Overvejelser omkring fairness i Skrift og tale

Overvejelser omkring fairness i Skrift og Tale(har sendt en udgave til avisen d.d.og nøjes derfor til i første omgang at henvise til klummen, men den vil blive plantet her senere ) 

Om karaktermordsforsøg. Jeg har set lidt på Henrik Dahls klumme forleden i Weekendavisen.

Ved vaskeægte karaktermord pilles der i en ”shit” med en pind. Og som man ved, så kan man ødelægge både shit, pind og den hånd, der holder pinden.

Det kan man fx gøre ved at se bort fra substans i en tekst og i stedet fokusere på delen og så lade resten ligge.

Ved denne aktuelle dans henover enkelte udvalgte ord bruges diverse shitdetektorer. Og hensigten kan være nok så smuk som fx at se på sproglige trælsheder, som forstyrrer. I sig selv fint og godt.  Men det er småskidt for en samlet tekstbedømmelse at benytte  enkeltordsnedslag. Så ligner det illegitim omgang med fremmed gods. 
Indholdssidens faktiske forhold ignoreres ikke totalt, men enkeltord er mestendels bragt ud af deres sammenhæng, som man ser det ved leksikonopslag. Og hvert enkelt valgt ord kan sagtens i sig selv være rigtigt, men fagteksten fra tidskriftet ”Kvinde, Køn og Forskning”, ses ikke i sin totalitet. Jeg får intet at vide om, hvad magasinets artikel/samtale handler om.  

     Når vi ser emnet for artiklen i tidsskriftet, bliver man sikkert vakt over for evt vrøvl, so far. Eller hvad? HD er vakt og respekt for det så langt.

    The theme "How matter matters: Objects, Artifacts and Materiality in Organization Studies". Og redaktørkvinden, der i øvrigt er partikelfysiker, skriver "We talked the day after Karen Barad had given the keynote: "Ma(r)king Time: Material Entanglements and Re-memberings; Cutting Together-Apart"."

Jo, vi er vakte. Men lad os gå videre.

1   Det er iflg HD jo mageløst, at Karan B og to medsøstre er fragtet hen til deres samtale i fly, og hvis motordele de intet ved om, siger så Dahl. Og begge apparater, den  mentale af slagsen, kvindernes, og så flyets fysiske handler jo om processtyring og

2   når man taler om ikke-fysiske apparater, og man sidder i det apparat der hedder et fly, så er det åbenbart for dårligt, man ikke kan en hel masse om flymotorer, sådan teknisk-fysisk. For der er jo tale om processtyring i begge tilfælde. Og et apparat er vel et apparat(?)

3   Jeg godt kan lide fløjten som instrument og kan også godt skrive om det sådan fagligt, men jeg ikke forklare, hvordan fx operative instrumenter inden for dentalkirurgi er fremstillet og fungerer, og begge instrumenter har da ellers deres zone i og omkring munden.

Ord som "værktøjer" diagnosticeres som "vagt og selvrefererende" –Men det illustreres ikke i artiklens samlede udsagn. Og det være sig nok så rigtigt, men igen der bortdømmes på helheden ud fra delen.

Jeg håber, at eksempelvis forskningsresultater vurderes ud fra deres reelle totale indhold.

Eller kunne en superforsker få afvist sit regulære forskningsresultat, et middel mod fx cystisk fibrose, pga træls jargon sine steder, selvom det samlede facit peger i ret retning?

Skal jeg vælge mellem karaktermord på amputeret grundlag og så et fantastisk forskningsresultat, så vælger jeg forskningsresultatet. (jeg har ikke dermed sagt, at tidsskriftets resultat er gevaldigt. Det ved jeg af flere grunde intet om).

Undervejs på listen over bullshitmarkører, er der referencer til plattenslagere som Derrida og Foucault. Touché til kæben: plattenslagere. Sådan. En karsk og hurtig aflivning uden brug af en masse overflødige ord. Men nok en for kontroversiel  knock out. Men sjovt sagt- og man kan jo heller ikke i en liden klumme fortælle hele Adams historie fra han var dreng og siden måtte aflevere et ribben.

Og videre til andre shitdetektorer: Kvantemekanikken. Og politisk korrekthed. Og hjemmelavede ord, der ødelægger stringens og distinktioner. Igen ja. Ja. Og ja. Jeg har stor forståelse for mange af disse henvisninger. BUT it is not THAT.

Det kommer til at fungere som konsumption af en tekst til andet formål end uhildet vurdering af teksten.  Hvis tidsskriftsartiklen er noget lort, så påvis ved at gå til dets hovedpointer og argumentation, og den måde den gennemfører det på.

Men partiel diagnosticering på overfladen for at finde sygdommen i sin totalitet er ikke nok. Kun til karaktermord. Og den slags i skrift er oftest yderst underholdende, også denne, men hele tiden dukker der nogle personer op som skygger bag ved HDklummen, som uretmæssigt skal betale en pris, der ikke er fair. Og emnet sprog i hvilket som helst aspekt er for vigtigt til at blive underlagt et attak som dether, hvor temaet vel heller ikke er sprog og sproglig renfærdighed som sådan.

ks