer til, før løbet gives fri

vodbindermaskine, Glyngøre

Brev 55 -med lidt god vilje

Brevet (nr 55) er udskrift af snak, lidt måske monolog, vi havde, ka man sige

Nå, men altså, kære Lev

Det hele var begyndt som en sangduo. Country. Jeg var selv netop blevet caller til line-dance, du ved frynser lodret og diagonalt, så sovsen den skiller og cowboyhat.Og plads til hygge. Ikke let at have med begyndere at gøre. Skal vi sige krager, ska vi sige skrukhøns. Der var mildt sagt et arbejde at gøre.

Åsa-Lisa måtte trække sig, da hendes Tandberg med mosekken ikke ku mere. Hende og Kaj forsøgte sig med C&W, hvilket ikke er R´n B, mildt sagt. De kørte på. Men heller ikke det gik. Vi prøvede så en duo fra Jyderup...de bor vist nu i Hillerød og har en søn der er elektronikmekaniker......, som jeg ikke li ka huske hva hedder og der har osse været tvivl i mit sind, om jeg har helt ret...de spiller guitar og orgel, mundharpe, ca.....og har haft en svær forlovelsestid med hans mor...er du med nu? Hendes mor, mener jeg, har været ude for en alvorlig...ja nu kan jeg sgu ikke lige huske hvad det var....mener det var noget med en knallert....ka det ikk godt passe...eller noget med en hest...noget i den retning….     Eller måske alligevel det ikke var dem…Den med hovedet i garageporten var det i hvert fald ikke.

Jeg er jo ret ny som caller, så jeg fik det meste fortalt af vores ledende fordancer. Nå men i hvert fald  havde de købt en 12 strengs-banjo til knægten...men det gik jo overhovedet ikke.

Hvis jeg i starten skrev noget om at begyndelsen til det hele startede med Tyrkiet, så er det forkert ...resten er næsten rigtigt, men ikke alt resten.

Sylte kom forbi forleden, vi har ferie, og det hele endte op i spiritus og hångemæng

Jeg elsker, ja det gør vi begge, aktiv-ferie.

Ja en sørgelig historie og dog osse positiv, fordi de kom jo meget tættere på hinanden

‎...efter det med svigermoderen.

St Bogdag og stor-skala-digte

Omkring Verdens måske største digt, historik

St. Bogdag 2003 og 2005

Lørdag den 16. august 10.00-17.00

Tidspunkt Begivenhed Sted

Den første Bogdag i 2003

14:00 Verdens (måske) største digt Plænen øst for

Hovedbygningen

Forfatteren Knud Steffen Nielsen vil med en

fodboldbaneopkridtningsmaskine skrive verdens (måske) største

digt på plænen ved Hald Hovedgaard. Det anbefales, at digtet læses

fra luften (f.eks.fra en flyvemaskine ), men det kan også læses fra

jorden.

2005

St. Bogdag på Hald 2005 blev åbnet af forfatteren Jytte Borberg og afsluttet af forfatteren Benny Andersen.

Viggo Madsen skrev verdens hidtil største digt på plænen.

Det blev også en dejlig St. Bogdag.

……

Senere har der vist været et enkelt forsøg på at slå rekorden. fotoet stammer sandsynligvis fra 3.forsøg (M. Nørskov)

Kaptajnens Tegn-tabel (K 25)

stol/mimeteatret, Odense (Odense Lyrikfestival)

snak

Der er mennesker jeg har kendt i fyrretyve år som stadig og nødvendigvis er mig en anelse mystiske. Man ser auraen, men kan ikke komme forbi den. Og hvis men gjorde, så kom man osse forbi manden selv. Jeg fastholder udgangspunktet. Også fordi følelsen af intimidering er så stærk, at det trumfer spørgsmålet om hvilken skole, man skal lægge vægt på. Og mht de forskellige livsprincipper, bærende dynamiske kræfter, er vi arme folks jo foreløbig udspændt mellem Adlers magt, Freuds libido, Frankl’s logos eller de jungske urbilleder. Nej og ja og tusindfold matricer to come, overlappende og dementerende hinanden... (hvis sådan skolen sendte et spørgeark måtte du sige, at spørgsmålene er forkert stillede..du havde slugt synåle af helt andre grunde).
   Vi er spændt ud mellem en masse andre dynamiske linjer, der skrives i egen tunge. Hvad ved jeg om dit esperanto. Men ok jeg siger, jeg kender dig. Jeg kender mig selv. Og i parentes sagt: hvad kender vi, og hvem kender vi, når det kommer til stykket. Man befinder sig i enden af en megafon og hoster ned i den. Man har tildelt sig selv retten til at tale på egne vegne. Det er det spil der er sat op. For man taler altid ud i et setup. Og jeg har osse, som de, tiltaget mig retten til at tale på mine nærmeste vegne. Eller i kraft og på trods af dem. Jeg siger VI without knying.Og de kvindelige taler man om på vegne af med en ret, der vil blive beklikket med libidiøse indvævede tråde eller min lyst til at erobre scenen, hvorved væsentlige aspekter løber ud med noget badevand,  Frankls diffuse bevægelse af lysten til mening er måske samtidig, det der gør taleren til en lystløgner og redaktør af, hvad man ønsker om livet, mere end hvordan livet er.

Nævn noget blandt  hele halløjbutikken som ikke er en luder.

Disse fedtsyrer som stivner som barrierer i årerne, vel ved han da hvad han gør.

Som ville han skylle sit langsigtede selvmord ned og hver anden gang forsinke det,

som vi alle har forudset, så svulmer tosken op, Who should have had

thought the old chap to have so much shit in him,

hans fedtede ord lukker ham inde, sådan du ved, sådan

 på en eller anden måde prøve grænser/ mærke mig selv/ og i den dur.

Ja gå da ud af dit gode skind. Saml dig selv op.

Jeg er selv et barn. Jeg er selv en vådligger, et badedyr, en snothvalp.

 Hjernen har inkontinens. Og ingen ovenløbsrør. Jeg ved hva jeg snakker om.

Kloden er rund, og af alt kan døden ske.  

Trækker en øl op med tæerne.

Maser en hveps med albuerne.

Det er min grænse i dette øjeblik, lidt majestæteligt. Ikke majestætisk.

Nøjagtigt.  (hvis jeg nævner en blomst, nævner jeg samtidigt fiskene, og fiskene i hebræerbrevet...det fatale er at detaljen kan se arbitrær ud, men ikke er det. Og hvis du betror dig til en doktrin, så overtager doktrinen styret og du opfatter det som det fatale. Talmud valgte jeg og jeg valgte Talmud eller hvad nu emnet var. (Det ser så rigtigt ud. Som fisk ser jeg gennem vand. Som roe gennem jord). Valgte Talmud som eksempel, blot fordi dagen i går bragte mig en bog med et singersk tonefald af enkelthed og dybde og komik...hver gang en tekst indeholder ordet rabbi kommer det der. Det er osse lidt jysk.Ku geden Zlateh være skrevet her tillands. Jeg tror det.  

man kan så meget i dag, men den højre pote er ikke i orden endnu

3 brødre

2 af 3 brødre

tavle fra Zinc